Hvis jeg var den sidste på jorden

Tirsdag i London

"Så står vi op sovetryne!" Nærmest synger Hannah glad. Jeg åbner langsomt øjnene, og ser en alt for morgenfrisk Hannah stå bøjet ind over mig. Hun er egentlig virkelig pæn. Hendes lange brune hår bølger let, og hendes klare grønne øjne skinner i sollyset, hendes næse er perfekt og lille, mens hendes læber er lyserøde, og perfekt formede. Men ikke nok med det; hendes tænder er mere hvide en de fleste kendtes, når de er i tv'et. Hannahs tænder er mere hvide end sne. Hun ligner kort sagt en engel, og solen får kanten af hendes hår til at lyse op som en glorie. "Hvad så? Falder man lidt i staver?" Griner hun, og flytter sig lidt. Jeg blinker et par gange, inden jeg sætter mig op. "Hvad er klokken?" spørger jeg med min hæse morgenstemme og strækker mig. "Et kvarter i 7 ." Svarer hun og sætter sig på sin seng. "KUN?! Undskyld men så væk mig om 2 timer!" Udbryder jeg chokeret og lægger mig ned igen, hvorefter jeg trækker dynen helt op over hovedet, for at lukke sollyset ude. "Næ nej! Du står op nu, så vi kan få morgenmad klokken 8, og være ude senest klokken 9." Siger Hannah og jeg ved hun sidder med overdrevet rank ryg og et alt for seriøst ansigt, igang med at lave sin kendte nu-er-jeg-voksen-parodi, inden hun hiver dynen af mig igen. "Fint!" Siger jeg og går hen til skabet, for at finde noget tøj mens jeg smågrinende ryster på hovedet. Hvorfor er hun også så stærk? Eller er det bare mig som er slap? Jeg burde begynde at træne.
•••
"Forresten, skal vi følges med Besserne." Siger Hannah mens hun binder sine snørebånd. "Hvad med de andre?" Spørger jeg lidt forvirret. "De følges med dem de sover på værelse med." Siger hun og smiler til mig, efter at have bundet sine snørebånd færdigt. "Okay." Siger jeg idet hun rejser sig og jeg smiler tilbage til hende. "Skal vi gå?"
•••
Da vi når ned i forhallen, står Hannahs bedsteforældre og venter på os. "Så går vi! Og vi starter ved London eye." Siger hendes bedstemor alt for livligt, når man tænker på, at hun er 67. Og så går vi i samlet flok.
•••
"Nå, hvad siger I til at finde et sted at spise frokost?" Spørger Hannahs bedstefar. "Det lyder lækkert, jeg er ved at være ret sulten." Siger jeg. "Også mig." Stemmer Hannah i. "Jeg har hørt at der ligger en restaurant her i nærheden, og den skulle vist være meget god." Siger hendes bedstemor. "Det lyder som en god ide, ved du præcis hvor eller skal vi spørge nogen?" Spørger bedstefaren. "Jeg ved nøjagtigt hvor den ligger, det sagde Karen nemlig til mig." Svarer hun selvsikkert og begynder at gå ned ad en stor gade. Vi andre følger efter.
•••
"Kan vi ikke bare gå der ind?" Spørger Hannah og peger på en butik hvor man vist nok kan købe sandwicher. "Nej, den ligger lige her i nærheden!" Siger hendes bedstemor stædigt. "Det sagde du også for 3 kvarter siden!" Klager jeg. "Fint, så lad os gå derind." Overgiver hun sig endelig. Så vi går alle 4 ind i den lille butik. Idet døren lukker er der en lille klokke der ringer, og lidt efter kommer en lille buttet dame i starten af 40'erne op fra butikkens kælder. "Can I help you?" Spørger hun og smiler i det hun går om bag disken. "We're just looking for something to eat." Siger Hannah. Damen nikker og forklarer os hvad hun har. Lidt efter bestiller vi og hun laver 4 sandwicher på rekord tid. Jeg tror knap nok jeg ville kunne smøre en leverpostejmad på den tid. Anything else?" Spørger hun og smiler. "No thanks." siger Bessemor. "Okay, that's 8 pounds and 56 pence." Siger damen. Bessefar finder sin pung og roder rundt i den. "Here." Siger han og giver hende pengene. Thanks, have a nice day!" Siger hun. "You, too." Siger jeg. Vi tager vores sandwicher og går ud af butikken. "Lad os sætte os på bænken derovre." Siger Hannah og peger på en bænk. "Ja, jeg kunne godt trænge til at sidde lidt ned! Der var ret langt fra hotellet til London Eye." Siger Bessemor lettet og går hurtigt over imod bænken. "Jeg tror nu ikke det er det der var hårdest." Mumler jeg og følger efter hende. Det samme gør Hannah og Bessefar. "Nå, hvad siger I til at tage på Madam Tussaud bagefter?" Spørger Bessemor ivrigt. "Ligger det ikke i Frankrig?" Spørger jeg forvirret. "Jo, der ligger der også en der, men jeg talte nu om den der ligger her i London." Siger Bessemor og smiler som gamle mennesker gør, når de forklarer små børn om simple ting, som f.eks. at København er Danmarks hovedstad. "Det kan vi da godt." Siger Hannah og smiler tilbage. Bessefar og jeg nikker os enige og spiser videre. Den sandwich er himmelsk!