Fyldt Med Stres

84 2 3
                                    

Kender i det at man står i en situation, hvor man ikke kan bestemme sig for hvad man vil?? For ved i hvad, jeg står i sådan en situation,,, lige nu!!!... "Y/N, vil du komme på den bedste kostskole i Syd Korea i byen Busan, eller stadig gå på den samme skole?" Spurgte min mor. Min mor, far, Sunhi, Youra, Frk. Soo (Dani), og Hr. Soo (Hoon) ventede på at jeg ville svare. "Y/N kan lige tænke sig om. Men hvad med dig Youra?" Sagde Hr. Soo. "Jeg vælger det samme som Y/N!" Sagde Youra nyttesløst.             Hvad er der galt med mig!?!?! Jeg kan ikke vælge, på grund af at jeg tænker på den latterlige fyr fra gaden!!! Han er seriøst et mareridt!! Hvorfor kan jeg ikke få ham ud af hovedet!!?!??!?? Er jeg helt okay!?!?!? "Aaarrgghh piger!!!! Vi kan ikke vente hele dagen,, vel?!?!?" Udbrød min far irriteret. "Jeg vælger kostskolen!!" Fik jeg hurtigt sagt uden at tænke mig om. "Javel, så er det vist bestemt..... Piger park hurtigt.... I skal derover i morgen...." Sagde Hr. Soo. "Vi ses i morgen Youra!!" Sagde jeg glad.
Youra og hendes forældre gik over mod døren.      Vi fik hurtigt sagt farvel.

Jeg løb op på mit værelse, og skyndte mig at pakke.
Tøj, tøj, tøj og atter tøj!!! Indesko, idrætssko, løbesko, normalesko, finesko bare sko!!! Min Macbook Air, I Pad og hvad jeg ellers har af elektronik...   Da jeg var færdig med alt dét jeg skulle bruge dagligt, kom jeg i tanke om alle mine andre småting. Og ja, mine vægge er fyldte med plakater af en sanger som hedder Eric Nam.

Hvis at i ikke ved hvem Eric Nam er, så er han en solo sanger... Lidt ligesom BTS, bare en solo udgave, med flere engelske sange.
(Et billede af Eric Nam)

Jeg har altid været så bange for, at tage mine plakater ned fra mine vægge

Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.

Jeg har altid været så bange for, at tage mine plakater ned fra mine vægge.... Og tjjaaa det er fordi at jeg er The God Of Destruction.... Og jeg ødelægger næsten alt, hvad jeg kommer i nærheden af.                      Yer,,, du tænker nok, hvad er du for en??? Ødelægger du også andres ting??? Og tjjaajajaja,,, nogle gange er jeg meget uheldig, og ødelægger andres ting... Men jeg har altså et særligt behov for at ødelægge ting!!!

"Y/N!!!!" Råber min mor nede fra trappen af. "Jaaaa???" Råber jeg tilbage. "Kom lige herned, der er nogle som står i døren, og vil tale med dig!!!" Sagde min mor vredt. "Aish!!! Hvad nu?!?!" Sagde jeg stresset til mig selv.    Jeg er alstå stresset nok i forvejen med det her pakning. Jeg smækkede min dør op og skyndte mig nedenunder. Jeg lunter hen til døren, hvor at min mor står og venter. Jeg lader mig stå på mine tær, så jeg kan kigge over min mors skulder. Med det samme jeg ser hvem der står i døren, skynder jeg mig at stå på fladt på mine fødder. "Jeg har desværre ikke tid." Sagde jeg. Jeg prøvede at gå, men det var uden held. En greb fat i min skulder. Jeg klæmte mine øjne i, og bed mig selv i underlæben. "Pis!!!" Hviskede jeg bange. Personen som holdte mig på min skulder, drejede mig rundt. "Husker du mig?" Spurgte fyren fra tidligere. Jeg kunne kun nikke forsigtig. Han tog hårdt fat på mit hoved, og løftede mit blik op på ham. "Kig mig dybt i øjnene!" Hvæste han. Jeg åbnede mine øjne, og blev tvunget til at kigge ham i øjnene. "Hvis at du ikke giver mig 25.000 Won, inden i morgen!! Er du så godt som død!!" Sagde fyren og strammede grebet om mit hoved. "Avvvvvv!!!" Ømmede jeg. Hvorfor er jeg så besat af hans øjne? Er jeg helt okay? "Hvor skal jeg få 25.000 Won fra?!?" Hvæste jeg ad fyren. "Det ved jeg ikke!! Men find på noget inden en uge!!" Hvæste han tilbage. "Aargghh,, okay!!! Bare slip mit hoved!!" Ømmede jeg. Fyren gav slip. Han sendte mig et skræmmende kækt smil. Han begyndte at gå. Han gav mig et skulderskub, og gik en halv runde omkring mig, og så hen til. I døren stod der 6 drenge som var ved at dø af grin. Men én af dem, er jeg besat af. Han er pænere end dem alle sammen! Ham, den højeste fyr, ham med det blonde hår.

