I dont want you. i need you

9. Projekt

*Ava*

Skole var ikke så slemt i dag, jeg hørte ikke rigtig efter alligevel, jeg var alt for nervøs for hvad der ville ske hjemme ved Mattheo. Selvfølgelig skulle der ikke ske noget, men man ved aldrig hvad han vil prøve på.

Jeg så heller ikke Mattheo så meget i dag, kun da vi var færdige for i dag, han kom gående hen til mit skab med en hjelm i hånden, "kom så prinsesse" sagde han og smilede flirtende "jeg skal ikke op på den igen" sagde jeg uden overhovedet at have set motorcyklen, okay jeg indrømmer det, det var ikke så slemt. Og jeg kunne godt lide følelsen af hans mavemuskler. Mums. Men det behøvede han jo ikke vide

Det endte med at jeg kom op på motorcyklen igen, igen havde han kun en hjelm med. Jeg holdt godt fast, måske lidt mere end jeg behøvede at gøre med hey, flere mavemuskler til mig. Vi var hurtigt hjemme ved ham, alt for hurtigt. Før vi overhovedet nåede hen til trappen og op til hans værelse, sprang Hailey på os.

"Mattheo" skreg hun og krammede ham, jeg smilte ved synet af dem der krammede. Hailey kiggede hen på mig "Ava" skreg hun bagefter og krammede mig. Jeg kiggede kort op på Mattheo og synes jeg kunne se et smil på hans læber, ikke et af hans normale flirtende smil men et oprigtigt et. Nej det kunne ikke passe, Mattheo havde ik andre smil end sit flirtende.

I stedet for projektet som vi skulle have lavet sad vi nu og skulle til at se en film med Hailey, Hailey sagde at jeg skulle bestemme en film, Mattheo protesterede men Hailey gav ham bare et blik og så holdt han ellers bare sin kæft. Jeg fandt den bedste Disney film ever og satte den på. Anastasia. Seriøst fantastisk.

Halvvejs gennem filmen blev jeg træt, jeg lukkede langsomt mine øjne i hvad der føltes som nogle få minutter.

Jeg vågnede til lyden af Hailey der grinte, jeg magtede ikke åbne mine øjne så jeg lyttede bare. "Mattheooo" grinte hun "SH Hailey du skal ikke vække Ava" sagde han smågrinende, "kan du lide hende?" Hørte jeg Hailey spørge, "hvorfor spørger du dog om det Hailey?"

Efter lidt tid svarede hun, "bare den måde du kigger på hende på" hvad? Hvilken måde? "Jeg ved ikke hvad du snakker om Hailey" svarede han. nemlig, han kan ikke lide mig.

Jeg lod som om jeg lige var vågnet, jeg åbnede øjnene og satte mig op, filmen var lige ved slutningen. "Ej, missede jeg hele filmen?" Spurgte jeg, "Ja du sov" svarer Hailey fnisende, hun skulle til at åbne munden for at sige noget med Mattheo kom hende i forkøbet

"Lad os gå op og få lavet det projekt" sagde han hurtigt, "ja lad os da gøre det" svarede jeg og sammen gik vi ovenpå. Hailey blev i stuen for at se tangled, endnu en fantastisk film.

Vi sad i stilhed og arbejde på projektet, der var ingen der sagde noget men jeg havde på fornemmelsen at vi begge gerne ville fylde tavsheden. "Hvornår er kampen i morgen?" Spurgte jeg endelig, "klokken 16" svarede han, jeg nikkede svagt. "Husk aftalen" jeg kiggede op og han havde sit sædvanlige smil på læberne, "behøver jeg virkelig? Hvem siger at den overhovedet passer? Du er jo tripple så stor som mig" svarede jeg og håbede inderligt at han sagde jeg ik behøvede.

"Ja det gør du" svarede han mens han stadig smilede, "hvad med at vi spiller om det" sagde jeg eftertænksomt "spiller om det?" Spurgte han forvirret, "ja spiller om det, hvis jeg vinder behøvet jeg ikke have den på, hvis du vinder skal jeg nok have den på" svarede jeg "hvorfor skulle jeg sige ja til det? Jeg får ikke noget ud af det.

