Det er ... ultramegajegkanikkebeskrivedetfantasiskvidunderligtnoget.
Jeg ELSKER hytten.
Eller hytterne.
Xander og jeg har vores egen.
Vi kunne vælge en med køjesenge eller en med dobbeltseng.
Vi så kort på hinanden, læste hinandens tanker, og så sagde Xander, at vi gerne ville haverne med dobbeltseng.
Så nu ligger vi i sengen.
Xander læser en form for klassikerroman (jeg skal lige have fundet ud af hvilken, så jeg også kan læse den), og jeg skriver i min livsbog.
Vi har vores eget badeværelse, som vi allerede har afprøvet med et spabad.
Rolig, vi havde badetøj på.
Xander spørger, hvad jeg skriver.
Jeg forklarer ham om min livsbog, mens jeg skriver.
Han ser ud, som om han har noget han vil spørge om, men han ved ikke om det er over grænsen.
"Hvad er det, du vil spørge om?" siger jeg, inden han beslutter sig for at lade være.
Han støtter sit hoved mod sin hånd, mens han ligger på siden og ser indgående på mig.
"Står der noget om mig?"
Jeg rødmer og kigger ned.
Xander ruller om på ryggen og begraver ansigtet i hænderne.
"Jeg vidste, jeg ikke skulle have spurgt," stønner han.
"Ja. Det meste ... er om dig."
Jeg bider mig i læben og prøver at se hans reaktion, men jeg kan ikke se hans ansigt for hænderne.
Jeg tager blidt fat i dem og trækker dem hen til mig.
Xander ser på mig med store, blå øjne.
Jeg ser ned igen.
Jeg ved ikke hvad de øjne betyder.
"Hvis jeg skrev en livsbog, ville alle linjer handle om dig," hvisker han og nærmer sig mig.
Han sætter sig langsomt op for ikke at bryde øjeblikket og trækker mig med.
Vores ansigter er lige ud for hinanden.
Vi ser på hinandens øjne.
Hans øjne lyser og et anden følelse er kommet frem end den sædvanlige nysgerrighed.
Begær.
Jeg når lige at tænke tanken, da hans ene hånd lægger sig om min nakke og trækker mig ind i et lidenskabeligt kys.
Den anden lægger sig på min lænd og trækker mig tættere på.
Jeg bider blidt i hans læbe og lægger armene om hans hals.
Han løfter mig op, så jeg sidder med benene om livet på ham.
Han presser sine læber mod mine, og jeg åbner forsigtigt min.
På trods for min længsel efter ham, vil jeg ikke ødelægge det ved at gå for hurtigt frem.
Han skiller stille sine læber, og vi smager på hinanden.
Han smager sødt af jordbærbolsjer, som han altid går rundt og gumler på.
Vores tunger udforsker, og i mellemtiden får jeg væltet os ned på siden, og Xander ruller os rundt, så jeg ligger nederst.
Han presser sin krop mod min i et forsøg på at være så tæt på hinanden som muligt.
Hans hænder er alle vegne.
Også de steder, jeg aldrig troede ville blive rørt af en dreng.
Jeg lægger hænderne bag hans hoved og trækker ham endnu tættere på.
Da han må have luft, trækker han sig lidt væk og ser glad og forpustet på mig.
Jeg kan mærke, at mit hjerte banker i hele min krop.
Han står sådan med en arm på hver side af mit hoved og knæene ved siden af mine lår.
Hans hår hænger ned som et gardin fra hans hoved.
Jeg lader en finger glide langs hans fine næse.
Han ser betaget på mig.
Det kribler i min mave efter mere, men jeg ved, at min beskadigede hjerne ikke kan klare så meget ad på en gang.
Mine fingre strejfer hans kind.
Jeg lader min hånd falder og glider ud under ham.
Han lader sig falde ned ved siden af mig.
Jeg kysser ham hurtigt på panden og vender mig om med ryggen til ham.
Jeg håber bare, at han forstår min gestus.
Mine tanker har brug for plads.
Hvis der er for mange, kan de ikke være der, og mit hoved eksploderer i angstanfald.
