Love never lies (Dansk Jungkook ff)

Hospital or not

Nu sidder jeg på forsædet i en fremmed mands bil på vej til hospitalet, hvor meget bedre kunne anden dag i soul lige blive?

Jeg kigger hen på ham og opdager at vi er stoppet, han kigger blidt på mig "det må du virkelig undskylde... jeg er simpelthen sådan et dårligt menneske" siger han, jeg kigger bare på ham og ryster på hovedet "nej du er ej, alle kan komme til at snuble... det er ikke din skyld" siger jeg med en blid og rolig stemme. Jeg smiler sødt til ham.

"hvad hedder du?" Jeg venter lidt og tænker over om jeg egentlig burde dige det, jeg kender ham jo slet ikke

"Y/N"

"og hvad med dig??"

"det er et virkelig pænt navn, mit navn er Jungkook" siger han og smiler i mens han rækker en hånd ud til mig "jeg tror ikke du behøver at køre mig på hospitalet, jeg har det fint" jeg kigger over på ham og smiler lidt "er du sikker for jeg kan godt" siger han "ja men du må godt køre mig hjem hvis du gider" spørger jeg stille "selvfølgelig" skynder han sig at sige og begynder at køre igen

"hvor bor du?" "På XXXX vej" svare jeg. Imens han køre nyder jeg bare udsigten af den smukke by og opfatter slet ikke at vi er stoppet "skal jeg følge dig op" høre jeg ham sige og vender hurtigt hovedet "det okay du behøver ikke" jeg smiler og stiger ud af bilen, han stiger også ud "jeg insistere" siger han og begynder at gå mod døren til bygningen.

Vi går ind og tager elevatoren til øverste etage "såå hvor længe har du boet her" spørg han "siden igår" svare jeg stille "så du er lige flyttet? Hvorfra?" "Jeg flyttede fra Y/C da jeg fik et job her" svare jeg stille

" så du er helt ny i byen, hvad siger du til at jeg viser dig rundt i morgen og også hjælpe med at pakke lidt ud?" Siger han og viser sine hunde øjne, jeg kan slet ikke stå for dem så jeg går med til det og siger ja. Vi går ud af elevatoren og hen til døren til lejligheden, jeg åbner forsigtigt døren og træder ind. Han følger langsomt efter mig. "Wow hvor meget kostede den her lejlighed lige?" "En del, min mor havde lavet en opsparing til mig så jeg kunne få en god lejlighed da jeg blev født så det er derfor jeg har råd til den" siger jeg lidt akavet, Han kigger rundt og smiler. "Så hvad skal pakkes ud" han kigger på mig med et meget spørgende blik i øjnene, "egentlig kun 3 kasser.... men jeg kunne bare ikke sige nej til dine hunde øjne...." jeg bliver meget pinligt berørt imens jeg siger det."så lad os skynde os at gøre det så kan jeg lære dig bedre at kende efter" han smiler til mig og begynder at pakke ud. Jeg kan ikke lade vær med at store lidt på ham

Han er virkelig pæn. Har han heletiden været det?? Hvorfor er han her egentlig? Burde jeg sige noget??

"Kommer du??" Siger han og afbryder mine tanker helt, jeg ryster hovedet lidt og smiler hurtigt i mens jeg starter med at pakke en kasse ud. Jeg føler ikke der er gået mere end 5 minutter før vi allerede er færdige. Vi sætter os i sofaen i stuen, og begynder at slappe lidt af, selvom det vi lavede slet ikke var hårdt.
Jeg bryder hurtigt tavsheden med nogle lave ord.

"Tak for hjælpen"

"Det var da så lidt" svare han "det var det mindste jeg kunne gøre efter jeg kom til at skubbe dig i søen" jeg nikker og kigger ud af vinduet og sukker "du burde nok også tage hjem" siger jeg i mens jeg kigger ud "men det var rigtig hyggeligt" jeg kan se ud af øjenkrogen at han smiler til mig, jeg kigger hen på mig da han svare."måske jeg skulle give kaffe en dag??" Jeg kan ikke lade vær med at komme med et lille smil.

Jeg hår med til det og giver ham mit nummer,"jeg skriver til dig" siger han inden han går ud af døren, jeg vinker og lukker stille døren i. Puha det har været boget af en dag. Men i det mindste var Jungkook rigtig sød tænker jeg unden jeg falde i søvn på sofaen........

______________________
A/N
Jeg håber du kunne lide kapitlet, forbliv opdateret for det næste kapitel.
~ C