Forbudt magi

2

Da jeg åbnede øjnene, var Ludvig forsvundet, og jeg stod i udkanten af en skov. Lyden af metal mod metal skar gennem luften, og dér var han: Omgivet af alle sine mænd stod han og kæmpede mod en fjendtlig hær. Han og hans mænd havde ikke nogen chance for at besejre den enorme, fjendtlige hær. Jeg havde ikke stået der længe, før jeg så, hvordan Ludvig og hans mænd blev presset tilbage, så de blev nødt til at flygte. Ludvig styrtede i min retning, men han så mig ikke med det samme, det var først, da jeg løb mod ham, at han fik øje på mig.

"Prins Ludvig," kaldte jeg, så højt jeg kunne for at overdøve de mange mænds råben.

"Eleonora! Hvad laver du her?"

Han skulle til at sige noget mere, da jeg afbrød ham:

"De bliver nødt til at høre på mig! Dette er ikke virkeligt! Det er en drøm!"

Jeg prøvede, så godt jeg kunne, at holde trit med ham, for Ludvig holdt ikke op med at løbe. Han så bagud mod hæren, der jagtede dem. Der gik ikke længe, før en klippe, der lignede den i mit mareridt, kom til syne.

"Vi skal springe!" sagde jeg bestemt til Ludvig.

"Er du fuldstændig vanvittig?!"

"Stol på mig!"

Hæren af rasende krigere kom løbende imod os.

"Nu, Ludvig!"

Han trak vejret dybt ind og greb fat om mit håndled, og vi sprang begge ud fra klippen.

Det første, Ludvig gjorde, da vi vågnede op i riddersalen, var at kaste op på gulvet, præcist som jeg selv havde gjort det.

"Hvad skete der?"

Han tørrede sig om munden og snublede på benene.

"Nogen har kastet en sovebesværgelse over hele slottet."

"Så alt det jeg så ..."

"Det var ikke virkeligt,"

"Der er noget, jeg ikke forstår. Hvorfor er vi de eneste to vågne?"

"Det ved jeg ikke," løj jeg. "Det er heller ikke vigtigt. Det vigtigste er at finde den, der har gjort det og sætte en stopper for det her. Og jeg har en stærk fornemmelse af, hvor på slottet vedkommende befinder sig."

"Hvad venter vi så på? Jeg tror, jeg ved, hvem vores fjende er."

Han var allerede på vej ud af riddersalen. I farten greb han et sværd. Jeg førte ham op ad trappen og gennem den snævre gang. For at se mændene, der stadig stod og vogtede døren op til slotstårnet, stak han forsigtigt hovedet frem.

"Hvem er så vore fjende?" hviskede jeg.

"Sakalis," mumlede Ludvig. "Han har de magiske kræfter og vil sikkert hævne sig."

Jeg huskede tilbage til den dag, hvor Sakalis blev forvist. Kongen havde stået på slotsbalkonen og oplyst folket om, at dette skulle være en lærestreg for alle, der udøvede magi i hans rige. Sakalis blev vist frem med bundne hænder, inden han blev kørt væk i en hestevogn. Hvorhen vidste jeg ikke.

"Troldmanden, er han oppe i tårnet?" spurgte Ludvig og tvang mine tanker tilbage til her og nu.

"Det tror jeg. De holder vagterne hen, så undersøger jeg det."

"Er du sikker på, at det er klogt, at du går alene derop?"

"Jeg er datter af en ridder, og vi har trænet sammen i årevis," svarede jeg ham med et skævt smil. "Desuden er det min pligt som ridder at beskytte kongeriget. Og Dem. Det ville min far også forvente, at jeg gjorde."

Ludvig lignede en, der ikke var helt overbevist, men han nikkede alligevel og trak sit sværd. Han trådte frem, og jeg fulgte lige bagefter ham. Mændene fik øje på ham, de trak deres sværd og satte straks i løb mod ham. Mens de var optaget af Ludvig, fik jeg sneget mig ubemærket forbi dem.

Jeg sprang op ad vindeltrappen. Halvvejs oppe stoppede jeg kort. Nede fra trædøren lød svage klirren af sværd der ramte hinanden. Jeg bed mig nervøst i læben, vidste ikke, hvad der ventede mig deroppe. Alligevel fortsatte jeg. Hundredvis af mennesker på slottet var fanget i mareridt, og kun jeg kunne redde dem.

Da jeg nåede toppen af tårnet, stod Sakalis med ryggen til mig, han havde endnu ikke opdaget, at jeg var kommet. Jeg strakte min håndflade frem mod ham, og en sitrede følelse bredte sig ud til mine fingerspidser. Sakalis blev kastet gennem luften og ind i væggen. Hurtigt kom han dog op på benene igen.

"Hvem fanden er du?!" udbrød han.

Med strakt hånd sendte Sakalis, hvad der lignede en kugle af ild mod mig. Jeg kastede mig til siden, undgik den akkurat, og ildkuglen ramte muren og lavede et hul.

Da jeg så hullet i muren, spærrede jeg øjnene op, men min opmærksomhed blev hurtigt ledt tilbage på Sakalis, der havde sendt endnu en ildkugle mod mig.

Panisk forsvarede jeg mig. Uden at tøve sendte jeg en ildkugle af sted. Den fløj gennem luften og direkte imod Sakalis, som opløste ildkuglen, lige inden den ramte ham.

"Dine barnlige kunstner er meningsløse mod mig, fordømte pigebarn!"

Med hænderne formede han en kraftig ildkugle, som han rettede lige imod mig. For sent trådte jeg til side, og den brændende magi strejfede min arm. Jeg tumlede bagover og klappede mig på ærmet for at slukke de flammer, der havde fået fat. Sakalis skulle til at sende endnu en ildkugle mod mig, men inden han fik chancen, brasede Ludvig ind.

"Dig!" vrængede Sakalis og var på vej til at slynge sin ildkugle af sted mod Ludvig i stedet for mig. Jeg strakte begge mine hænder frem, og Sakalis blev blæst bagud af hvidt lys. Den ildkugle, jeg derefter skabte, susede gennem luften og ramte Sakalis i brystet, og han faldt livløs om. Mine ben begyndte at ryste af udmattelse, og jeg støttede mig op ad væggen. Ludvig stod bare og måbede.

"Ludvig, jeg kan ..."

"Du kan magi!" afbrød han mig

"Ja. Jeg vil have fortalt dig det, men jeg vidste ikke hvordan. Jeg kender loven."

Der lød stemmer fra forskellige steder. Folk var ved at vågne. Ludvig gik hen til mig og lagde en arm om mine skulder.

"Din hemmelighed er sikker hos mig," sagde han med et smil.

-------------------------------------------------------------------------------------

Tusinde tak for, at i vil læse min novelle.

Jeg har kæmpet, med sved og manglende søvn (haha xD) med at få denne novelle skrevet hele den uge, jeg var på Brønderslev forfatterskole. Og jeg er ekstrem tilfreds med resultatet.

Hvad gør man ikke for sin passion?! xD

Men hvis i går med en forfatter i maven, vil jeg helt klart anbefale Brønderslev forfatterskole. Du lære en hel masse og oven i det får man en masse skønne venner. Jeg ved jeg har!

Igen, tusinde tak, for at i vil læse Forbudt magi <3