Forever

Kapitel 14

Hope's POV:
Kender I ikke det når ens øjenvipper nærmest er klistret sammen, og at man har vildt svært ved at åbne dem? Det var præcis sådan jeg havde det her til morgen. Og som et ekstra plus, en ordentlig hovedpine -.-.
Jeg kigger på min mobil, og misser mod lyset. Klokken er ved at være 09.00. Jeg må hellere tage noget tøj på. Jeg tager mine sorte Adidasbukser på, og en sort, lidt oversize sweater. Håret lader jeg bare hænge.
Jeg kommer ned i køkkenet, hvor farmor er ved at lave morgenmad. "Godmorgen Hope!" Smiler hun. "Godmorgen" svarer jeg, og gaber. "Nå, glæder du dig til at flytte ind i jeres nye lejlighed i morgen?" Spørger hun.

Åh gud. I forgot.

"Øhhm.." Er det eneste jeg kan sige. "Det tager jeg som et ja" griner farmor. Vi sætter os ved bordet, og spiser morgenmad. Jeg kommer virkelig til at savne at bo her.

Jeg går op på værelset, og smider mig i sengen igen. Jeg når lige at døse hen, inden jeg bliver vækket af Niall der ringer.

H: "Hej Niall?"
N: "Skat! Hvodan har du det?"
H: "Jeg har det godt.."
N: "Er der noget jeg kan gøre?!"
H: "Nej, jeg tror bare at jeg har brug for at være alene.."
N: "Sig til hvis der er noget jeg kan gøre! Jeg elsker dig!"
H: "Og jeg elsker dig."

Jeg sukker, og kigger op i loftet. Jeg har vist bare brug for en omgang frisk luft.

Jeg går ud, og ned ad gaden.
Jeg går bare og kigger ned i jorden, og drejer ind i en butik. Jeg tager en flaske vand fra køleskabet, og går op og betaler.

Jeg går ud på gaden igen, og kigger på min mobil. Luke har skrevet.

L: Hey Hope. Har du lyst til at spise frokost med mig i dag? Vi kunne spise på en café et sted? - Luke xx

H: Ja det kunne være dejligt, Luke. Det vil jeg gerne. Er du i byen nu? X

L: Ja det er jeg. Calum og jeg går rundt og kigger i butikker. Vi er i Abercrombie & Fitch. Du kan bare komme. Xx

H: Hvilken en? Xx

L: Den på Oxford Street Xx

H: Okay, er der om 10. Ses Xx

Jeg går ned af gaden mod butikken. Da jeg kommer derind, står Luke og kigger på en hættetrøje. "Hej Luke!" Siger jeg. "Hej Hope." Siger han, og trækker mig ind i et varmt kram. Calum kommer hen mod os. "Hej Hope" siger han og giver mig et knus. "Skal vi betale, og så finde en café?" Spørger han. "Ja det lyder godt." Svarer jeg. Vi betaler og går ud på gaden. Vi finder en hyggelig lille café, som vi går ind på. Under hele frokosten, snakker vi bare om alt mellem himmel og jord. Jeg er virkelig glad for at have Luke. Jeg kan fortælle ham alt, og han ville ikke fortælle det til nogen.
Efter vi har spist, går vi ud på gaden, og han tager min hånd. "Hope.." Siger han. Jeg vender mig om, og inden jeg når at tænke mig om, er hans læber på mine.

----------------------------------------------

Undskyld for den lange pause! Men nu er jeg igang igen! Så forvent flere kapitler fra mig😉💘

Tak fordi I gider at læse min historie! Det betyder meget! Xx

- Thea :)