In Love With A Sugg

Kapitel 67 - Sygdom?

"How are you feeling?" spørger en stemme bag mig. Det er selvfølgelig Joe. Jeg vender mig om mod ham, og tørrer min mund af i mit ærme. Jeg trækker på skuldrene, og prøver på at virke rask, men indeni har jeg det virkeligt dårligt. Han sætter sig ned på gulvet ved siden af mig, og kigger undersøgende på mig.

"I think you should take a nap. Maybe that'll help?" foreslår han, og det virker som en god idé. Han hjælper mig op, og støtter mig hele vejen hen til sengen. Jeg har ikke rigtig brug for hans hjælp, men det er da altid rart at få lov til at røre ved en muskuløs arm. Jeg lægger mig ned i Joe's seng, og tager dynen op over min krop. Joe kysser mig forsigtigt på panden og går ud af rummet.
___________________________________________________________________

Da jeg igen vågner, er der mørkt udenfor. Jeg har det stadig ikke helt godt, men bedre end i morges. Jeg rejser mig fra sengen, og et mørke falder sig over mine øjne: Et blackout. Jeg må have rejst mig for hurtigt. Jeg tager mig til panden, står et øjeblik og mørket forsvinder lige så stille igen. Jeg blinker et par gange, før jeg går videre ud af rummet og ud i gangen. Her er helt stille, hvilket er meget sjældent. Er jeg alene? Jeg går ovenpå og ser Joe sidde i sofaen, med sin computer i skødet. Fjernsynet er tændt, men er på lydløs. Jeg går forsigtigt hen til sofaen, prøver på ikke at lave en lyd bare for at se, om jeg kan forskrække ham. Jeg kommer tættere og tættere på sofaen, og han har stadig ikke opdaget mig. Jeg tager fat i hans skuldre og råber: "BØH!". Han vender sig, upåvirket, over mod mig og smiler.

"You're up." konstaterer han. Jeg ruller med øjnene og sætter mig ved siden af ham.

"Why didn't you get scared?" spørger jeg, med en 'lille-pige-stemme'. Han ler, lukker computeren og sætter den over på bordet.

"Because it wasn't scary, DUH!" svarer han hånligt. Han rykker tættere på mig og lægger armen omkring mig. Jeg lader mit hoved hvile på hans skulder, mens jeg kigger på det lydløse fjernsyn.

"If it was Oli, he would have shat himself," griner Joe og slukker for fjernsynet. Vi er stille et øjeblik, hvilket lægger en dæmper på min hovedpine.

"How are you feeling?" spørger han for anden gang idag. Jeg rynker på næsen og kigger derefter op på ham.

"Better." svarer jeg kort og smiler. Jeg er ret sikker på, at han godt ved, at selvom jeg siger, at jeg har det bedre betyder det ikke, at jeg er helt frisk.

"Wanna play a game on the X-Box?" spørger han, og prøver på at få det til at lyde fristende. Jeg ryster på hovedet.

"No, I still have a headache, and I just want some peace and quiet." siger jeg og han nikker forstående.

"What do you want to do then?" spørger han og kigger ned på mig. Jeg trækker på skuldrene.

"We could talk... Is there some fun facts, that I don't know about you?" spørger han. Jeg tænker mig om, men kan ikke rigtig komme i tanke om noget, der er sjovt.

"I got my right kidney removed, when I was six." fortæller jeg og han kigger interesseret på mig. Jeg fortæller ham om de danske frynsegoder, som gratis skolegang, SU og sygehusene.

"That sounds amazing." erklærer han, og fortæller mig om hvordan det er i England
________________________________________________________________

Efter at vi har snakket i en times tid, får Joe fat i Caspar, som lover at tage aftensmad med hjem til os. Jeg aner ikke hvor Caspar har været, men sikkert til et eller andet møde. Jeg håber ikke, at jeg også skal til så mange møder i fremtiden. Det virker som om, at det er det eneste YouTubere gør, udover at lave videoer selvfølgelig. Joe rejser sig fra sofaen, efter at have ringet til Caspar, og går hen til køkkenet, for at finde tallerkener, bestik og glas. Jeg får hurtigt lagt mig ned og mærker trætheden skylle over mig. Selvom jeg har sovet det meste af dagen, så er jeg stadig enormt træt og det eneste, jeg kan skyde skylden på, er det faktum, at jeg har det dårligt. Jeg lukker øjnene et øjeblik, og få sekunder senere åbner jeg dem med et sæt, da dørens smæk giver genlyd i hele rummet. Jeg sætter mig forvirret op, og ser Caspar stå med en stabel af pizzabakker i hænderne.