The book bucket list 1

Bardommens gade

Nogle mennesker kaster sig sorgløse og ubekymrede ud i livet, mens andre famler sig tøvende og angstfulde frem gennem tilværelsen. Den københavnske arbejderpige Ester hører til blandt de sidste, og med sit sarte væsen og sin altoverskyggende usikkerhed tynges hun ikke bare af den fattige baggårds barske kår, men også af bekymringer om overhovedet at kunne slå til i livet.

Ester er hovedpersonen i Tove Ditlevsens uovertrufne klassiker Barndommens gade fra 1943, og som i mange af Tove Ditlevsens øvrige værker mærker man tydeligt forfatterens eget skrøbelige væsen gå igen i hovedpersonens skikkelse. Tove Ditlevsen blev aldrig for alvor anerkendt i det litterære miljø, men til gengæld vandt hun sig læsernes hjerter. Hendes popularitet hos læserne skyldes i høj grad, at hun var en kvinde, der turde stå offentligt frem og bekende sine egne sorger og kvaler. Og samtidig ulejligede hun sig med at nedfælde og beskrive det menneskelige væsens inderste smerte og skrupler, hvori læsere den dag i dag kan genfinde deres egen usikkerhed og deres egne problemer. Trods sin popularitet havde Tove Ditlevsen dog svært ved at føle sig elsket, og til sidst måtte hun bukke under for en livslang ensomhed og angst. Det er netop denne inderlige, fortvivlende higen efter kærlighed og denne umådelige trykkende ensomhed, som Tove Ditlevsen også lader gå igen i hovedpersonen Ester i Barndommens gade.

Barndommens gade udkom under 2. Verdenskrig, men modsat mange af sine samtidige mandlige kollegaer var det ikke Tove Ditlevsens ærinde at forholde sig til krigen og alle dens rædsler. I stedet markerede hun sig som en socialrealistisk forfatter, som uden at henfalde til idylliske og forherligende billeder, skildrede sin egen arbejderklassebaggrund råt for usødet.

I Barndommens gade beskriver Tove Ditlevsen 1930'ernes københavnske Vesterbro som en levende, pulserende kvindekrop, der strækker sine lemmer ud og indfanger det liv, der leves i og omkring hjertet af datidens arbejderkvarter. Det er her barnet Ester vokser op og udvikler sig til selv at blive en voksen kvinde, og det er i mørket og stanken fra dette kvarters bagerste baggårde, at Ester lever sit barndomsliv omgivet af skrigende, snottede børn, brølende alkoholiserede voksne og nattens listende rædsler og fristelser. I Barndommens gade dykker Tove Ditlevsen således ned i arbejdermiljøets dybeste skakter og beskriver, hvordan børn forulempes seksuelt, drømme brister og sorg og vemod knækker selv den bedst