Jeg tænkte lidt "hvad vil du have hvis du vinder?" Han tænkte lidt "et kys" jeg skulle til at protestere men han fortsatte "og du skal have min Jersey på til hver kamp" mener han det? "Fint jeg vinder alligevel" svarede jeg "hvad skal vi overhovedet spille så?" Spurgte han efter lidt tid. Jeg tænkte mig om men kunne ikke komme i tanke om noget

"En matematik ligning" siger jeg endelig, han kigger på mig som om jeg var en idiot "fint" siger han. Vi finder en ligning på internettet. Ingen af os har kigget på den ordentligt. "3, 2, 1, nu" siger jeg og vi kigger begge på skærmen, jeg er halvvejs gennem ligningen da jeg hører ham sige "færdig" jeg kigger over på hans papir og ganske rigtigt, der står ligningen.

Jeg rejser mig og går hen mod døren "ikke fair" siger jeg. Jeg kan høre ham lige bag mig "det var dig der valgte det" sagde han og skubber mig blidt op af hans væg, "nå hvor er det kys jeg blev lovet?" Jeg kigger surt på ham "jeg vidste ikke at du var god til matematik" siger jeg, han trækker på skuldrende "nu skal du ikke undgå kysset prinsesse" han smiler ikke sit sædvanlige smil, dette virker mere nervøst. Hvad er det dog jeg siger? Mattheo nervøs? Aldrig

Jeg ligger mine hænder på hans kinder og giver ham et hurtigt kys "sådan" siger jeg og smiler sarkastisk til ham, "nope et ordentligt et" svarer han, "det var et ordentligt et" surmuler jeg. "Nej det var ej, du må gerne gøre det igen, du må gøre det 100 gange men det tæller ikke som et ordentligt kys. Så hvor mange gange vil du tage det om før du gør det rigtigt?" Spørger han og smiler ned til mig. Jeg ruller øjne af ham men tager fat i hans trøje og hiver ham ned til mig.

Hans læber røre mine, hvorfor er de så bløde? Hans hænder finder langsomt vej ned til mine hofter, mine hænder kommer om i hans hår. Han klapper mit lår 2 gange og jeg forstår hvad han mener. Jeg hopper op med mine lår omkring hans hofter, hans hænder ryger ned til min røv for at holde mig oppe. Han skubbet mig blidt op af væggen, jeg hiver lidt i hans hår og jeg hører et støn. Jeg smiler ind i kysset, indtil jeg kan mærke at han bevæger sig igen, denne gang ligger han mig i hans seng.

Hans læber forsvinder fra mine, kort efter mærker jeg dem på min hals, det tager ham ikke lang tid før han finder et sted der får mig til at udstøde et støn, han smiler tilfreds og holder opmærksomheden der. Jeg holder mig for munden for ikke at være for højlydt. Han kigger op på mig og smiler tilfredst til mig

Jeg ruller øjne af ham og trækker ham op til mig igen, vi fortsætter kysset, jeg ved ikke hvem der vendte os om men jeg sidder ovenpå ham nu. Han sætter sig op og jeg sidder nu med et ben på hver side af ham, hans hænder er igen på mine hofter, mine er stadig i hans hår. Jeg begynder langsomt at bevæge mine hofter, han stønner ind i min mund, og dirigere mine hofter. Denne gang er det min tur til at stønne da jeg mærker noget hårdt imod mig. Han smiler ind i kysset.

Så går det op for mig. Hvad fanden er det lige jeg laver? Jeg sidder og fucking snaver Mattheo fucking Lopez, når jeg lovede mig selv at det aldrig ville ske igen.

Jeg bryder kysset, han kigger spørgende på mig, "hvad fanden er det jeg laver?" Siger jeg, mest til mig selv. Mattheo prøver at rejse sig og gå hen til mig, men jeg er henne ved hans dør. Jeg åbner den og går ned i stuen uden at se mig tilbage. Jeg skynder mig at sige farvel til Hailey og give hende en krammer før jeg går hjem.

————————————————————————-
Heyyy
Forhåbentligt et lidt mere interessant kapitel <3

1306