Give me love // N.H.〔PAUSE〕

Kap. 7

Han holdte bilen i indkørslen og han tog stille hans hånd væk fra mit lår - som havde været der hele turen hjem. Niall var hurtigt ude, og han åbnede min dør og hjalp mig ud. Eftersom jeg havde drukket en del, kunne jeg selvfølgelig ikke gå lige, men Niall havde taget sin arm omkring mig så jeg støttede mig op af ham. 

Da vi kom ind af døren, blev den hurtigt lukket og jeg skubbede Niall op af døren. Mine læber var straks på hans og han var ikke et sekund i tvivl om at gengælde det hele. Hans hænder var lidt overalt på min krop, imens mine hænder var primært i hans hår. Han vendte os om, så jeg nu stod imod døren. 

''Kom med'' sagde han imod mine læber og han tog mig op i hans favn. Han tog mig op i hans soveværelse og lagde mig blidt på sengen. Selvom han er snalleret, kan han åbenbart godt være sød ved mig. Hans læber var på min hals og jeg kunne faktisk godt lide det - ligesom før. 

Underligt nok, lod jeg ham røre ved mig. Dog lige indtil at det blev lidt for seriøst. Er jeg overhovedet klar til det her? Jeg tror Niall kunne mærke at jeg var fraværene, fordi han stoppede op og kiggede nervøst på mig. 

''Vil du det her, nu?'' spurgte han forsigtigt, og jeg overvejede det hele igennem. Jeg rystede let på hovedet. 

''Undskyld'' mumlede jeg stille, og kiggede ned. Han tog en finger under min hage, og fik mig til at se på ham. En lille tåre løb ned af min kind. Han tørrede den væk med hans finger, og gav mig et smil. 

''Det er helt okay, du skal selv være klar'' sagde han, og jeg troede slet ikke at han var Niall mere. Jeg smilede et lille smil, og han rejste sig lidt fra mig. Jeg så en guitar ovre i hjørnet og jeg fik virkelig lyst til at høre ham spille. 

''Niall?'' spurgte jeg, og brød stilheden. 

Han mumlede et ''Mmhm'' 

''Vil du ikke spille for mig?'' spurgte jeg, og kiggede hen imod guitaren. Jeg kunne fornemme hans blik på mig, så jeg kiggede over på ham. 

Han smilede stort til mig, og nikkede så. Han rejste sig fra sengen og jeg fulgte hans bevægelser. Han var ikke så værst igen. Han er blond, med blå øjne og en lækker accent. Hvad kunne man mere ønske sig. Han satte sig i sengen igen, lige foran mig. Jeg satte også mig godt til rette, så vi sad overfor hinanden på sengen. Han begyndte lige så stille at spille og det lød virkelig godt. Han begyndte efter lidt tid at synge.

Your hands fits in mine like it's made just for me. But bear this mind it was meant to be. And I'm joining up the dots with the freckles on your cheeks, and it all make sense to me. I know you've never loved the crinkles by your eyes when you smile. You've never loved your stomach or your thighs. The dimples in your back at the bottom of your spine. But I'll love them endlessly. I won't let these little things slip out of my mouth. But if I do, it's you, oh it's you, they add up to. I'm in love with you and all your little things.

Jeg klappede stille, imens han satte guitaren tilbage på sin plads. Da han vendte sig imod mig, bukkede han som en kongelig og jeg kunne ikke lade være med at grine. 

''Du har et fantastisk sødt grin'' sagde han, da han var kommet tilbage til sengen. 

''Tak'' sagde jeg lidt genert. 

''Kan du spille noget?'' 

''Ja, lidt klaver, hvorfor?'' spurgte jeg og han tog min hånd og førte mig ind i et mørkt rum. 

Da han tændte lyset, fik jeg store øjne. Det var et slags musik rum. Der var en masse instumenter, blandt andet et klaver. 

''Slå dig løs'' sagde han og jeg tog nogle forsigtige skridt ind i rummet. Jeg gik imellem de forskellige instumenter og gled mine fingre over en tromme. Selvom det er sejt at spille på trommer, fandt jeg alligevel min vej hen til klaveret.