Park Hyunjin har aldrig mødt hans forældre. Han har været på det selvsamme børnehjem så længe, som han kan huske. Da Hyunjins platoniske storebror Jo Sah Hyun fylder 18 år, flytter han fra børnehjemmet, og Hyunjins liv falder stille fra hinanden.
Ha...
Ku bad mig om ikke at tage til aftensmaden. Han sagde, at ris ikke vil sætte ordentligt gang i min kur.
Vi sidder på kanten af hans seng, og han river en plastikpose frem.
Han åbner den og viser mig et hav af mad.
Slik, kage, chokolade, pomfritter og burgere.
"Så er det spisetid" siger Ku og trækker en burger op.
Han rækker mig den, og jeg spiser den straks.
Den fylder min mave op og smager himmelsk.
Jeg har ikke fået andet end ris det sidste års tid.
"Skal du ikke have noget?" Spørger jeg med burger i munden.
"Nej du tager bare, det er dig, der er for tynd" siger Ku og rækker mig endnu en burger.
Efter tre er jeg blevet træt af smagen.
"Ku jeg kan altså ikke spise mere" siger jeg, da han rækker mig en fjerde.
"Jo mere du spiser, jo hurtigere går kuren" siger han og skubber burgeren mod mine læber.
Jeg nægter at åbne dem.
Han åbner dem op og skubber en stor del af burgeren derind.
"Tyk nu" siger han og griber om min hage.
Han bevæger mine kæber op og ned.
Jeg hoster med en begyndende kvalme.
"Ku" hoster jeg.
"Shhh, spis nu bare" siger han og giver mig endnu en bid.
Han fodrer mig fem burgere mere, og jeg smider mig ned på sengen med en oppustet mave.
Måske er min appetit ikke uendelig alligevel.
Ku griber om min mave.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Se, vi skal nok få dit fedet op" siger han.
"Ku, jeg vil ikke være tyk" græder jeg.
"Så så, du vil se godt ud, jeg kan godt lide tykke små drenge" siger han og klemmer om min kind.
"De er Hella sexede" siger han og sætter sig på mig. Han tager en flødeskumskage op af posen.
"Åben munden" siger han.
Jeg åbner op, og han skubber skum og kage ned i min hals. Jeg sluger og føler, at jeg skal kaste op.
Jeg hader mad.
Jeg hader at spise.
Jeg hader min krop.
"Stop nu" siger jeg, da hele kagen er spist.
"Nej nej, du skal jo have hele posen og endnu en i morgen og endnu en i overmorgen" siger han med et smil. Han åbner posen op og rækker mig en chokoladebar. Det føles som om, at min mave skal springes. Jeg trykker den i mig og klemmer om mit lår. Ku tører chokolade af min mund og rækker mig en pose chips. Jeg hoster.
Maden lader mine følelser forsvinde, mens jeg spiser, men så snart posen er tom, eller kagen er væk, vender mine følelser og kvalmen tilbage.
Ku griner højt. Han rejser sig.
"Spis du bare færdig, mens jeg tager noget aftensmad" siger han og efterlader mig i sovesalen. Jeg åbner posen op og sluger mad i mig. Jeg sørger for ikke at holde pauser. Bare lad mine problemer forsvinde for en tid i maden.
