Frozen hearts

Part 3

Døren til hallen går og og Magnus sødeste smil møder mig.
Jeg rejser mig og svinger mig i hans arme.
Han kysser mig.
"Hvad laver I herude?" spørger han og lægger armen om mig.
"Emil hjalp mig bare herud så jeg var klar til at gå hjem når du kom."
Jeg giver Emil et hentydende blik og han nikker.

"Jeg har fundet dig et par krykker," siger Magnus opmuntrende og rækker mig dem.
"Tak," mumler jeg og vi går lige så stille hjem ad.

Magnus finder en nøgle frem, og låser op.
Jeg sætter mig ind i sofaen og lader mig falde ned.
Mine ben kryber op til mig i sofaen og jeg lægger mig ned.
Magnus sætter sig ved siden af mig.
Jeg lægger hovedet i hans skød og han nusser mit hår.
"Er du okay, sødeste?" spørger han og kigger ned på mig.
Jeg nikker svagt.
"Du ved godt, at jeg så hvad du gjorde i dag, ikke?"
Han griner så småt.
Jeg føler mig rigtig dum nu.
Troede ikke han ville opdage det.
"Du må altså ikke tro, at du distraherer mig og trækker mig ned," hvisker han og kysser mig på panden.

Kulden breder sig roligt over lejligheden og Magnus lægger et tæppe over mig.
Vi sætter en film på, mens det bliver mørkt udenfor.

Min mave brokker sig af sult, Magnus hører det helt tydeligt.
"Skal vi bestille pizza?" spørger han og rejser sig stille op.
Jeg kigger ned.
"Jeg er... ikke rigtig sulten," mumler jeg og sætter mig op.
"Kom nu, Liv, hvornår har du sidst spist noget?" spørger Magnus og krammer mig bagfra.
Jeg undgår hans blik.
"I går morges..." mumler jeg.
Han kigger med store øjne på mig.
"Har du ikke spist noget i næsten 2 dage?!"
Han kysser mig oven på hovedet.
"For pokker, Liv! Du skulle have sagt noget," han smiler til mig.
"Nu bestiller vi pizza, og så kan vi gå sammen op og hente den."

Jeg elsker ham så meget.
Magnus ringer ned og bestiller pizza til at hente.
Jeg skubber døren til pizzeriaet op og vi går ind.
Magnus betaler for pizzaerne og vi går hjem igen.
Han lægger en arm om mig, men jeg ryster den af mig i det jeg ser en silhuet.
"Slukkede du ikke lyset?" spørger jeg undrende uden at tage blikket fra lejligheden.
"Jo?" svarer Magnus undrende da han også ser det.

Vi skynder os tilbage til lejligheden.
Døren står åben.
"HALLO?" råber Magnus derind.
Intet svar.
Jeg træder ind til et endevendt mareridt.
Alt ligger vendt på hovedet og rodet igennem.
Jeg kigger på Magnus, som bare står og måber.
Vi udveksler bekymrede blikke inden jeg træder helt ind.

Pludselig tænker jeg over min laptop som lå inde på sengen.
Jeg stryger ind og stopper pludseligt op.
Den er der stadig?
Magnus kommer ind lige bag mig.
"De tog ikke min laptop?" siger jeg vender undrende.
Vi går en runde i lejligheden.
"Det eneste der mangler er... en af mine håndbolde?"