Save Me [Jungkook FF] [Dansk]

På Café Med Youra

Hej, jeg hedder Lee Y/N og er 18. Snart 19 men i min kalender altså den Koreanske, er jeg snart 20 år. Det samme med min veninde Youra. Mig og Youra har kendt hinanden siden vuggestuen, og det gør os til barndomsvenner. Men nu kan i læse om hvordan mig og Youra, fik vores næsten perfekte liv!

Jeg vågnede op i min dejlige bløde seng. Jeg tog min telefon som lå på mit natbord. Jeg kiggede rundt på medierne og så om jeg havde fået en besked fra Youra. Og det havde jeg faktisk på Snapchat.

Youra
Hvad så Y/N? Sovet godt?

Mig
Ja, hvad med dig?

Youra
Jeg har sovet godt. Vil du mødes på vores yndlings Café, hvor vi kan få varm kakao med EKSTRA flødeskum?

Mig
Ja, skal vi mødes der om en halv times tid?

Youra
Ses om en halv times tid!

Jeg elsker virkelig at være sammen med Youra på vores yndlings Café! Det er ligesom det bedste i hele verden! Eller nu mere, det bedste i min verden. Jeg lagde min telefon på mit natbord, gik ud af min seng, ud på badeværelset og gik i bad.

Da jeg var færdig tog jeg det her outfit på.

Jeg børstede mit hår, og børstede mine tænder. Bagefter gik jeg ind på mit værelse og tog min mobil. Klokken var 9:12 og jeg skulle være ved cafén om 12 minutter. Jeg gik ned af trappen sagde. "Godmorgen." Og var på vej ud af døren. "Hey, hvor tror du at du skal hen?" Spurgte min mor som havde taget fat om mit håndled. "Jeg skal på Café med Youra." Sagde jeg forvirret. "Kom hurtigt tilbage, for mig og Youras mor skal snakke med dig og Youra." Sagde hun og lavede et skævt smil. "Mor, hvad har vi nu gjort forkert? Vi har opført os ordentligt." Sagde jeg. For ver gang at mig og Youras forældre vil snakke med os, er fordi at vi har gjort noget forkert. "I har ikke gjort noget forkert, i skal bare på Kostskole." Grinte min mor. "Hvad?" Spurgte jeg forvirret. Hvilken Kostskole, og hvorfor? "Kostskole?" Fortsatte jeg. "Skynd dig af sted!" Sagde min mor og skubbede mig ud af døren. Døren lukkede bag mig med et smæk. "Hvor er min mor underlig." Sukkede jeg til mig selv.

Jeg skyndte mig afsted imod Cafén, så jeg kunne snakke med Youra om kostskolen, med en god kop varm kakao med EKSRTA flødeskum.
Jeg gik over vejen, og rundt om et hjørne, så gik jeg ned igennem to gader fyldt med butikker og mennesker, og så ind til højre.

Jeg tog fat i håndtaget og åbnede døren og gik så ind.

Jeg så Youra sidde i den sorte sofa. Jeg gik hen til hende og satte mig. "Y/N!" "Youra!" Vi sagde hinandens navne på samme tid. "Du siger dit først?" Sagde vi i kor. Jeg prøvede at finde på noget som mig og Youra, ikke kunne sige på samme tid. "Stop med at kopiere mine sætninger og ord, din Sushi!" Aaaarrgghh fuck!! Hvorfor kan vi kun snakke som om at vi var tvillinger?!?! Og yer, vi kalder hinanden for Sushi, og det er en lang historie. "Okay, jeg snakker først." Sagde jeg. Endelig snakkede vi ikke som tvillinger. Youra kiggede nyssgerigt på mig. "Min mor siger at vi skal på Kostskole." Sagde jeg nervøst. "Det er løgn! Min mor sagde det samme til mig, om at vi skulle på Kostskole." Sagde Youra endnu mere nervøst. Yer, mig og Youra er ikke så glad for at være omringet af mange mennesker. Vi begynder bare at føle os kvalt, og så får vi det dårligt, og det ved vores forældre godt! "Hvad skal vi gøre hvis at der er for mange mennesker på Kostskolen? Jeg føler mig allerede dårlig!" Sagde Youra trist og fortabt. "Youra, vi skal nok klare os. For det er jo ikke verdens undergang!" Jeg prøvede at få hende til falde til ro. Men det gik ikke så godt. "Youra, du ser alting fra den lyse side. Så her har jeg en idé som måske kan få dig i godt humør." Sagde jeg og kiggede hende i øjnene. "Sig frem." Sagde hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå. "Når vi kommer til at bo på Kostskolen, og får en masse venner. Kan vi være sammen med dem resten af dagen. Og vi kommer til at være sammen døgnet rundt!" Sagde jeg glad og opmuntrende. "Ved du hvad Y/N? Du har ret! Jeg burde ikke være så nervøs. Bare jeg var som dig!" Grinte hun. "Ej stop. Det er mig som vil være som dig!" Grinte jeg.

