Jeg sidder sammen med de andre. Ingen bemærker, at jeg har været væk. Selv ikke pigen, der bemærkede at jeg blødte i første omgang. Jeg får en pludselig indskydelse og tager min telefon frem og googler, "opdaget i cutting". Der kommer mange resultater op. Jeg klikker på det øverste resultat. Det er et spørgsmål på quora. En pige lidt ældre end mig der spørger, hvordan man undgår at blive opdaget i cutting. En dreng på 25, fortæller, at hans mor opdagede ham, fordi han altid gik i lange ærmer. Selv når det var super varmt. En pige på 20 år fortæller, at det er klogt at cutte, så det ser lidt tilfældigt ud. Nedenunder har en anden pige svaret, at det er rigtigt, og at hun selv blev opdaget, fordi hun havde cuttet en stjerne ind i sig selv. Jeg får pludselig lyst at skære en stjerne i mig selv. Men så kommer jeg i tanke om, at jeg er i skole.
Og så tænker jeg. Jeg er i skole, og hvad så?
Jeg hiver lidt op i mit ærme. Jeg vil skære så mange stjerner og hjerter og symboler ind i mig selv, at overfladen bliver helt ru. Men klokken ringer inden jeg finder mit efterhånden ret røde barberblad frem. De andre går. Og jeg går med.
Den nat skærer jeg alle mulige mønstrer og symboler ind i mig selv. Til sidst er der så mange, at man ikke kan skelne dem fra hinanden. Jeg smiler.
YOU ARE READING
Suicide by accident (Dansk)
Short Story"Jeg smiler og siger noget ligegyldigt, ingen alligevel lytter til." Jeg har alt. En familie, en hund, venner, gode karakterer og en kæreste. Og barberblade. Men hvad hvis nogen opdager noget? Og hvad hvis det går galt?
