Dobbelt booket

Kapitel 2 - Phyko-venner

Jeg er klar til at cykle mod min veninde Julianes hus kl. 16:57 næste dag. Jeg sov længe i dag, så da jeg stod op tog jeg et langt bad og gjorde mig klar, og nu står jeg så her og er ved at spænde min cykelhjelm fast.

Jeg ligger min mulepose ned i min cykelkurv, og sætter mig op på sædet. Jeg hiver lidt ned i min hvide sommerkjole og cykler mod Juliane. Der er forholdsvis varmt og solen skinner i dag, så jeg er glad for jeg tog kjole på selvom min mor sendte mig et skeptisk blik da jeg gik ud af døren.

Jeg skal til studentergilde ved Juliane, da hun fik sin hue i mandags. Juliane er en af mineog Tobias' fællesvenner. Vi tre har det seneste år haft psykologi sammen hver mandag og torsdag i tredje modul.

Jeg skal mødes med Tobias foran Rema 1000, da vi skal købe lidt alkohol, så aftenen ikke falder hen i ædruelighed.

Da jeg drejer om hjørnet ind til Rema 1000, ser jeg med det samme Tobias. Han ser mig og vinker. Jeg smiler stort og vinker tilbage.

"Hej du" siger jeg, da jeg er tæt nok på til at han kan høre mig. "Klar på i aften?" Spørger Tobias uden en verbal velkomst. "Så klar" siger jeg entusiastisk. Vi smiler igen til hinanden. Jeg låser min cykle og vi går ind og nupper en 6-pak øl hver. Vi betaler og går nu resten af vejen hen mod Juliane.

Tobias beklager sig over at han takkede nej til aftensmad hos mig i går, da hans lillesøster endte med at brænde maden på. "Altså forstå mig ret, det er da sødt at hun gerne vil lave den mad hun har lært at lave i madkunstskab, meeen... ej nej nej nej fy for pokker. Du skulle næsten have været der Vanessa" siger Tobias og rynker på næsten. Jeg griner og tager en slurk af den øl jeg lige har åbnet.
"I det mindste prøver du søster at lave noget lækkert mad. Hvis det stod til Philip, skulle vi udelukkende have nudler og pizza til aftensmad" siger jeg i forsvar for Tobias' lillesøster Smilla.

Phillip er min lillebror. Han kom da jeg var 2 år. Jeg kan hilse dig og sige at jeg ikke just var glad den dag han kom til verden. Men jeg har nu lært at holde af ham, selvom det tog adskillige år ikke at være lidt jaloux på den person der kom og så 'ååårh-så-sød' ud. Jeg er endda sikker på jeg engang overhørte min farmor sige han så sødere ud end mig. Hun benægtede det selvfølgelig da jeg spurgte, for selfølgelig skal farmødre synes at deres børnebørn altid vil være lige søde og pæne. Philip og jeg har da også nogle af de samme træk. Begge med brune øjne, markerede kindben og let lyserøde kinder ligemeget hvad tid på året. Der stopper lighederne dog også. Sidste jul voksede han jeg et halvt hoved højere end mig og hans hår har altid været en nuance eller to mørkere end mit.

Tobias griner og genfortæller historien om dengang vi i 6. klasse havde madkunstskab og midt i en række af episke pandekage-flip fik vi flippet en pandekage så højt at den på tilbagevejen ned endte i håret på Maya G. i stedet for på panden. En historie jeg har hørt mange gange, men aldrig efterlader mig uden et kæmpe smil på læben.

Et par 100 meter fra Julianes hus kan jeg hører musikken strømmer ud fra havelågen. Jeg tømmer min øl, og ser på Tobias for at se om han også er færdig med sin. Han nikker og rækker mig sin dåse. Jeg småløber tilbage til skraldespanden der står ved det busskur vi passerede før. Jeg smider de tømme øldåser deri og vender tilbage til Tobias. Han åbner to nye øl og rækker mig den ene. "Skål" siger han. "Skål du" siger jeg tilbage og hamre min øldåse mod hans, hvorefter jeg tager en stor slurk.

Tobias og jeg når havelågen og går ind i haven, hvor der dufter af nyslået græs og sød alkohol.
Her er mange mennesker allerede, størstedelen med røde huer, men vi kommer også senere end invitation lød.
Et hvin lyder fra højre af og frem fra mængden kommer Juliane. Hendes studenterhue sidder skævt på hovedet og hendes kinder er røde af alkoholen.
Et smil kommer automatisk frem, og både Tobias og jeg går Juliane imøde med åbne arme.

"Mine phyko-venner" lyder Julianes velkomst. Vi griner alle tre og krammer. "Tillykke med huen" siger Tobias. "Den er fin ikke?" Spøger Juliane og drejer rundt så vi får et 360° view af huen. "Mega flot. Vi er skide stole af dig" siger jeg på både min og Tobias' vejene.

Juliane åbner munden for at sige noget mere, da havelågen åbner igen. Hun lukker munden og smiler og kigger på den gruppe der lige er kommet ind. Så vender hun blikket mod Tobias og mig igen. "Der er chips og alkohol inde i teltet. Toilettet ved I godt hvor er ikke?" Spørger Juliane og ser igen mod de nyankommene. "Jo" siger vi i kor og med det sagt smiler Juliane sig undskyldt og går mod flokken.