Jeg smiler og siger noget ligegyldigt, ingen alligevel lytter til. Jeg kysser min kæreste. Klokken ringer. Jeg rejser mig fra sofaen og følges med alle andre op ad trapperne. Jeg går ind i et rum. Jeg tager en bog frem. Jeg læser. Jeg skriver noter. Jeg læser mine noter op for min klasse. Min lærer bliver glad. Han roser mig. Jeg vender øjne til min klasse. Jeg tager hjem. Jeg fortæller om min dag til min mor. Jeg går tur med vores hund. Jeg spiser aftensmad med min familie. Jeg ser en serie om feer med min lillesøster. Jeg gør mig klar til at gå i seng. Jeg ligger i min seng. Jeg venter. En halv time. En time. Så bliver lyset slukket.
Alt det er ligegyldigt. Nu begynder mit liv.
Jeg finder min lille kasse frem og åbner den. Der er barberblade og sprit og vatrondeller i. Jeg kører barberbladet over min arm. Igen. Og igen. Og igen. Russen stiger mig til hovedet. Jeg kører bladet frem og tilbage. Da min arm er helt dækket af blod, fører jeg vatrondellerne op til armen og tører blodet væk. Jeg smiler og græder. Tårerne løber ned i mit åbne sår. Jeg har lyst til at tvinge såret åbent igen, klemme hver eneste bloddråbe ud af mig. Jeg lader være. Jeg pakker bare kassen sammen. Jeg renser barberbladet og smider den nu helt røde vatrondel ud. Jeg sammenligner mine arme. Min højre er helt glat, men den anden - den venstre - den er dækket af sår, af ar, af cuts. Den er smuk. Jeg stiller kassen på plads under min seng, i min bedroller, under en tyk trøje, jeg aldrig bruger. Der vil ingen finde den. Jeg lukker øjnene og sover.
Imorgen vil være præcis ligeså meningsløs. Gentagelser.
YOU ARE READING
Suicide by accident (Dansk)
Short Story"Jeg smiler og siger noget ligegyldigt, ingen alligevel lytter til." Jeg har alt. En familie, en hund, venner, gode karakterer og en kæreste. Og barberblade. Men hvad hvis nogen opdager noget? Og hvad hvis det går galt?
