Frozen hearts

Part 1

"Godmorgen, sødeste," siger Magnus roligt og kysser mig på panden.
Han nusser mig i håret.
Morgensolen skinner mig i øjnene da Magnus trækker gardinet fra.
Jeg sætter mig op i sengen, forsøger at tage mig sammen til at står op.
Mine øjne spotter med det samme mig selv i spejlet på væggen ovre til venstre.
Jeg griner lidt af mit vidunderligt grimme morgenhår.

Magnus er allerede i tøjet og jeg kan høre kaffen blive hældt op i kopper ude fra køkkenet.
Jeg kæmper mig selv op at stå, trætheden sidder stadig i mig.
"Hvad til skal du møde til træning i dag?" Magnus rækker mig den ene kop kaffe og jeg sætter mig overfor ham ved bordet.
"Jeg skal stå klar og omklædt 9:30" svarer jeg og tager en tår af kaffen.
Den er en smule for stærk til mig, men det er sådan Magnus laver den, så jeg kommenterer det ikke.

"Skal du ikke have noget mad?" spørger han.
Jeg kigger væk og ryster lidt på hovedet.
Min mave trækker sig sammen.
Jeg har ikke gjort det så meget i at spise her på det sidste.

Magnus siger at jeg bare skal glemme dem, men de ord folk smider efter mig når jeg poster billeder af mig selv på insta sidder fast.
Sulten trykker hård i maven.
Jeg kigger en gang ned af mig selv.
"Nej, jeg er ikke rigtig sulten," svarer jeg og smiler forsigtigt.
"Okay, men lov mig at du spiser noget inden træning."

Han rejser sig og stiller sin kop i opvaskeren.
Jeg drikker den sidste tår og stiller så min ved siden af.
Jeg smutter hurtigt i bad og finder et sæt tøj frem og lægger et sæt træningstøj i min taske, sammen med en håndbold, en müslibar og 2 flasker vand.

"Er du klar til at gå, mus?" spørger Magnus, som allerede har fået sko på.
Jeg tager tasken over den ene skulder og løber ud til ham.
Han lægger en arm om mig og kysser mig.
Vi går ned af gaden da Emil og Mathias kommer gående ud fra en af sidevejene.
"Godmorgen." Emil vinker.
Jeg smiler og vinker tilbage.

De kommer gående op til os, og vi følges alle 4 ad.
"Nårh, Liv, hvad har I så lavet i sommerferien?" spørger Emil.
"Vi var en tur hjem til hovedstaden for at besøge familien, ellers ikke så meget."
Jeg vender hovedet op mod Magnus og kysser ham.
Klokken har nærmet sig 9:00 da vi går ind i hallen.

Magnus giver slip på mig da jeg går mod den anden omklædning.
Nogle af de andre på den kvindelige landshold er allerede i gang med at skifte.
Jeg går en omgang forbi alle og giver et kram.
"Heeej, det er så længe siden vi har set hinanden!" Mie Højlund får et ekstra langt kram.

Jeg skifter hurtigt tøj og kigger ned i min taske.
Min mave brokker sig helt vildt.
Mine øjne strejfer müslibaren.
Nej.
Jeg beslutter mig for at jeg sagtens kan overleve lidt længere tid uden mad.
Jeg lægger mine ting i tasken og lader den ligge i omklædningen.

Jeg skubber den tunge dør mod hallen op, da jeg hører den stemmer jeg genkender.
"Hun distraherer dig! Hvis du gerne vil blive på holdet er du NØDT til at præstere i dag." Nikolaj råber svagt af Magnus.
Han nikker og kigger ned.
Jeg går tilbage ind i omklædningen.
Distraherer jeg ham?
Gør jeg, at han måske bliver smidt af holdet?

Vores træner kalder.
"Tøser, vi skal lige høre hvad Nikolaj Jacobsen siger," siger han.
Vi trækker hen mod herrelandsholdet.
"Jeg tænkte, at det kunne være sjovt hvis vi spillede en træningskamp mod hinanden," fortæller Nikolaj.
Vi kigger rundt.
Jeg fanger Magnus blik.
Han smiler stort til mig.
"Jeg ved godt at der er lidt fysiskforskel nogle steder, men det er bare for sjov."
Vi samles alle kvinderne på den ene side af dommerbordet.
Jeg glemmer lidt at lytte, men opfanger da "... og Liv starter inde."
"Må jeg ikke slippe?" spørger jeg, men får ikke det svar jeg ønsker.
Jeg kigger utilpas rundt.
Jeg kan ikke spille mod Magnus.
Nikolaj sætter ham af holdet.
En dårlig ide skyder ind over mit hoved.
"Jeg skal lige på toilet," siger jeg og går ud i omklædningen.