Kap. 2

878 30 3
                                    

''STOP!!'' råbte jeg, af manden med hunden. Men det var forsent. Manden slap hunden fri, og jeg løb alt hvad jeg kan, over imod min lillebror, der sad fast i hegnet, til mandens have. På min vej faldt jeg, typisk. Hunden nåede over til min bror, og bed ham alt for mange gange. 

''NEJ!!!!!!!!!'' råbte jeg af alle mine lungers kraft. -

Jeg fløj skrigende op af sengen. Skrigende blev byttet med tårer. Han styrtede ind af døren, kun i underbukser. Jeg vækkede ham sikkert, men det er mit mindste problem lige nu. Han farede over til mig, og prøvede at berolige min rystende krop. 

''Gå..'' mumlede jeg. 

''Hvad?'' spurgte han. 

''SKRID! DU SKAL IKKE RØRE MIG!!!'' skreg jeg af ham, mens der dannede et såret udtryk i hans ansigt, men han kan rende mig et hvis sted, hvor solen ikke skinner. 

''Men du bliver nød til-'' 

''GÅ'' afbrød jeg ham. Han rejste sig op, og gik med tunge skridt ud af værelset. Jeg prøvede at tage mig selv sammen, og faldte så i søvn igen, efter lidt tid. 

Jeg vågnede om morgenen, med kvalme. Men så snart jeg rejste mig op, var det væk. Jeg tog nogle joggingbukser på, og gik så ud på gangen, og ledte efter toilettet. Jeg åbnede et par døre, da jeg hørte en stemme bag mig. 

''Leder du efter noget?'' spurgte han

''Ja faktisk, toilettet'' sagde jeg koldt.

''Ikke vær' så kold, kom med'' grinede han, men jeg gav ham ikke det mindste smil. Han viste mig vejen til toilettet, men han blev stående. 

''Hvad?'' spurgte jeg muggent. 

''Ikke noget, jeg venter bare på dig, så jeg er sikker på at du ikke stikker af, igen'' sagde han. Et irriteret suk undslap mine læber, og han grinede af mig. 

Jeg skulle egentligt bare på toilettet, men jeg følte ikke for at gå ud igen. Jeg satte mig ned på det lukkede toiletbræt, og stirrede ud i luften. Jeg mærkede varme tårer, komme den ene efter den anden, ned af mine kinder. 

Jeg besluttede mig for at kigge skabene igennem, efter hvad jeg søgte, og endelig fandt jeg det. Et barberblad. Jeg har aldrig været typen, der havde brug for at cutte, men lige nu lød det som en god ide. Jeg satte mig ind i ned på gulvet og lavede det første snit. Og det næste og næste og næste. 

Det blev bare ved, at jeg ikke kunne stoppe mig selv, men han bankede på døren og spurgte om jeg var okay - den nar. Jeg tørrede blodet væk, fra mig og eventuelt gulvet. Jeg åbnede døren, og gik hurtigt væk, da jeg havde en kort ærmet bluse på. Jeg kunne da heldigvis vejen tilbage til mit 'værelse', og låste døren. 

Jeg hørte nogle skridt ude foran døre, og en der bankede på, men jeg ignorerede det, og begyndte i stedet for at finde noget af det tøj jeg havde. Jeg fandt noget og hoppede i det (Se polyvore: xxline). Jeg satte mit hår op i en hestehale. Der blev nu taget i håndtaget. 

''Åben den dør'' sagde han. Jeg nåede lige at åbne døren, inden han allerede var inde på mit værelse. 

''Hvad tænker du på at låse døren på den måde?'' råbte han

''Tja, det ved jeg da godt nok ikke! Jeg er altid blevet lært, ikke at skal åbne døren for fremmede'' råbte jeg flabet tilbage. Hans ansigt ændrede sig fra vred til irriteret. 

''Vi skal ud og have dig noget nyt tøj i dag'' sagde han, som intet var sket. 

''Hvorfor?'' spurgte jeg både hårdt men også irriteret. 

Give me love // N.H.〔PAUSE〕Where stories live. Discover now