"Er du okay? Hvad skete der?" Spørg Luke og kigger på mig med et bedrøvet ansigt. Selv om det er over Skype virker det rigtigt. Det er det jo, men som om han sidder overfor mig. "Jeg stod og kiggede på pingvinerne og så gik de andre! Jeg er okay, men..." Slutningen er løgn. Jeg er ikke okay. Overhovedet ikke. Jeg vil ønske at Luke kunne komme hjem til mig. Holde om mig. Men på en venskabelig måde. Vi er jo ikke kæreste eller noget. Men han er min bedste venner. "Du er ikke okay! Det kan jeg jo se!" Råber Luke gennem skærmen. "Jeg er okay, det har jeg sagt!" Råber jeg tilbage og en tåre triller ned over min kind. Jeg har brug for ham men han er ikke engang i landet! Jeg vil have ham hos mig nu. "Du græder. For helvede Lucy, du er ikke okay! Hvad gør de mod dig?" Spørg han og jeg svare. "De kigger bare på mig, kalder mig ting og driller når jeg græder på toilettet. De gider ikke snakke med mig men more sig over mine reaktioner på deres drillerier." Jeg er ærlig for en gangs skyld. Både overfor Luke og mig selv. "Men jeg kan ikke gøre noget ved det og jeg går jo snart ud af niende." Mumler jeg og kigger på ham. Jeg ser en lille tåre løbe ned over hans kind mens han prøver at holde øjenkontakt gennem skærmen. "Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre Luke!" Råber jeg og holder mig for øjnene så han ikke skal se at jeg græder. Men det har han allerede så det er jo for sent. "Læg dig og sov. Okay?" Siger han og slukker kameraet inden jeg kan nå at svare.
KAMU SEDANG MEMBACA
Luke?
Fiksi PenggemarLucy er bor i Australien, og går en i en normal skole. Hun går i klasse med de tre musikalske drenge Luke, Michael og Calum. Hun har altid være venner med Luke, men nu han er begyndt at spille musik har han ikke lige så meget tid til at være sammen...
