Iagttagelser

23 1 0
                                    

Næste dag tager jeg i skole med min t-shirt på. Jeg synes, at en pige kigger meget intenst på mig. Jeg tror jeg er ved at blive paranoid. Jeg falder tilbage i det gamle mønster og begynder at sige ligegyldige ting igen. Jeg holder min arm tæt ind til kroppen resten af dagen. Jeg er måske slet ikke så modig, som jeg troede. Måske er gentagelser fint for mig. Jeg manglede måske slet ikke så meget forandring, som jeg troede. Egentlig er jeg lidt dramaqueen agtig, tænker jeg. At tænke at jeg havde brug for at opleve risiko, er ihvertfald dramaqueen agtigt. Måske er alle de indskydelser, jeg fik i aftes også lidt dramaqueen agtige.  Jeg ved det ikke.

Den nat cutter jeg ikke. For første gang i 8 uger og 3 dage.

Jeg vågner næste morgen ved at min mor sidder på min seng med et alvorligt udtryk og stryger min...oh fuck...arm. Min mor stryger hånden over mine cuts. Det er ikke rart for mig at take med dig om, siger hun, men skærer du i dig selv? Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Måske drømmer jeg. Jeg siger ingenting. Jeg tænker hurtigt. Min mor taler igen. Emilies mor ringede til mig igår, siger hun, hun fortalte at Emilie havde set en masse underlige ting. Du havde foreksempel siddet og kørt et barberblad over din hånd. Min mor begynder at græde. Jeg er en dårlig mor, siger hun. Hun taler om, at hun skulle have opdaget det før en tilfældig pige fra min skole gjorde. Jeg får dårlig samvittighed. Min mor begynder at tale om psykologer og den slags. Jeg stirrer frem for mig. Hun gør det til noget meget større, end det er. Det siger  jeg til hende. Jeg fortæller hende om alt det, jeg har. Jeg siger, jeg bare kede mig lidt. Jeg siger jeg elsker hende. Jeg siger, at hun ikke er en dårlig mor. Jeg siger, at jeg er okay. Jeg siger, at jeg elsker mit liv. Hun siger hun ikke tror på mig. Jeg har bare lyst til at cutte.

Suicide by accident (Dansk)Where stories live. Discover now