My past, his future

•Kapitel 2•

Jeg vågner op, men ikke i min egen seng. I Masons seng. Jeg smiler ved tanken, hvad der skete i går. Endelig fik jeg også vist ham at jeg havde følelser for ham. Nu har vi kendt hinanden i 15 år!?! men i dag er dagen jeg skal snakke med min mor, jeg har dog Mason ved min side. "Mason" han vågner ikke så jeg vælger at ruske i ham. Han vågner stadig ikke, så jeg tager min mobil og tjekker klokken da jeg ser 9 ubesvarede opkald fra min mor. "hej mor." "åhh skat! du aner ikke hvor bekymret jeg har været!! hvor er du dog, og hvor har du dog været henne!" det er typisk min mor, men jeg forstår hende også godt. "jeg har været og er stadig hos Mason mor, vi havde lige brug for at snakke" jeg kan allerede mærke hende smile, hun har altid ment at Mason og jeg skulle blive et par, men vi sagde altid vi kun ville forblive venner, men ser man, alt min mor mener bliver altid sandt. "jeg skal nok give besked når vi kommer hjem" jeg kan høre hun prøver at holde et fnis inde "det godt min skat, farvel" mere bliver der ikke sagt, før hun ligger på. Lige da der er blevet lagt på kan jeg mærke en kvalmende fornemmelse i min mave, så jeg kaster dynen af mig og løber ud på wc'et. "Harps er du okay?!!!!" nærmest råber Mason på den anden side af døren "mhmm" for jeg sagt og mere opkast kommer op. Mason er kommet herud og holder mit hår oppe. "Harps, sig til og vi tager hjem til dig og snakker med din mor. og når du er klar snakker vi lidt mere om hvad der skal ske mellem os, okay?" Mason er altid så forsigtig med hvad han siger, hvad han gør og han passer altid mere på andre end sig selv. 

Der er gået ca. en time og jeg har det bedre så vi valgte at køre hjem til min mor og få snakket med hende. Vi banker på og mor åbner døren med det samme og gir Mason et kæmpe knus "åh altså, hej Mason!! så er i kommet til mig for at fortælle mig i er blevet kærester, skal flytte sammen og få børn? eller bare at hygge?" okay well kan i se, min mor ved alt ting "kan vi komme ind mor?" min mor kigger bekymret på mig. Vi sætter os i sofaen og jeg skal fortælle det nu, men jeg starter med den gode nyhed "så altså, du havde ret mor. Mason og jeg er noget-" "åh altså! jeg vidste det!" "mor! ikk afbrud, nå men altså vi skal lige snakke lidt mere omkring det. Men vi synes du skulle vide det" hun nikker "og øhm, den aften jeg var til fest skete der noget..." jeg bryder sammen inden jeg overhovedet har fortalt noget, så Mason tager over. Han fortæller det hele, men uden alle de detaljer han fik. "min skat! du ved du altid skal komme til mig med de ting. Men jeg er glad for at være din mor og være her til at hjælpe dig, det var bare ikke lige den måde jeg havde håbet på. jeg elsker dig rigtig højt min skat. Og Mason, tak for at være der for min lille pige" Mason kigger på mig og tilbage på min mor "Du skal ikke takke mig Alice, tak din datter for at være sådan en fantastisk og stærk pige." jeg smiler og giver min mor et kram "vi går oven på mor, du må sige hvis du mangler hjælp" hun smiler og nikker til mig.

"Sys du også der virkede mærkeligt med min mor?" jeg kigger spørgende på Mason som sidder med et rynket bryn "jeg mener, hun virkede glad og alt det, men næsten over glad, i starten da hun så os. du tror vel ikke-" han krammer mig hårdt "Harps rolig nu, jeg tror ikke hendes kraft er vendt tilbage, men hvis den er, så fortæller hun det nok når hun har brug for det" jeg nikker bare. efter lidt stilhed åbner jeg min mund "du ved altid hvad du skal sige, ligegyldigt hvilken situation vi befinder os i" han smiler til mig og kysser min hovedbund. "Jeg elsker dig utrolig højt Mason" "Jeg elsker dig Harper" Vi siger allerede jeg elsker dig? Og hvad så, vi har sagt det til hinanden i 15 år. Men hvor kom jeg fra, vi har altid sagt det og ment det, men ikke på samme måde som vi mener det nu, slet ikke på samme måde. Jeg fugter mine læber og kysser ham, det er et roligt kys, et stille kys til sidst ber min tunge om lov, og han svarer igen ved at åbne munden så min tunge langsomt kan glide ind. Hans hænder er rundt om mine hofter og mine i hans hår, han løfter mig op så mine ben er rundt om hans overkrop, og ligger os stille i sengen så han er øverst. Kysset bliver mere og mere intens indtil jeg stopper. Jeg kan ikke. Det bringer dårlige minder. "undskyld..." han kigger bekymret "jeg, den måde. Det bringer dårlige minder-" han gir mig et kys på panden og ligger sig ved min sidde. Jeg ligger mig igen tæt op af ham og falder i søvn