Dansk Vestindien serie

2 0 0
                                    


håbet

Mich Vraas "Håbet" foregår i Dansk Vestindien, i det turbulente år 1787. På slavefregatten kaldet Haabet ulmer et blodigt opgør. De sorte slaver i lastrummet begynder at kæmpe imod.

De desperate mænd under dækket har fået fat i kaptajnens og skibslægens hustruer. Nu venter der alle ombord på Haabet en intens kamp. Mich Vraa skildrer i sin historiske roman en mørk tid i Danmarks historie, da utrolig velstand blev skabt på ryggen af købte slaver.


peters kærlighed


Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie.

Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien.

Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free!

Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen.

PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

Faith

I marts 1917 overdrages De Vestindiske Øer til USA. Faith Netlock, ung fotograf i Charlotte Amalie, overværer ceremonien med blandede følelser. Hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved, at hun aldrig vil blive amerikaner.

Men magtskiftet får voldsomme konsekvenser for den unge kvinde, der er arving til Solitude-plantagen.

FAITH er beretningen om hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien. Men romanen er først og fremmest en handlingsmættet og intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

"Danskerne er snedige; de tilpasser sig. Og nu gør de det igen. Nu vasker de blodet af deres hænder; nu vil de slette mindet om de hundrede tusinder hvis liv de stjal for egen vindings skyld. Og så vil de sejle hjem og glemme os."  (fra bogen)

The book bucket list 1Donde viven las historias. Descúbrelo ahora