Der var engang, hvor vi var små
Du var rigtig sød, min kjole den var rød
Solen skinnede, men du skulle afsted
Torden og regn kom den dag du tog afsted
Så stod jeg der i regnen, mit hjerte delt i to
Alting gik i stå
Tiden gik og tiden læger alle sår
Jeg manglede dig, savner du mon sig ?
Sådan gik tusind år
Hver dag lyner lynet og regnen pisker ned
Ser regnen fra mit vindue
Åh hvornår du kommer du hjem til mig ?
Drømmer om dig
Tænker på os to
Fylder i min tænketank
En dag brød solen frem
Der stod du jo
Midt i regnen uden for mit vindue
Jeg styrtede ud
Sprang i dine store stærke arme
Kyssede dig
Men du skubbede mig væk
Mit hjerte gik i tusind stykker
