My Forever...

//En måned efter... og første kys?//

(Alexander's p.o.v)

Det er cirka en måned siden at vi kom hjem for lejerturen.. det mærkeligt, for mig og Olivia har kun været mere og sammen siden. Hun har virkelig snakket ud hos mig imens at jeg bare har holdt om hende, trøstet hende, lyttet og hjulpet hende. Hun er sorgbar og lige nu ret så skræmt efter alt med Stacy. Det eneste vi har fundet fra hende, er hendes trøje. Hendes ynglings trøje. Den trøje hun havde på, den sidste gang vi så hende. Hun elskede den trøje mere end noget andet, mest fordi den dækkede et kæmpe modermærke, som hun havde tæt oppe ved armhulen. Den sidste dag vi så hende var hun så glad. Altså hun havde gået rundt og smilet hele dagen, nok fordi hun havde sit ynglings outfit på (Jaah, Olivia har legit fortalt alt om hende) Hendes ynglings outfit bestod af hendes ned ringede blå trøje, sorte læder bukser, sine hvide Nike air force 1. Og så havde hun sit hår sat op i en knold. Ret simpelt. Selvfølgelig havde hun også et kilo smykker på. Det har alle piger jo åbenbart. 

Det gav et sæt i mig, da klokken pludseligt ringede. Klokken var 14 pm (14:00). Friii!. Alle rejste sig og begyndte at pakke sammen... eller, næsten alle. Olivia sad stadig lænet ind over brodet. Sådan har hun siddet hele timen igennem. Hun har ikke sagt eller gjort noget hele timen. Nogle gange kiggede hun kort op, ellers har hun bare været stille. 

"Hey, Olivia? Vil du ikke med mig hjem?" Smilte jeg ned til hende. Hun rettede sig stille op og vendte så roligt kroppen om mod mig. Hun havde dybe og store render under øjnene. "Wow, Olivia? Tag med mig hjem. Vi kan bare slappe af" Jeg fløj op på benene og trippede kort ned til hende. Hun så bare på mig og nikkede så som svar. "Kom" Jeg bøjede mig let ned op tog fat i hendes taske. Da jeg kom ordentligt op at stå igen, svingede jeg den blot bare hen over skulderen og smilte til hende.

Turen hjem var nok en af de mest stille ture jeg nogensinde har kørt. Olivia sad for det meste og holde om min arm, imens hun var ved at falde i søvn. Altså det var da ret så cute.

"Jeg falder så meget i søvn..." Mumlede Olivia træt og smed sig i min seng. Hun er så fucking lækker... hun trak forsigtigt den store hvide dyne hen over sig og så kort på mig. Et svagt smil blev dannet på hendes læber. "Jeg er glad for at vi kan være venner Alex" Jeg hævede et øjenbryn og så undrende på hende. Jeg spurgte hende så nysgerrig, om hvorfor vi dog ikke skulle kunne være det?  Men hun svarede mig ikke. Hun kiggede bare tavst hen i en helt anden retning. "Olivia, svar" Jeg lagde mig forsigtigt ned ved siden af hende. Olivia gav et dybt suk fra sig og lagde sig om på siden, så hun havde front mod mig. Så, så hun endelig på mig. Lysten til at mærke hendes læber mod mine, voksede sig kun større. Jeg bed mig forsigtigt i læben, imens hendes blik stille gled med mod mine læber. VI havde lyst til at røre hinanden. Lige nu. Jeg rykkede mig forsigtigt 5 centimeter tættere på hende. Hun begyndte stille at smile. Jeg slap stille min underlæbe, hvilket resulterede i at min underlæbe gav et lille hop fra sig. 

Jeg lagde så forsigtigt en arm hen over livet på Olivia og trækkede hende helt tæt på mig. Jeg trækkede vejret helt ned i maven og pustede så ud. Endelig tog jeg mod til mig. Jeg rykkede stille hovedet tættere på hendes, men i samme øjeblik var det tydeligt at hun begyndte at panikke. Panikken kunne tydeligt ses på hende og da jeg var helt tæt på, kyssede hun mig bare hurtigt på kinden og satte sig op. FUCK ALTSÅ. Olivia så helt flov ud. "Jeg tror hellere jeg må se at komme hjem. Min familie venter jo på mig" Hun rejste sig og stormede ud. "Vi ses?.." Lød det frustreret fra mig. Gik jeg nu over hendes grænser? Hold kæft jeg er en idiot. Jeg lagde mig fladt ned på ryggen og studerede mit hvide loft. Det føltes nærmest som om at der lige blev placeret en stor kniv lige i hjertet...