Kapitel 9

11 1 1
                                    

Jeg vågner og er i lorte humør. Jeg står op, går i bad, lægger lidt naturligt makeup, tager tøj på, spiser morgenmad og børster tænder. Jeg snakker ikke med nogen af de andre her til morgen. Jeg er sur på Marcus og ked af det. Jeg vælger at gå en tur så jeg tager mine høretelefoner, min mobil og min taske med pung i.

Jeg har taget toget til Herning og går rundt derinde, jeg går inde i Herning storcenter. Marcus har flere gange ringet til mig i dag, jeg har bare ignoreret ham hver gang. Men eftersom han bliver ved tager jeg den, den her gang.

Marcus: Emma.. Undskyld!

Mig: Marcus, bare lad vær..

Marcus: Emma, jeg tænkte mig ikke om, undskyld!!

Mig: Marcus bare lad vær! Du mener det alligevel ikke. Bare skriv til hende der tøsen at du er fri.!

Marcus: Jeg har virkelig dummet mig, har jeg ikk?

Mig: Jo Marcus! Det har du da godt nok!

Og efter det lagde jeg på! Jeg fandt en tom bænk og satte mig på den. Jeg tænkte over det hele og begyndte at græde. Pludselig er der en der sætter sig ved siden af mig. En dyb stemme spørger om jeg er okay, jeg kigger op på ham, han ser bekendt ud men jeg ved ikke helt hvem det er. Jeg siger ja og derefter rejser jeg mig og skal til at gå. Personen rejser sig op og skynder sig at tage fat i min arm så jeg ikke kan gå.

Han spørg så: Hvad hedder du?

Mig: Jeg hedder Emma..

Ham: Pænt navn, jeg hedder Oscar. Oscar Rosenstroem.

Mig: Hvad vil du Oscar??

Ham: Jeg vil bare hjælpe. Sådan en pæn pige skal da ikke sidde helt alene på en bænk og græde. Vil du fortælle hvad der er galt Emma?

Mig: Nej, bare lad mig være!

Ham: Emma, vil du så ikke i det mindste lade mig trøste dig??

Mig: Du kan intet gøre!

Ham: Bare lad mig prøve..

Mig: Gå nu! Min kæreste.. eller eks kæreste.. Hader mig! Han flirtede med en eller anden tøs og så kom jeg til at læse nogle beskeder hvor han skrev at han ikke kan lide mig! Og jeg kan ikke tage hjem for der er han, hans bror og hans brors kæreste/min bedste veninde!

Og med det brød jeg helt sammen.

Oscar sagde ikke noget men skyndte sig bare at trække mig ind til ham og kramme mig. Jeg havde bare brug for et kram, han er god til at give kram. Bare ikke lige så god som Marcus..

Oscar: Emma, vil du ikke med hjem til mig så du ikke behøver tage hjem til dem. Jeg kan lave noget te og finde noget is til dig.

Mig: Hvorfor.? Du kender mig jo ikke..?

Ham: Man skal hjælpe dem man kan.

Og efter det tog vi hjem til ham. Han er åbenbart alene hjemme. Han bor i et kæmpe men flot hus. Han fulgte mig ind i stuen og satte mig i sofaen med en masse puder og et tæppe, derefter gik han ud i køkkenet og lavede te og fandt is. Vi sad i sofaen sammen og så film og spiste isen og drak teen.

I løbet af filmen havde jeg lagt mig op af ham så han havde sin arm rundt om mig og så han nussede mig på armen imens. Jeg var faldet i søvn op ad ham imens vi så film.

Han vækker mig. ''Emma, kom. Vil du ikke hellere sove i min seng så tager jeg bare sofaen.'' Jeg var ret træt så han hjalp mig op på hans værelse. Jeg spurgte om han ikke havde en hoodie jeg kunne låne og sove i og så fandt han en kæmpe en. Da jeg havde sat mig på sengen skulle han til at gå men jeg skyndte mig og spørge om han ikke ville blive her. Han kom hen til mig i sengen, han lagde på ryggen og jeg lagde mig hen til ham. Jeg spurgte så stille om jeg måtte putte mig op ad ham og det måtte jeg heldigvis godt. Og sådan faldt vi i søvn, han lagde på ryggen og jeg lagde med hovedet på hans brystkasse.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld for at der går så laang tid imellem at jeg opdatere! Har ikke rigtig nogle idéer.. :) Men i er velkommen til at skrive hvis det er!

Antal ord: 738

What is this ?? ??  (M&M)Where stories live. Discover now