Snefnugget

Kapitel 2

Efter at have kørt i 2 timer, kom i endelig til det lille sommerhus ude i skoven. Vi steg ud og min far og lille tog alle tingene med ind. Der lå et par andre sommerhuse rundt omkring, jeg troede at de var mere gammelt og slidt, med de var faktisk i god stand. Jeg gik rundt om huset for at se på det, så jeg en dreng komme ud af skoven. Han havde lysebrunt hår, han så veltrænet ud, ret lægger synes jeg selv.Da han så på mig, kiggede jeg hurtigt væk.
Jeg gik ind i huset, det lignede sig selv. Min far var i gang med at pakke maden ud og min bror var straks i gang med at se fjernsyn. Jeg gik ind på det værelse jeg plejede at have, jeg begyndt at pakke mine ting ud. Jeg fandt min bog frem, jeg var halvvejs i historien og den vat meget spændene.
Jeg så op fra bogen, klokken var omkring 6. Jeg lagde bogen fra mig og gik ind til min far og Alex. Alex sad stadig i sofaen og min far var hved at dække bord. Jeg kiggede lidt mærkeligt på min far. Han så lidt trist ud, han blev nok mindet om min mor. Da vi var færdig med at spise, hjalp jeg min far med at vaske op.
Det var begyndt at blive mørkt udenfor, Alex var gået ind på sidt værelse og min far sad i sofaen og så tv. "Far... Jeg går en lille tur" sagde jeg i mens jeg tog min jakke og sko på. "Ja det gør du bare, men ikke ret lang tid, vel?" Sagde han. "Nej nej" sagde jeg halvvejs ude af døren. Jeg havde taget min lommelygte med, jeg havde lyst til at gå ind i skoven, så jeg tændte min lommelygte så den lyste vejen op. Da jeg nåde frem til åbningen til skoven var der en stor buge af sten, hvor der voksede mås og blade på. Da jeg gik ind under den svimlede det for mig.

Da jeg vågnede, vidste jeg ikke hvor jeg var, det føltes som om jeg var i en helt anden verden, drømte jeg? Jeg låg på jorden, det snete. Jeg rejste mig op, Jeg var iført den sørge kjole igen, og mit hår var sat op i en knold. Jeg kunne ikke se ret meget, hvor var min lommelygte? Lige pludselig var der noget der lyste op! Det var en gammeldags lygte. Jeg gik langsomt hen mod den, der var et stearinlys inden i den. Jeg tog den op, og den lyste skoven op. Jeg vendte mig om for at gå tilbage til husene, men jeg kunne ikke se dem! Jeg vidste ikke had jeg skulle gøre. Jeg følte hele tiden der var nogen der holdte øje med mig. Her var stille, alt for stille.

JEG HÅBER DET ER ET LIDT MERE SPÆNDENE KAPITEL EN DET FØRSTE!
JEG HÅBER I KAN LIDE HISTORIEN :-)