Kapitel 6
〰Louis〰
jeg har prøvet at få fat i hende hele dagen. I bund og grund er det nok fordi at hun stadig har et stort had til mig, hvilket jeg også forstår. Jeg ved at de ting jeg har sagt og gjordt, vil aldrig blive okay. Men siden de idioter som jeg kalder mine venner, så mig som en af dem, har jeg aldrig turde at være den jeg er, og gøre det jeg synes er rigtigt. Selvfølgelig skal de ikke have skylden for det hele. Det hele vil altid være min skyld.
Jeg tog min mobil frem og skrev til Sam igen..
Mig: Sam?
Sammy<3: ja?
Mig: hvordan går det?
Sammy<3: det går okay, i guess?
Mig: vil du spise frokost med mig imorgen
Sammy<3: tjo.. hvorfor ikke?
Mig: fedt! Ses imorgen :)
Sammy<3: ses.
***
Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur, og den første tanke der strejfede mig var at Sam og jeg skulle spise frokost sammen. Det lyder nok ikke som noget stort, og ærlig talt er det heller ikke, men jeg kan stadig ikke andet end at glæde mig. Selvfølgelig skal jeg ikke sætte mine forventninger for højt.
***
jeg gik ud i køkkenet, hvor min mor stod. Jeg tog et æble og smed derefter min taske på min ryg.
"Er det, det eneste du skal have?" spurgte min mor chokerende.
"ja, har ikke nogen appetit"
"okay skat, god dag" svarede hun og gav mig et klamt, slimet kys på kinden.
jeg gik ud af døren, og tørrede med det samme spyttet af min kind.. tak mor, tusind tak. jeg gik hen til min grå Honda Accord.
〰Sam〰
Noah og jeg tråtte ind i klasseværelset som nogle at de første, hvilket normalt aldrig sker. Vi kommer sjældent til tiden. Vi er meget dovne, så når vi skal følges, kommer en af os altid for sent .
"vi skal spise frokost med Louis idag" sagde jeg imens jeg sad og tegnede i mit hæfte. Tegningen forstillede en blomst, en rigtig grim blomst.
"hvorfor siger du først det nu" svarede han og skubbede til min arm. Hans skub fik min hånd til at tegne en tyk streg over min ikke så flotte blomst.
"fuck dig Noah, du ødelagde min tegning" grinte jeg. Faktisk gjorde det ikke noget, da den allerede var grim nok i for vejen.
"jeg havde glemt at vi skulle spise med ham" fortsatte jeg.
"det skal nok blive spændende" svarede han. jeg gav ham et spørgende blik.
"hvad skal det nu mene?"
"jeg siger bare... at når hans venner er til stede, har han det med at ændre sig" svarede han og undgik mit blik. Noah havde ret, og jeg kunne godt se hvad han mente.
efter vores frikvarter, skulle vi fortsætte det engelsk projekt vi er startet på. vores første stop startede ved biblioteket, hvor vi skal finde nogle digtsamlinger. jeg har altid troet at jeg ville hade digte, da de virker unyttige for mig. De handler altid om kærlighed, eller had. Hvorfor skal de være så kedelig? Nu hvor jeg tænker over det, så har jeg aldrig hørt et digt som handler om mad. Hvor ville det være fedt at finde en digter, som digter om mad. Imens jeg sad og kiggede igennem digt- samlingerne faldt jeg over et stykke, som jeg fandt ret så fantastisk.
Wind whistling,
Snow glistening,
We try not to,
But we're all listening.
Loud screams,
Bad dreams,
'It's very far,
But close it seems.
Sad day,
Lost our way,
All we can do,
I simply pray.
Innocence gone,
Life no longer long,
We may not know,
But we're all doing wrong.
KAMU SEDANG MEMBACA
Texting the popular // l.t
Fiksi Penggemar"Hold dig væk fra mig" "Det kan jeg ikke" ----------- En historie hvor Louis ihærdigt prøver at komme sammen med en pige, som han tidligere har plaget.
