10 reasons why I love you(AFSLUTTET)

Kina#1

Næste..... Jeg sætter min kuffert op på båndet og ser den køre ned af slisken. Damen i skranken smiler venligt til mig, jeg smiler og træder et skridt til siden Så Carrie kan sætte sin kuffert på båndet.
Damen bag skranken bliver lidt anspændt i udtrykket, du har overvægt.
Vil du betale for det? Ja altså vi skal afsted i tre uger så jeg kan jo ligesom ikke undvære noget af det.
Damen nikker uden at fortrække en mine.
Carrie finder sit Mastercard frem, og uden at tøve betaler hun hurtigt.
Vi får vores papir og så er vi afsted, på vej til Kina, tænk det her allerede er nu.
Jeg husker det som var det i går at vi snakkede om det, og nu ja nu er vi på vej.
Jeg har tilbragt det meste af sommeren sammen med Marcus, ja altså når han var i Oslo. Det er så dejligt, og imellem vores team er vi blevet et par.

Jeg var oppe og besøge ham for et par uger siden,
Og er helt forelsket i Trofors, tænk at noget kan være så smukt og helt anderledes fra Oslo.
Jeg er helt vild med hans familie, hans mor er den sødeste og rareste dame, og jeg holder meget af hende allerede, hun tog så godt imod mig og jeg følte mig straks som en del af familien.

Marcus viste mig rundt i byen, vi hyggede så meget gik sent i seng og sov længe. Jeg Lærte hans venner at kende, vi spillede fodbold, gik lange ture med deres søde hund tico, og ellers bare nød at være sammen.

Nå er du klar til tre hektiske uger? Jeg smiler og kigger op på Carrie, ja jeg glæder mig men nu er der lige en flyvetur på næsten 10 timer der skal overstås først. Hun griner lidt ja men mon ikke i nok skal få dem brugt godt? Tjo måske, hvis de når flyet.... det skal de nok nå, de er bare lidt forsinket men det skal nok gå.
Jeg nikker og kigger mod uret, deres fly er forsinket pga sne i Mosjøen, men jeg håber de når det. Jeg gider ikke sidde ti timer i et fly uden ham,
Jeg læner mig op ad vægen og tager mine headphones på, jeg fornemmer hvor let jeg er at overmande for søvnen.

Jeg vågner ved at Carrie vækker mig, hey Abbs vi bliver nød til at gå mod flyet nu, er de ikke kommet? Hun ryster på hovedet nej men jeg er sikker på de er lige på trapperne.
Ja eller ikke.... jeg sukker og rejser mig, jeg havde glædet mig så meget til at se ham, at kunne putte mig ind til ham de næste ti timer uden nogen kunne afbryde os med arbejde.
Vi går ned ad trappen fra loungen, Oslo lufthavn er proppet, snestormen har gjort at mange er strandet eller har misset deres fly.
Jeg sukker igen, vi når til vores gate den er også proppet. Jeg kigger rundt for at se om der er nogen steder man kan sidde, men nej intet.

Til alle passagerne til flight AK744 mod Beijing, vi beklager men vi må desværre melde om yderlig forsinkelse pga snestormen. Vi vender tilbage så snart vi ved noget mere.

Jeg kigger på Carrie der heller ikke ser særlig fornøjet ud. Hun går hen til damen i skranken, jeg står bare og venter.
Jeg finder min mobil frem, stadig ingen besked fra ham. De er fire timer forsinket, men ja alt er forsinket. Man skulle tro at sne var noget vi nordmænd kunne klare, men den her storm har gjort det umuligt for flytrafikken.
Nå der er en god og dårlig nyhed, hun smiler ja Kom med det. Altså vi kommer nok ikke afsted idag, og den gode? Hun smiler så tager vi på hotel, og hvad er det gode i det her?
Kom nu Abbs, op med humøret så kan drengene også nå at komme.
Måske, du glemmer lige den der storm åbenbart er mere slem deroppe.
Kom så går vi på starbucks og får en kaffe, hun ligger armen om mig og vi går mod starbucks.

Ja men så må i jo få booket et værelse til os, vi skulle have været afsted idag, og nu er vi så strandet her i lufthavnen.
Jeg piller lidt ved min tomme kop, Carrie sidder og snakker med en fra kontoret i sin mobil. Hun er ikke helt tilfreds.
Nå her sidder i, jeg kigger op og Marte drengens pr manager kommer hen til os.
Ja vi kan jo ikke komme afsted idag, ja det hører jeg men der er jo ikke andet for end vi må tage hjem og komme som udmeldt kl 7 i morgen tidlig.
Ja det er vel sådan, Carrie lægger på og vender sin opmærksomhed på os.
Jeg har fået kontoret til at booke et værelse til os her på et hotel nær lufthavnen.
Og hvad med drengene? Marte kigger spørgende mod Carrie, de er vel på vej og der er også booket til jer.
Hun smiler godt, jeg tror faktisk ikke der er så lang tid til de er her, så jeg tænker at vi vel bare tager derover sammen og får slappet af inden den lange rejse i morgen.
Carrie nikker, ja jeg tror også der er nogen der er lidt utålmodig efterhånden.
Jeg kan se Marte smiler lidt, ja men de er vel også omkring 6 timer forsinket efterhånden.
Jeg går lige en tur okay? Ja det fint bare lige husk din mobil ik Abbs?
Jo det har jeg, jeg rejser mig og går mod skærmene, flight SKP3425 fra Mosjøen landed,
så de er her.... endelig er de landet, min mobil vibrer i lommen.
Jeg finder den