Det er fredag. Jeg tager i skole. Jeg tager helt almindeligt tøj på idag. Men jeg kan ikke glemme kicket fra i forgårs, da mit ærme faldt ned, og jeg troede folk ville lægge mærke til mig. Jeg tager et barberblad og en pakke vatrondeller med i skole. Det er en risiko, men jeg har en plan. Endnu en gang siger jeg ikke noget ligegyldigt til nogen, som de ikke hører. Jeg sætter mig istedet længst væk fra alle. Jeg finder bladet frem og kører det hurtigt over min håndryg tre gange. Jeg kigger forventningsfuldt rundt, men ingen kigger tilbage. De kigger allesammen på deres telefoner eller snakker om andre mindre populære børn på vores skole. Min kæreste kigger på sin telefon. Der er kommet en rød stribe på min hånd. Jeg bliver ved til der flyder blod i en ujævn linje på min hånd. Blod. Rødt blod. En pige vender sig mod mig. Jeg går i panik. Hov du bløder, siger hun. Ja, siger jeg og går. Jeg går ud på badeværelset. Jeg skylder min hånd. Jeg græder. Ikke af smerte. Men fordi ingen lægger mærke til mig. Fordi jeg er ligegyldig. Jeg er meningsløs. Jeg græder, fordi jeg indser at der ingen risikoer er.
Jeg sætter mig på toiletbrættet og finder min telefon frem. Jeg åbner Spotify og tager mine AirPods op af lommen. Jeg putter dem i og finder min playliste frem. Jeg lytter til Bandaids, Lonely og Tapeworms. Jeg græder mere. Så tørrer jeg mine øjne, pakker mine Air pods og min telefon sammen, rejser mig og går ud til de andre igen.
YOU ARE READING
Suicide by accident (Dansk)
Short Story"Jeg smiler og siger noget ligegyldigt, ingen alligevel lytter til." Jeg har alt. En familie, en hund, venner, gode karakterer og en kæreste. Og barberblade. Men hvad hvis nogen opdager noget? Og hvad hvis det går galt?
