Carley

Kapitel 2

Riley:

I samme sekund jeg får øje på den ældre dame med den store stråhat, springer jeg ud af taxaen, der stadig triller afsted.

"Bedstemor!" Råber jeg og løber hen til hende. Hun ler og giver mig et kram. Jeg har altid elsket bedstemors kram; det er sådan et kram, der kan få én til at forsvinde ind i sig selv og nyde trygheden af at være i en andens arme. Jeg lader duften af hendes skjorte fylde mine næsebor, der minder mig om alle de andre kram, jeg har fået af hende i årenes løb og giver endelig slip.

"Hej, søde skat! Så kom I endelig." Siger hun og smiler. Vi går sammen hen til taxaen, hvor min far og chaufføren er ved at hive kufferterne ud af baggagerummet. Jeg er stadig imponeret over, at alle de kufferter overhovedet kunne være inde i det lille rum.

Jeg vender mig om og kaster et blik på bedstes hus. Det er et to-etages grønt træhus med en lille veranda foran hoveddøren. Ude i forhaven er der mange kastanjetræer og rosenbede, som FYI: Er rigtig gode til at gemme sig i, når man skal gemme sig for sin søster.
Jeg ser tilbage på min mor, der vakler ud af bilen.

"Ja, du må altså undskylde, at vi kommer lidt for tidligt." Siger hun og går imod os. Min søster går bagved hende med øjnene klistret til hendes mobil. Bedste ryster bare på hovedet og giver min mor et kram.

"Det er helt fint, Sue. Velkommen."

"Øh, bedste, hvad er det nu, wifikoden er?" Spørger min søster, stadig med øjnene limet til skærmen, og min mor bliver ildrød i hovedet.

"Rose! Det der var meget uhøfligt!" Udbryder min mor, mens bedste bare griner og giver min søster et kram.

"Den samme som den altid har været, min skat," siger bedste og klapper hende på armen, "stråhat123."

Min mor udstøder et suk og mumler et eller andet, mens min søster taster noget ind på mobilen og smiler.

"Tak bedste!" Udbryder hun, og bedste griner endnu mere. Min søster, som stadig ikke har fjernet blikket fra mobilen endnu, går op imod huset.

"Det er jeg virkelig ked af," undskylder min mor og tager sig til hovedet, "Hun er vist kommet i den alder, hvor mobilen er det vigtigste i hendes liv."

"Det skal du ikke tage dig af, min skat. Så er det jo bare op til os at vise hende, at familien er det vigtigste i hendes liv." Siger bedste og smiler til mig.

"Du er ikke nær så optaget af din mobiltelefon, vel, Riley," spørger hun med et glimt i øjet, "Eller er du måske mere optaget af drenge?"

Jeg smiler og ryster på hovedet.

"Bare rolig, bedste. Jeg tænker hverken på mobiler eller drenge." Forsikrer jeg hende og går med tilbage til min far, der nu står alene med alle vores kufferter.

"Hva, giver I damer lige en hånd med?" Spørger han og ser hjælpeløs ud.

"Bare rolig, Frank, de stærke kvinder kommer nu," klukker bedste. Hun løfter en rød kuffert op.

"Hvad hulen har I pakket i denne her? Sten?"

Carson:

"Hvad hulen er der i den her? Sten?" Spørger Will og smider min rygsæk på sofaen.

"Nej, kun to par sko, fem trøjer, fire par bukser og nogle sokker..." Svarer jeg og begynder at pakke ud.

"Nå... ikke andet," siger Will sarkastisk og går ud i det lille køkken, "Du skulle jo kun være der i to dage, hvorfor fanden har du pakket alt det?!"

Jeg smiler og bærer tøjet ind på værelset. Det lugter lidt, men pyt: Det kan sagtens bruges en dag mere eller to.

"Du ved jo godt, hvordan jeg har det med at spilde." Svarer jeg og går ud til ham i køkkenet.

"Ja, du har sgu altid været dårlig til at lukke munden!" Griner han og tager en tallerken ud af køleskabet. Det er cookies! Jeg skal lige til at snuppe en (eller tre), da han pludselig slår mig over fingrene.

"Det kan du sgu godt glemme! Husk du er på slankekur. Den her..." Will giver mig en gulerod fra køleskabet, "er til dig."

Jeg tøver og snupper den ulækre, sunde ting. Hvis det ikke havde været for den nye filmrolle, jeg lige har fået, skulle jeg ikke spise sundere eller træne mere, end jeg plejer. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg gik ind til dengang, ville jeg aldrig have gået til audition på den film overhovedet! Men der er vel ikke noget at gøre nu, hvor den satans hovedrolle er min.

"Nå men, du husker lige at tage til det der møde på filmstudiet, ikke?" Spørger Will og tygger på en cookie. Jeg tager mig til panden og bider mig selv i læben.

"Øhh... vil du høre noget sjovt?" Spørger jeg forsigtigt, og Will himler med øjnene.

"Det mener du ikke, Carson! Hvordan kunne du glemme det?"

"Come on, jeg er altså en meget travl mand! Jeg laver mange ting, at du ved det!" Svarer jeg anklagende.

"Nej, du laver mange damer, Carson. DAMER! Det mindste, du kunne gøre, var at huske på vigtige tidspunkter."

"OK. Men hvornår er det så? Næste uge eller?" Spørger jeg og finder noget papir og en kuglepen frem fra en hylde. Han skal fandme ikke tro, at jeg ikke tænker på andet end at score. For det gør jeg altså... nogle gange.

"I morgen kl. 3." Svarer Will og kigger på sin mobil.

"Hvad! Det kan jeg ik!" Protesterer jeg og følger efter ham, mens han går ud af køkkenet.

"Jeg... jeg har en aftale," siger jeg og kan se på Wills ansigt, at han har hørt den undskyldning før, "Der er den her fest i aften, og jeg skal hjælpe Ed med at..."

Jeg stopper, for jeg ved, at jeg allerede har tabt den her kamp. Ingen fester før et vigtigt møde; det er Wills regel. Han lavede den kort efter en prøvelæsning til en anden film, hvor jeg havde været så bagstiv, at jeg havde flirtet med instruktøren. Jeg kan ikke huske særlig meget fra den morgen, men ifølge Will havde jeg sagt til instruktøren, at han var "en pisseflot kælling med en god røv".
Ikke underligt at Will lavede den regel...

Jeg skal lige til at sige, at det kan være ligemeget med den fest, da Will tøver og nikker. Måske har jeg stadig en chance?

"Okay, du kan godt tage afsted," siger han og trækker på skulderen, "Det møde var vist heller ikke så vigtigt, tror jeg."

"Yes!" Jeg hamrer knytnæven op i luften, for jeg har virkelig glædet mig til i aften. Pludselig kommer jeg i tanke om den pisslankekur.

"Men jeg er jo på den der slankekur, så jeg kan ikke drikke i aften, vel? Det er jo usundt."

Will kigger bare på mig og begynder at grine. Ærligt, det er sgu da ikke engang sjovt; hvis man ikke er fuld, har man det ikke sjovt.

"Ja, alkohol er sgu usundt. Det har du ret i," ler han og tørrer en usynlig tåre væk, "Desuden er du også under lavalderen, hvilket betyder, at du heller ikke MÅ få alkohol overhovedet"

"Ha! Det har sgu ikke stoppet mig før!" Siger jeg, og Will sender mig et skarpt blik.

"Og det bliver i mellem os," svarer han og går.

Ja, og alle dem jeg har festet med, tænker jeg. Og alle de kvinder jeg har lagt ned...