10 reasons why I love you(AFSLUTTET)

Minde???

Jeg lægger i min seng efter en lang dag, det har været hårdt og minderne har flydt ind over mig hele dagen.
Men stadig intet om Marcus.... jeg sukker og beslutter mig for at tage et langt bad.

Min far og søskende er i stuen, jeg sagde jeg var træt og ville gå i seng, men mest orkede jeg bare ikke at se deres skuffede ansigter hver gang jeg ikke kunne huske, og selvom de forsøger at være forstående og overbærende hver gang  jeg ikke lige kan huske det de snakker om, jamen så er det tydeligt at de bliver kede af det.
Jeg tænder for bruseren, vandets ståler er dejlige mod min kolde hud, jeg ved ikke hvorfor men jeg synes bare jeg fryser hele tiden, det er som om at alt den tomhed inden i mig gør mig kold.

Jeg forsøger at slå hovedet fra og stoppe tankemyldret, jeg vil bare stå under den varme bruser og nyde det, helt uden at skulle tage stilling til gamle minder jeg ikke kan huske, eller skuffede kærester som forsøger at være overbærende.

Ella havde været super sød, jeg følte på intet tidspunkt at jeg skulle føle mig presset til at huske noget, eller have dårlig samvittighed.
Og under vores kaffedate kom hendes brik på plads, ja ellers næsten for der er en masse tåge omkring hende, og især hvad Marcus angår, jeg husker Ingen minder med hende og ham sammen.

Hvorfor er det at han er det mest uklare i mit hovede? Hvorfor er det så svært for mig at huske bare den mindste smule af ham, og så Carrie?
Jeg sætter mig ned under bruseren og trækker benene op under mig.
Han er så sød og forstående, jeg vil virkelig gerne huske ham, mere end noget andet.

Tilbage på mit værelse lægger jeg mig i sengen, Marcus har ringet, jeg orker det næsten ikke.
Så Jeg sender en sms,

Hej Marcus,
Jeg er på vej i seng, er helt smadret
Har været en hård dag.
Kan vi snakke i morgen?

Jeg ved det er lidt fejt bare at "stikke af" på den her måde, men jeg orker bare ikke lige at skulle forholde mig til flere mennesker der vil have mig til at huske , mere idag.

Mobilen vibrer,

Hej smukke,
Er du okay?
Ville bare sige godnat,....

Ja jeg er okay,
jeg er bare så træt Marcus
så kan vi snakke i morgen?

Jo det kan vi vel godt,

Håber ikke du er sur Marcus....

Nej bare nok lidt mere skuffet,
havde glædet mig til at
høre om din dag.
Men jeg forstår.....

Undskyld...
det er bare så hårdt
det hele Marcus...

Jeg lægger mobilen i sengen og mærker tårene presse på.
For fanden hvor er det hårdt det her, for lige meget hvordan man vender og drejer det så sårer jeg dem allesammen hele tiden.

Mobilen vibrer og jeg kigger på den ud ad mine tårefyldte øjne,

Ikke undskyld smukke,
jeg ved det er hårdt for dig.
Jeg savner dig bare så meget.
Vidste du godt at det var dit smil
jeg faldt for først?
Den dag til meetupet, jeg så dig med det sammen da du trådte ind ad døren.
Allerede der var du klar til at forlade rummet igen, kunne man se.
Men Carrie sagde et eller andet til dig og du smilede,
Jeg var solgt og måtte finde ud af hvem du var.
Heldigvis afviste du mig ikke.
Abby Dit smil er en af de ti ting
jeg elsker mest ved dig...