*Ring ring* Min telefon ringede så jeg tog den op af min lomme. Det var min mor. Youra kigger nysgerrigt på min mobil. Jeg tager den og sætter den på medlyt.

Opkald med mor

(Mor) Hej Y/N, dig og Youra skal komme hjem til os, så vi kan planlægge det der med Kostskolen.
(Mig) Okay.

Opkald med mor slut

"Øøøvvv!!!! Nu fik jeg ikke min kakao med EKSTRA flødeskum! Og det var så også de 7 minutter på Cafén!" Siger jeg surt. "Vi køber da bare to kakaoer til på vejen hjem." Siger Youra og kigger på mig med giniale øjne. "Det er da en god ide!" Siger glad. Vi går op fra den sorte sofa, og hen til kassen for at købe to kakaoer med EKSTRA flødeskum.

Vi fjoller hele vejen hjem, men ikke for meget for så ville vi jo tabe kakaoerne på et tidspunkt. "Jeg savner din fætter! Jeg savner hans dårlige jokes, og hans klodsethed!" Siger jeg og tager noget af min kakao.  "Jeg savner også ham og hans latterlige jokes." Griner Youra. Youra stopper pludselig op, og jeg aner ikke hvorfor. Jeg kigger bagud på hende imens at jeg bliver ved med at gå. Jeg støder ind i en, imens at Youra kigger på det. Jeg taber min kakao. Jeg Kigger op og ser at jeg har tabt min kakao ud over en høj fyr. "Ej det må de altså undskylde!!" Siger jeg skræmt og samler min tomme kakao kop op fra jorden. Han stirrer irriteret på mig og siger endelig noget. "Sig mig, ved du hvor meget den her Kashmir trøje koster?!!?" Spurgte han irriteret. "Øøøhhmm n nej." Svarer jeg stille og kigger ned i jorden. "DU kommer til at betale for det her!" Hvæste han af mig. Han gav mig et skulderskub og gik direkte forbi mig med seks drenge bag ham.                    Jeg vender mig irriteret om og siger. "Jeg er ligeglad med om hvor meget den skide trøje koster! Men jeg sagde undskyld, og d-" Jeg nåede ikke at sige mere før fyren havde vendt sig om og afbrudt mig. "Hold din kæft og skrid! Du er så latterlig at høre på! Din stemme giver mig hovedepine!" Råbte fyren af mig. "Jeg vil med glæde gå! For du er så grim at kigge på, så det gør ondt i mine øjne! Kan du ikke bare blive i skjul, så folk slipper for at kigge på dig?" Spurgte jeg flabet. Jeg kunne se hans vrede i hans ansigt. Jeg vendte mig om og gik med Youra ved siden af mig. "SKRIIIID!!!!" Kunne jeg høre fyren råbe af mig.

Hej Armys

Her er det første kapitel i min nye historie. Skriv gerne om i kan lide historien indtil videre. Og hvis at i ikke er så glade for den, så kan i bare læse en anden Jungkook historie. 

Purple u 💜