I dont want you. i need you

3. første skoledag

*ava*

Der stod freaking Mattheo, og gav mig et af sine pisse irriterende men så hotte smil. Jeg frøs, men kom i tanke om at jeg ingen trøje havde på. Shit! Jeg vendte mig væk fra ham og fik revet min nattrøje på, hvilket heldigvis var en oversized t-shirt, jeg prøvede at ignorere ham, men han blev ved med at banke på og kalde på mig. Til sidst åbnede jeg af frygt for at mine forældre ville høre ham og komme op og finde ud af hvor den larm kom fra.

"hvad vil du?" spurgte jeg ham om da jeg åbnede døren lidt, han ignorere mig og braser ind så jeg er lige ved at vælte ind i væggen. "Øhh hallo jeg spurgte dig om noget?" sagde jeg lettere irriteret. Han vendte sig mod mig, gav mig et af sine irriterende smil igen igen, og sagde "må jeg nu ikke have lov til at besøge min nabo?" Jeg kiggede olmt på ham "du har lige været her henne for sådan 10 minutter siden, var det ikke nok?" Spurgte jeg og vendte mig væk fra ham for at gå hen til mit skrivebord. Han svarede ikke men jeg hørte ham åbne en dør, så han var nok bare skredet.

Jeg vendte mig om lidt efter, bare for at se Mattheo stå med en af mine fucking BH'er i hånden. Jeg sprang frem for at tage den men han var for hurtigt og holdt den op over sit hoved, "det er min, giv mig den!" Råbte jeg af ham. Han kiggede bare grinende ned på mig, jeg hopper op efter den flere gange men kan ikke nå. 

Til sidst giver jeg bare op og kigger surt op på ham, "er du blevet lidt pigesur prinsesse?" Spurgte han hånligt. Jeg ved ikke hvad der skete men min mave snørede sig sammen da han kaldte mig prinsesse, "nej jeg er ikke sur, du er bare så irriterende" siger jeg og snurre om på hælen og går væk fra ham.

Selvfølgelig følger han efter mig, jeg vælger bare at ignorere ham. Men han kan simpelt hen ikke lade mig være i fred og skride hjem til sig selv, i stedet stiller han sig helt op af mig og ånder mig i nakken. "Kom nu, du kan ikke ignorere mig for evigt smukke" siger han nærmest længselsfuldt? Jeg bliver bare ved med at ignorere ham. Men han gør det ikke let, han bliver bare ved og ved med at komme tættere på, til sidst vender jeg mig mod ham.

Dum ide! Han var lige bagved mig, så vores næser var kun få millimeter fra hinanden. Men selvfølgelig blev han hvor han var, typisk! Jeg kunne ikke rykke mig for jeg stod op af mit skrivebord, mine kinder brændte og der var sommerfugle i min mave. Pludselig lød min mors stemme, "skat?" Jeg frøs "jaa?" Råbte jeg tilbage "er der nogen deroppe? Jeg syntes jeg hørte stemmer" shit shit shit "nå det er bare fjernsynet" råbte jeg tilbage, det lød til hun troede på mig for det eneste jeg hørte bagefter var et kort "okay" og derefter skridt ned ad gangen.

Jeg åndede lettet op, men da jeg mærkede et nip ved mit øre blev jeg bragt tilbage til virkeligheden, der stod Mattheo og nappede mig i øret. Jeg hadede mig selv for det, men jeg fik de sygeste sommerfugle i maven. Jeg måtte virkelig beherske mig, men jeg fik skubbet ham af mig. "Ud" fik jeg sagt til ham, endelig lyttede han til mig. Han sendte mig et sidste flirtende smil inden han hoppede hen til sig selv.

Næste dag blev jeg vækket af mit vækkeur klokken fucking 6:30, jeg udstødte en lyd der kun kunne sammenlignes med en døende hval. Halvt vågen fik jeg taget tøj på, og lagt en let makeup. Jeg traskede ned i køkkenet, men blev helt vågen af duften af pandekager. Jeg slog øjnene helt op og nærmest løb hen til bordet, satte mig og gik løs på pandekagerne på bordet. Jeg hørte grin bag mig, og der stod mine forældre og grinte af mig. "hold nu op du spiser da godt nok meget hva?" Sagde min far grinene, den kommentar ramte hårdt men jeg grinte bare med resten af min familie.

Jeg spiste ikke mere til morgenmad, efter det. Nu var jeg så på vej til skole, jeg kunne svagt høre min mave rumle men jeg ignorerede det bare. Jeg kom endelig til skolen efter at have brugt google maps fordi jeg for vild sådan 20 gange, okay ikke rigtigt 20 gange men det føltes det altså som. Da jeg gik ind på skolen kom en pige hen til mig, det lignede hun havde hele matas i hovedet. Hun kom hen til mig med at alt for falskt smil, jeg smilte bare lige så falskt tilbage. 

"Hej, du er hende den nye ik?" Spurgte hun med sit falske smil klistret fast på hendes ansigt. "Jo det er mig, kunne du måske vise mig vej til kontoret?" Hun så hånligt på mig, "jeg har faktisk meget travlt lige nu" sagde hun bare, og gik så væk. De fleste kiggede efter hende eftersom hun kun havde alt for korte shorts og en croptop med alt for stor v-skæring og var alt for kort.

Heldigvis kom en anden pige hen til mig der så meget sødere ud end hende den anden, hun kom med et oprigtigt smil og ikke et falsk et. "Du ser meget lost ud" jeg grinte af hendes bemærkning, "nej da overhovedet ik" svarede jeg, hun grinte med mig "jeg håber du kunne høre sarkasmen" sagde jeg bare for at være sikker på at hun vidste jeg virkelig havde brug for hjælp. "Ja selvfølgelig, er du den nye?" Spurgte hun med et smil, "ja, jeg hedder Ava. Kunne du hjælpe mig med at finde kontoret?" Sagde jeg med et lidt akavet smil. "Ja selvfølgelig, jeg hedder for resten Madeline"

______________________________________________________________________________

heyyyy

det her kapitel er på 1010 ord

håber i kunne lide det, og glæder jer til det næste :)))))))