Mødet.

Kapitel 3

Niller listede sig stille og roligt ind i deres telt, han vidste godt at flemling ville blive sur, men han var bare så sulten.
"Hva fuck tror du, du har gang i dit store fede læs lort" udbryder flemling, da niller stjæler hans due vinge. "Jeg er sulten" siger niller lavt.
"Fang din egen due din idiot" hvæser flemling, og ned stirre niller, selvom at han var lavere end ham.
Flemling river niller på siden af hovedet, der er blod.
"Av!, klip dog dine negle" græder niller" flemling begynder at grine.
"Se nu flemling, nu bliver vi nødt til at tage hen til kirsten og stjæle hendes plastere" siger Gunnar nedtrykt. "Det tykke svin kan alligevel ikke indhente os, med mindre vi skal have gammelfar der med" siger flemling og peger på niller
"Det er nok bedst at du bliver hjemme niller" siger Gunnar.
Gunnar giver niller en elefant hue, "jeg gider satme ikke have det pis på" siger flemling og slår den ud af hånden på Gunnar.
"Gør hvad du vil" sig Gunnar og sukker.

Døren knirker, " årh forhelvede kan den dovne idiot ikke snart smøre de døre med olie" hvisker flemling "shhhhh" tysser Gunnar.
Flemling hænder øjne og følger efter, "tror i ikke godt jeg har set jer!" Råber Kirsten, "nej!" Råber flemling provokerende tilbage, Gunnar tager plasteret og lister ud igen. "Tag hende" siger Gunnar til flemling, "jeg er kraftedme ikke en hund" siger flemling fornærmet. Gunnar kigger irriteret på ham, "fint!" Siger flemling og løber hen imod Kirsten, med sådan et krigsskrig, "psygopat" siger Gunnar for sig selv. "AV!" Kan man høre Kirsten skrige "slip mig din beskidte mide" på benet af hende har flemling bidt sig fast" Kirsten laver det hårdeste spark hun kunne, om væk flyver flemling, lige ned i frugterne, han tager ej banan i hånden, sætter sig på hug og hvæser af Kirsten.

"Se hvad jeg fik!" Siger flemling begejstret da han kommer tilbage.
"Flot klaret flemling" siger Gunnar og klapper ham på hovedet, flemling bider ud efter ham.