Frozen hearts

Part 7

Jeg tager chokeret hænderne op foran munden.
"Jeg elsker dig af hele mit hjerte, Liv, vil du gifte dig med mig?" spørger han med et kæmpe smil og tårer i øjnene
"JA!" udbryder jeg alt for højt og svinger mig i Magnus' arme.
Tårerne presser sig på af glæde.
Han sætter mig ned igen og sætter ringen på min finger.
Jeg kigger paralyseret på den.
Den er ekstremt smuk.
Han kigger mig dybt i øjnene og trækker mig ind i stort kram.
Jeg føler mig virkelig komfortabel og tryg i Magnus' arme.
"Jeg elsker dig," hvisker jeg med tårer i øjnene ned i hans skulder.
Jeg trækker mig fra krammet og kysser ham.
Det giver et sæt i mig.
Jeg ringede tilbage tidligere i dag og sagde ja.
Jeg skal spille i Frankrig fra om en uge.
"Er der noget galt?" spørger Magnus som tilsyneladende må have opdaget mit bekymrede blik.
"Jeg..." stammer jeg.
Magnus kigger mig dybt i øjnene.
"Jeg blev tilbudt at spille i Brest Bretagne Handball."
Jeg stirrer ud i luften.
Magnus' ansigt lyser op i et stort smil.
"Ej hvor vildt! Det er da vidunderligt."
Jeg kan ikke se ham i øjnene.
"Jeg sagde ja," siger jeg forsigtigt.
"Det kan jeg godt forstå! Wow, Brest!" siger han glad og ser smiler stadig.
"Er du ikke glad?"
Hans smil falmer.
"Jeg tror ikke du forstår det... De skulle desperat bruge en ny spiller."
Alle følelser går i gennem mig.
Magnus kigger afventende på mig.
"De vil have mig til at spille fra d. 4. januar."
Jeg når ikke at se Magnus' reaktion før jeg fører mit blik i jorden.
Jeg tager hurtigt min iphone op af min taske.
"Hvad laver du?"
Magnus tager min hånd.
"Ringer for at sige at jeg ikke gør det alligevel," mumler jeg og søger desperat efter numret.
Magnus tager iphone'en ud af min hånd.
"Nej, det må du ikke," siger han og klemmer min hånd.
"Det er en kæmpe chance for dig, du skal ikke aflyse på grund af mig."
Tårerne kommer hurtigt til syne i mine øjne.
Han slukker iphone'en og lægger den i hans lomme.
"Hvad vil du have at jeg gør?" hvisker jeg.
"Jeg kan ikke gifte mig med dig hvis jeg bor i Frankrig. Og du betyder uendeligt meget mere for mig end mit drømmehold."
Jeg kan mærke min mascara løbe ned af kinderne.
Magnus vipper tårerne af mine kinder og tager en dyb vejrtrækning.
"Hvis den eneste måde jeg kan få dig til at gøre hvad der er rigtigt for dig, er den her, så er det det jeg må gøre."
Jeg kan høre gråden i hans stemme.
"Jeg slår op," hvisker han.
Magnus går lige så stille ned mod vandet mens jeg bare går.
Mine øjne græder et vandfald.
Jeg går lige så stille ned af gaden da jeg hører en lyd oppefra.
Himlen er grå og det tordner lidt.
Langsomt begynder det at regne.
Jeg skal væk.
Hurtigt går jeg hjemad.
Jeg tænder hurtigt min iphone og kigger efter flytider.
Odense - Brest kl 23:55
Perfekt.
Jeg har en time til at pakke alle mine ting og tage ud til lufthavnen.
Hurtigt får jeg låst lejligheden op og finder de vigtigste af mine ting.
Jeg kigger ned på mine hænder.
Ringen.
Jeg har den stadig på.
Jeg tager den af og finder en sticky note frem.
'Den her tilhører vidst dig. Desuden ligger min nøgle unden måtten. Knus Liv'
Skriver jeg med min kluntede håndskrift og lægger den på køkkenbordet med ringen ovenpå.