Kap 2

446 9 5
                                    




Han er lige i hælende på mig, jeg løber omkring hjørnet, men han er hurtigere. Hans øjne er mørke, sorte som en robot, hans kolde hånd føles som stål da han griber om min arm. Blindgyde. Han har mig, hans smil er håndligt, koldt og noget jeg ikke kan beskrive, hans krop ændre sig og hans ansigt. Det er værre end det første, det her er den ene halvdel der skabte mig "far?" jeg hvisker, han ryster skuffet på hovedet og skubber mig over til manden fra før, Louis. Han løfter armen og gør klar til at slå mig. Hans hånd flyver igennem luften, lige mod mit ansigt.

Jeg vågner i et sæt, jeg er badet i sved og min hjerterytme er helt ude af takt. Lyset skære i min øjne, det er 3 timer siden jeg gik i seng. Jeg rejser mig, det kolde gulv giver mig kuldegysninger og jeg svinger en stor hættetrøje oven på min t-shirt.

Jeg sætter mig ud i vinduskarmen den er stor og jeg har dækket den med bløde puder og tæpper, jeg sidder her tit flere timer bare og ser på mennesker der går ude på gaden, jeg bor på 3 sal og har et okay udsyn det er beroligende. Der er 2 timer til jeg skal op, jeg tager den bog jeg lige er gået i gang med op. En flænge i himlen, Grace har netop mødt Gus, jeg syntes den er så sød, indtil videre. Efter som det her er en hel ny mig, tænkte at det var godt at kunne svømme rundt i et andet univers, bare lidt tid af gangen. Jeg er forbedret, jeg er sød i hvert fald for det meste, jeg prøver virkelig at være bedre, anderledes.

En alarm rykker mig ud af min trance, jeg skal op nu, eller det vil sige i gang med dagen kl er 6 og jeg bliver virkelig aldrig et morgenmenneske. Ikke engang selvom jeg vågner så tideligt hver dag, jeg tager et hurtigt bad, bare så jeg kan få natten's rædsler af. Jeg trækker sorte stramme bukser på, det er som om jeg er blevet et nyt menneske her og jeg er glad for at starte på en frisk, her hvor ingen kender mig. Min tøj stil er mere normal nu, eller bare ikke så provokerende, jeg trækker derefter en hvid t-shirt på også en halskæde, det er simpelt, enkelt og jeg er vild med det.

Jeg sender et smil til pigen i spejlet, mens jeg sætter mit hår op i en stram høj hestehale, hun ser mindre ødelagt ud, som om at alt en dag bliver okay, hun ligner ikke mig, hende her er bedre, nu mangler jeg kun det indre for at være okay.

Klokken ringer da jeg går ind, jeg åbner cafeen selv og tager derefter mit forklæde på, heldigvis er det bare et almendigt sort et med en logo i det ene hjørne, det kunne jo havde været en eller anden skrig farve hvilket, slet ikke er mig! Også selvom min stil og jeg er anderledes.

Klokken ringer igen og Allison kommer gående smilende mod mig, jeg kan ikke fordrage hende, hun er den største bitch og klæder sig med udfordrende end jeg nogensinde gjorde. Jeg smiler falskt tilbage til hende.

Endelig kommer El eller egentligt Eleanor, det er middag og hun fik lov at sove længe, hun løber smilende mod mig og krammer mig. Hun er 20, men lige min veninde type hun minder en lille smule om Mira, de er begge ligetil og direkte og har en virkelig perverstankegang. Hun går straks i gang med at fortælle om sin flirt, en hun engang kendte som er flyttet til usa, de mistede kontakten, men er begyndt at skrive igen nu.

Gad vide hvordan det er at have en der holder af en, som Harry holdte af mig, eller jeg troede han gjorde. Hun kigger undrende på mig, jeg bider mig hårdt i læben for ikke at komme til at græde, hun ved intet og slet ikke hvorfor jeg er her. Hun har bare accepteret at jeg er her nu, jeg er ikke kommet for at gå. Klokken ringer igen, ny kunde, jeg skubber tanken om Harry væk og skynder mig væk fra El, for at betjene det nye bord.

Vi lukker tideligt i dag fordi det er fredag, det gør vi hver fredag, kl er kun 17. Jeg gør det sidste inden vi kan lukke, jeg vil bare gerne hjem og græde for mig selv. Det er fordi den eneste du har er dig selv.

Hun kommer hvinene ude bagfra, jeg kan allerede mærke en skrig der kommer om lidt. "ELLE du gætter aldrig hvad der skal til at ske!!!!!!" hun står og hopper og hendes smil er nok det største jeg har set længe "prøv lige at arbejd i stedet!" kommer det hårdt fra Allison, El vender sig bare og smiler sødt, jeg har ærligt talt svært ved at holde masken.

Hun ruller øjne så snart hun har vendt sig med fronten mod mig igen, jeg må tage en hånd op foran munden for ikke at afsløre mit grin.

"Han kommer hertil!!! Eller faktisk er han her åbenbart for at besøge sin fam" hun har virkelig svært ved at styre sin glæde, jeg kan ikke lade vær at være glad på hendes vegne, selvom det kun minder mig om ham. Han ville aldrig have dig, han skjulte noget for dig "ej hvor er det skønt!! Det manglede også bare" joker jeg til hende, hun smiler endnu mere og jeg er næsten bange for hun skal eksplodere. "Du har ikke hørt det bedste, han har en ven med der også kommer herfra, Vi skal på dobbelt date i aften!" fuck, nej jeg skal ikke, jeg kan virkelig ikke, der er kun gået en måned. Jeg tror hun ligger mærke til jeg stivner "øhh jeg kan altså ikke i aften el" jeg smiler undskyldende og vender tilbage til det bord jeg er i gang med at tørre af.

Hun er stædig, det ved jeg så det her skal nok blive skønt "Drop det, du skal med ud og det er ikke et valg" jeg ryster på hovedet, det er for tideligt. Hun sætter sig på stolen, ved det bord jeg er i gang med at tørre af, "så du vil lade mig være alene med to drenge jeg knap kender?" hun laver store hundehvalpe øjne, fuck hun er god, det må jeg give hende. Måske vil det være godt for mig at komme lidt ud? Måske kan jeg glemme ham, bare en aften. Jeg trækker vejret tungt ind "fiiiiint" mumler jeg, hun har bare at få det til at gå godt. "Sådan!" hun råber det lidt for højt, vi får begge et dræberblik fra Anna der står i den anden ende af rummet. "jeg kommer hen til dig kl 20, så går vi et glas et eller andet og så er vi afsted! Send mig din adresse" siger hun inden hun forsvinder ud i baglokalet og sekunder senere høre jeg bagdøren smække, fuck, dårlig ide, jeg kan mærke det.

Maybe loveWhere stories live. Discover now