In Love With A Sugg

Kapitel 23 - Sammen med Gud?

"Mmm... This taste really good!" konstaterer Zoe med munden fuld af pasta. Det er lidt over en time siden, at jeg var alene med Joe, men det føles som meget længere. På en eller anden måde ville jeg bare ønske at Zoe ville gå, så jeg kan fortælle Joe alt det han vil vide, så han kan stole på mig. Jeg stoler på ham, og han skal også kunne stole på mig. Om jeg så skal fortælle ham alle mine hemmeligheder, så vil jeg gøre det.

"Thanks..." siger jeg kort, og tager en gaffel fuld pasta ind i munden. Joe siger ikke så meget, mens vi spiser, men når jeg kigger over på ham, smiler han skævt til mig. Jeg prøver at lægge mærke til det Zoe sagde om hvordan hans øjne lyser op når han snakker med mig, men jeg kan ikke se det. Eller var det når han snakkede om mig, og ikke med mig? Mindre detalje, men måske vigtig?

"So what were you guys doing before I came?" spørger Zoe og ser skiftevis på mig, og derefter på Joe. Jeg sidder ved siden af Zoe, overfor Joe og Mel sidder ved siden af Joe. Jeg kigger ned og prøver på at gemme mit smil.

"Not much," siger Joe og tager en slurk vand. Han virker helt afslappet. "We just talked..." Zoe nikker bekræftende, før hun kigger over på mig.

"Just talked?" spørger hun og løfter det ene øjenbryn. Jeg nikker hurtigt og ser over på Joe, der bare spiser videre.

"If you say so." siger Zoe og spiser videre. Joe ser en smule fornærmet ud.

"And what is that suppose to mean, Zoe?" spørger han ler. Zoe ryster på hovedet.

"Nothing..." svarer hun kort og tager endnu en gaffel fuld i munden. Der er stille et øjeblik, og jeg beslutter mig for at bryde tavsheden og spørge: "Want some more, Zoe?" Hun nikker og rækker mig hendes tallerken. Jeg øser lidt pasta op på den tallerkenen, hvorefter jeg hælder lidt kødsovs over det.

"Here you go." siger jeg og smiler skævt.

"What have you guys been up to, today?" spørger Joe og ser interesseret på mig. Jeg ser over på Zoe og vi bryder ud i grin. Jeg kan næsten ikke holde op igen, men får det under kontrol. Jeg rømmer mig.

"We uhm... We stole Caspar's last slice of pizza." fortæller jeg og Zoe griner lidt videre.

"You did what?!" spørger Joe og virker utrolig forbløffet og chokeret.

"Are you insane?!" spørger han og griner. Jeg ryster på hovedet, og prøver at lade være med at grine for højt.

"How did he react?" spørger han og læner sig tilbage i stolen. Zoe rejser sig og går hen for at finde sit kamera. Hun tager sin taske med hen til bordet, og finder videoen på kameraet, før hun rækker det til Joe.

"Did you film it?!" spørger han begejstret og tager imod kameraet. Han begynder at grine, da Caspar går over mod bordet.

"You're lucky that it isn't Friday, then he would have been furious!" fortæller Joe og griner. Jeg ved ikke hvorfor Joe ikke siger noget til, at vi var i hans lejlighed, uden at få lov. Måske virker det bare normalt for ham, eller også er han ligeglad.

____________________________________________________________________

Klokken lidt over syv begynder vi at rydde af bordet. Det hele kommer i opvaskemaskinen, som dette 'fancy' hotel også har valgt at investere i, og efter kun fem minutter er vi færdige. Zoe finder sin MacBook og sætter sig over i sofaen. Jeg sætter mig ved siden af hende, og hun hjælper mig med at redigere den nye video. Joe laver ikke så meget. Han sidder bare ved siden af mig og zapper rundt mellem kanalerne på fjernsynet, for at finde noget at se.

"Jeg går i seng nu." siger Mel og gnider sig i øjnene. Jeg rejser mig op, går hen til hende, løfter hende op og bærer hende ind til sengen. Jeg lægger hende ned og trækker dynen op over hendes lille krop.

"Skal jeg lade lyset være tændt?" spørger jeg hende, og hun nikker.

"Vil du blive her til jeg falder i søvn?" spørger hun med hendes lyse stemme. Jeg smiler til hende.

"Selvfølgelig." svarer jeg, og kysser hende på panden. Jeg stryger hende over håret, ligesom mor plejede at gøre, og nynner stille.

"Hvorfor kommer mor ikke hjem mere?" spørger hun stille. Jeg har ingen idé om hvordan jeg skal forklarer en seksårig, at vores mor er død i en bilulykke... Men jeg er vel nødt til at prøve.

"Mor har været i en ulykke," forklarer jeg. "Ambulancer, brandmænd og politifolk kom for at hjælpe, men mor var allerede væk." Hun ser forvirret på mig, og jeg er helt sikker på, at hun ikke forstår noget som helst.

"Hvor er hun så nu?" spørger hun. Jeg kan se at hun er lige ved at falde i søvn, men prøver på at få hele historien med.

"Hun er i himlen sammen med de andre engle." siger jeg kort, men jeg har ingen anelse om, om det jeg siger er rigtigt. Jeg ved ikke hvor man kommer hen efter døden, og jeg er ikke meget for at tænke på det. Mel lukker øjnene og hendes åndedræt bliver tungere.

"Sammen med Gud?" spørger hun med hendes sidste kræfter og jeg nikker.

"Ja, Mel. Sammen med Gud."