My Forever...

//Perfektion//

(Jack's p.o.v)

Som en storbror vil man aldrig i sit liv, se sine små søskende gøre sig selv fuldstændigt til grin. Det Olivia gjorde i kantinen var langt over stregen, selvom at Stella nu havde fortjent det. Altså pigebarnet kan jo ikke selv gøre for, at hun er så fucking dum, vel? Stella er bare dum, og det ville aldrig kunne ændre sig. Hun er også pisse grim med alt det makeup... ej, kroppen er faktisk okay. Den er selvfølgelig ikke lige den bedste, men man kunne da godt stadig lige give hende en pose over hovedet og så tage hende ind over køkkenbordet (Forhelvede Jack).

Da jeg endelig havde fået fri skyndte jeg mig hjem. Min årgang var de eneste tilbage på skolen, udover lærerne self. Jeg parkerede og skyndte mig ind af døren. "OLIVIA" Kaldte jeg nede fra gangen af. "Jack få røven op til hende, istedet for at råbe" Lød det fra mor ude fra køkkenet. Moaar!? Jeg løb hurtigt ud og krammede hende. "Hvornår fanden kom du hjem!? Er far her?!" Mor grinede bare og strøj hånden igennem håret. "Nej, han er ikke kommet hjem. Jeg kom her i formiddags" Smilte hun. Det ville faktisk undre mig en smule hvis far var hjemme. Jeg snakkede kort med mor og gik så op mod Olivia's værelse. Jeg brasede bare ind af døren og kiggede over i sengen, hvor hun lige så fint sad og snakkede med en. "Skrid dog ud forhelvede?" Hun så irriteret på mig og sagde så til personen hun snakkede med, at det ikke var til ham eller hende. "Gider du lige lægge på" Inden hun overhovedet nåede at gøre noget, var jeg allerede over ved hende. Jeg tog hurtigt hendes mobil og lagde på. "Hvad fanden var det i kantinen?" Olivia kneb øjnene sammen og så på mig. Shiiit, det her ender ikke godt. Kongen og dronningen samlet i et rum, klar til at diskutere. Lige viljestærke og bitchet. "JEG SAGDE SKRID!" "Forhelvede, tak for at råbe-" Jeg begyndte roligt at hæve stemmen... den blev streng og aggressiv. "RÅBE MIG OP I HOVEDET OG GIVE MIG HOVEDPINE!" Olivia så overhovedet ikke skræmt ud. Vi diskutere tit, hvor vi står og råber hinanden op i hovedet. "JEG FÅR SGU DA SNART CANCER I ØRERGANGEN AF AT HØRE PÅ FUCKING DIG, HELE FUCKING TIDEN" Hun slog sin hånd ned i sengen og sprang op på benene. Nu var hun højere end mig, ved hjælp af sengen. Hun lignede en der var klar til at springe på mig. "Olivia cancer er ikke engang noget at spøge med" "Hold din kæft" Det var tydeligt at høre, at hun var irriteret. "Skal du ik' ud og ødelægge dig selv? Lige tage et par linjer og så nærmest drikke dig selv ihjel bagefter? Det jo det eneste du fucking laver som storebror. Vi er en røv fucking syg familie" "SÅ SNAK DOG ORDENTLIGT!?"

Jeg skubbede hende ned i sengen og lagde mig ind over hende. Jeg holde mig dog oppe med armene, så jeg ikke lå på hende. Hun trak hånden tilbage for at slå mig, men jeg fik fat i hendes håndled indendda. "Olivia fkn styr dig!" Jeg så hende dybt ind i øjnene. Hendes øjne begyndte bare at løbe i vand. "Tror du det fedt!?" Hulkede hun og vred sig en smule. "Hvad...? Hvad er ikke fedt?" "Dig!" Hun så ivrigt på mig og lod en tårer trille. "Alle" Rettede hun det sukkende til og fortsatte: "Det ik' fedt alle er så perfekte... alle i den her familie har succes, har ting at lave og er bare perfekte. Jeg er endda faldet for fucking Alexander... som der har alle pigerne hængende efter sig, og så lige Stella" Hun hulkede forsigtigt og så på mig. "Hvorfor skal jeg så pludselig være så kedelig? Jeg kan ikke en skid... jeg er bare mig" Jeg sukkede og rullede ned ved siden af hende at ligge. "Hvad snakker du om? Du er sgu da så fucking perfekt? Er du klar over hvor mange drenge jeg holder øje med, bare fordi jeg ved hvad de har lyst til at gøre ved dig" Olivia fjernede hulkende sit blik fra mig. "Så lad mig dog have et liv... istedet for hele tiden at holde øje med mig..." Der blev stille efter hun havde sagt det

Sorry for det lidt kedelige kapitel. Jeg fandt det bare lige her aha. Tænkte da jeg ligeså godt kunne lægge det op (;