Mødet.

Kapitel 1

En tidlig lørdag morgen klokken 09:34, åbner Kirstens kiosk. En hjemløs mand med lagt hår sniger sig ind af svingdørene, han kigger sig rundt. "Fri bane" siger han til sig selv, da han ikke ser Kirsten nogle steder. Han lister let og elegant over til frugterne, han snupper 3 bananer og en vandmelon, han bøvler med at få vandmelonen ned i sin taske inden han bliver opdaget. Pludselig mærker han et slag i nakken, "Shit det er Kirsten" tænker han. Kirsten havde opdaget ham med det samme han gik igennem svingdørene, for det første havde hun ikke smurt dem med olie i lang tid, så de larmede en hel del. For det andet havde gunnar ikke været i bad, så hun kunne lugte ham på lang afstand. "ud gunnar, UD! jeg giver dig 5 sekunders forspring for vi ved jo alle at jeg når at indhente dig" Gunner løber alt hvad han kan, de bananer han før lagde ned i tasken er nu blevet til mos, fordi at han havde lagt vandmelonen oven i. Gunner kan høre Kirsten pruste i baggrunden, hendes tunge skridt kan høres over det hele. "Hun har ik en chance" siger han til sig selv, men før han ved af det, falder han over en lille dreng. Drengen hopper op og begynder at hvæse af ham, "Hvad fanden forgår der her!" siger Gunner forvirret. 

"Fedt dit fede svin nu min mor død, du kvaste hende med dine lange klamme fødder" Gunner kigger forvirret på den lille dreng, "Hvad glor du på klamme sæk" Gunner kigger ned, under ham ligger en kvast rotte, den lider, og piver. Gunner kigger tilbage efter Kirsten, han ser at hun er faldet over den gamle narkomans stok, og ligger nu midt på fortovet og ryger sin e-pipe og soler sig. "Hun må have givet op" siger gunnar, "JA ligesom min mor nu har, pga dit fede fumle hovede ikke kigger sig for når du løber rundt på offentlig gade" Flemling rejser sig op og gå over i mod Kirsten, "Er du okay, du ligner en hval der er strandet" siger Flemling og kigger fornøjet på Kirsten, "Fuck af Flemling" Hvæser Kirsten, hun ved godt hvem han er. Hver morgen ligger han ude foran dørene på hendes kiosk, hun bliver altid nød til at kaste vand på ham for at få ham til at gå, det er ikke nødvendig hvis altid rent vand...

Flemling spytter Kirsten i ansigtet, og går over til Narko Niller som sidder på en bænk og betragter legepladsen. "Hvad fanden laver du, din gamle vatnisse" "Kan du se ham der over" Siger Niller svagt og peger med en rynken finger på en lille dreng som sidder ved sin far. "EHH wtf jear hvorfor" siger Flemling forvirret, "Wirdo" hvisker han for sig selv. "Hans sko, jeg vil have dem" Siger Niller og kigger liv løst på drengen, "Er det ikke lidt mærkeligt" siger Flemling. "Du måtte gerne få mine sko, hvis min mor havde kunne købe nogle til mig" "Altså hvis hun stadig var i live, hvis det ikke var for ham den klamme sæk derover" de kigger begge over på gunner, som løber rundt efter duer, til hans aftensmad. "jeg ville ikke have dine sko alligevel, dine fødder er alt for klamme" Flemling kigger fornærmet på den gamle nakoman, "Jeg tror sku bare jeg smutter, håber din mission lykkedes" Flemling rejser sig "Tuttelu Flemse, du må hyg dig" "Gamle nar" hvisker Flemling og går sin vej.