Han ser sådan her ud.

Føj han er sød!!! Og bare hans smile huller

Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.

Føj han er sød!!! Og bare hans smile huller. Wait what?!? Y/N, nej!!! Ik' ham, han er ikke din drømmefyr!! En 18 årig pige, og jeg ved ikke en i 20erne??? Nej, bare nej!!! Hvad er det for en smag jeg har i mænd?!?! Ej føj!! Ej Y/N vær lige lidt sød!! Han er så flot!! Og har set sødeste smil ever!! Det må du da indrømme!! "Lille pige, du skal ikke kun skaffe mig 25.000 Won, du skal også blive højere!! Jeg mener, har du lige set hvor lav du egentlig er??" Spurgte fyren. Ham den høje og flotte kiggede sødt på mig. "Hey!! Har du lige set hvor høj du er?!?! Du er også grim!! Den grimmeste i verden!!" Sagde jeg. "Du er vist rigtigt sød, hva." Grinte den flotte med det blonde hår. "Stop, og gå så!! Jeg har nok at se mig til!!" Hcæste jeg. "Y/N, du kan gå nu. Og De Herre, ha os undskyldt." Er min mor blevet en gammel kone? De Herre, ha os undskyldt? Jeg mener, hvem siger dog stadig det?! Jeg gider ikke mere af det her, så jeg går bare ovenpå igen. Jeg er stresset nok i forvejen. Jeg kigger på min telefon, og ser at klokken er 16:47. Hvis at jeg skal nå at tjene nogle penge, skal jeg nå hen til mig og Youras yndlingcafé og arbejde lidt.... Yer mig og Youra har arbejde der,,, og jeg kommer sådan til at savne vores chef,  Jae Hwa. Kan min chef blive sødere end hun er?
Jeg sætter mig håbløst ned på min seng, og slå min håndflade håbløst op på min pande. "Hvis at jeg er s p stresset og har så travlt, hvorfor sider jeg så bare her?!?!" Sagde jeg til mig selv.
Jeg sprang op, tog min telefon, taske, pung og alt det der, og løb nedenunder. "Mor, jeg tager ned for at arbejde i cafeén!!" Råbte jeg. "Hvorfor?" Kunne jeg høre min mor røbe tilbage. "Hvis at jeg skal overleve om en uge, skal jeg tjene nogle penge!!" Råbte jeg tilbage. Jeg havde ikke tid til at få et svar. Jeg løb ud af døren. "Det her bliver en lang og stresset dag!!" tænkte jeg.

Hej Armys

Jeg skulle rigtigt havde givet dette kapitel ud i går, men jeg har haft lidt småtravlt. Jeg håber at dette kapitel er godt nok.
Håber virkelig at i kunne lide kapitlet.

Purple u💜

Save Me [Jungkook FF] [Dansk]Tempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang