10 reasons why I love you(AFSLUTTET)

Marcus

Abby din scanning ser godt ud, der er ingen skader eller blødninger.
Jeg kigger hen på min far som sidder ved siden af mig, han smiler

øh.. så.... han stopper for han kan ikke et ord tysk, jeg smiler

ja det betyder vel jeg kan komme hjem far. Jeg kigger på lægen, må jeg tage hjem? Han nikker ja vi overflytter dig til Oslo idag og så tager de over derfra, jeg fornemmer min far ikke helt forstår hvad det bliver sagt.

Lægen smiler venligt, hvis i får underskrevet de sidste papir til vi kommer igen, får jeg bestilt en flytning til Oslo.
Han smiler venligt og går ud af døren, så du kan komme med til Oslo? Ja det ser sådan ud, min far smiler det bliver dejligt at komme hjem til Norge hvor man rent faktisk forstår det der bliver sagt.
Jeg smiler og lægger mig i sengen, damen som så åbenbart hedder Carrie kommer ind ad døren med kaffe i hånden, værsgo så er der kaffe hun rækker en kop til min far.
Vi må komme til Oslo, så alt er fint hun smiler, ja de siger der ikke er noget at komme efter.
Jamen dejligt, så mangler vi jo bare hun begynder at huske.
Abby kan du ikke finde dit tøj og få det på?

Jeg kigger på min far som smiler sit bekymrede smil. Jeg nikker og går hen til stolen hvor mit eget tøj lægger, Abby jeg tog et sæt rent tøj med det ligger i tasken ved stole, jeg vender mig mod hende tak, øh... hun smiler Carrie.
Ja undskyld Carrie, jeg vender mig mod tasken og går ud på toilettet og skifter, jeg kan høre de snakker derinde, de virker meget bekymret.

Men hvordan kan det være jeg kan huske min far og min søster? Men intet andet?

Hvad med min mor? hvor er hun henne? passer hun min søster hjemme i Oslo?

Jeg kigger mig selv i spejlet, jeg genkender ikke pigen i spejlet, jeg virker helt fremmet for mig selv, Er det rigtigt det de siger?
Er jeg en berømt sanger, og kan jeg virkelig synge, jeg sukker, mon jeg nogen sinde vil huske det hele igen?
Det banker på døren, Abbs er du okay?
Ja jeg er færdig om lidt far, okay.
Jeg kommer lidt vand i hovedet og tørrer mig i et håndklæde, jeg trækker vejret dybt inden jeg går ind på stuen igen, de stopper med at snakke da jeg kommer ud.

Altså i behøver ikke stoppe med at snakke bare fordi jeg kommer, tror i ikke jeg godt ved den er helt gal?

De smiler lidt, vi vil bare ikke gøre dig bekymret Abbs min far lægger armen om min skulder og trækker mig ind til sig. Mon ikke vi er ovre det stadige, altså tror du ikke at du selv ville være en lille smule bekymret hvis du ikke kunne huske hvem du selv var? han nikker jo det ville jeg sku nok.

Døren gør op og den lille smilende sygeplejerske kommer ind.

Hej Abby, der er arrangeret en kørsel til dig, til lufthavnen hvor der er et fly der henter dig, og derefter er der sørget for en transport til Oslo Rigshospital. Har i nogen spørgsmål så spørg endelig der er er en sygeplejerske med fra oslo som vil assistere dig hvis der skulle være noget undervejs.

jeg nikker og ser på min far, nogen spørgsmål nej jeg tror jeg er med. sygeplejersken var venlig nok til at tage den på engelsk så min far også forstod det. Der er lige den ting at der desværre kun er mulighed for at der er plads til dig Abby og sygeplejersken så hvis i selv kan finde en anden mulighed for hjemrejsen så.
Men hvem skal så være der for Abby i Oslo?
Afbryder min far hende,

Har Abby ingen familie eller venner der kan hjælpe en mor måske, han ryster på hovedet nej desværre ikke.
mor? jeg kigger på ham, hans smil falmer hun.... hun er her desværre ikke mere.