Hvis jeg var den sidste på jorden

Markus

"Hej, du må jo så være Julie." Siger Hannahs bedstemor. "Julia." Retter jeg hende og griner. "Når ja, undskyld Julia! Jeg er Hannahs bedstemor, Lise, Du kan bare kalde mig Bessemor, det gør de allesammen." Siger hun og smiler, jeg smiler igen. Ligepludselig får jeg en sms. Jeg sætter mig i sofaen ved siden af Hannah der sidder og spiller et spil på hendes iPad. Jeg finder min mobil og tjekker beskeden. Den er fra min far...
Far👨🏽: Hører at du skal på ferie i London! Hav en hyggelig tur!😘
Mig👧🏽: Hvor ved du det fra?😳
Far👨🏽: Internettet søde!😊📱
"Din far?" Spørger Hannah mens hun kigger på mig. "Jaa.." Siger jeg og slukker min telefon. "Hvad ville han?" Spørger hun og begynder at spille igen. "Ønske en god tur." Svarer jeg og smiler, jeg kigger ned på Ipadskærmen imens jeg prøver at huske navnet på det spil hun spiller. "Aa?" Spørger jeg. "Jep." Svarer hun koncentreret. Jeg rejser mig og går ud på deres terrasse. Deres hus er virkelig stort og lyst. 3 etager og en virkelig flot og stor have. "Hvem er du?" Er der en bagved mig der spørger. "Julia." Svarer jeg, uden at vende mig om. "Og hvad laver du her?" Spørger stemmen, den er dyb, så det må være en dreng. Jeg vender mig om og ser en høj dreng, han har mørkt hår og brune øjne ligesom Hannah, og så ser han meget stærk ud, han ligner en der er 18 eller 19 år gammel. "Venter. Hvem er du?" Spørger jeg. "Markus. Hvad venter du på?" Spørger han. "At alle kommer. Hvad er du i forhold til Hannah?" Spørger jeg. "Fætter, hvad er du?" Spørger han. "Hvad tror du?" Spørger jeg. "Hvis jeg vidste det, havde jeg nok ikke spurgt." Svarer han som om jeg er dum. "Menneske." Svarer jeg, velvidende at der nu kan ske op til flere ting.
1; Han kan flippe fuldstændig ud.
2; Han kan himle med øjnene eller lign.
3; Der kan komme nogle og afbryde vores samtale.
4; En af os dør.
5; Jorden bliver indvaderet af zombier og aliens i pink ufo'er. Usandsynligt, men stadig en mulighed.
Markus åbner munden, men vi bliver afbrudt inden han når at sige noget.( OMG, jeg er synsk!.. Not.) "Vi kører nu. Julia du kører sammen med mig, min mor, min far og Lille Skid." Siger Hannah og går, med mig lige i hælene. Vi sætter os ind på bilens bagsæde.
•••
Larmen fra folk der snakker, kufferter der ruller over gulvet og skrigende børn er uudholdelig. Jeg går sammen med Hannah i de små butikker i lufthavnen og kigger på små søde ubrugelige ting, med en smoothies fra Baresso i hånden. Hannah har købt noget tyggegummi, da hun får propper i ørene når vi lander. Hvad det så end skal hjælpe... "Flyet til London går fra Gate 27 om 30 minutter." Bliver der sagt over højtalerne. "Kom!" Siger Hannah og går hurtigt ud af butikken. Jeg skynder mig efter hende. Vi går i et par minutter inden vi er ved Gate 27. "Der var I!" Siger Hannahs mor, Marianne. "Vi sidder der ovre." Siger hun og peger hen mod en flok mennesker som Hannah med det samme genkender og går hen imod. Jeg følger efter. Hannah begynder at snakke med hendes 4 årige kusine, Mie, mens jeg sætter mig ned på en stol i nærheden og kigger i et Se og Hør blad der lå ved siden af mig. "Jeg nåede aldrig at finde ud af hvad du var i forhold til Hannah." Siger Markus. Jeg kigger op på ham. "Bedsteveninde." Svarer jeg. "Okay." Siger han og kigger over hovedet på mig. "Jeg tror vi må begynde at gå ind i flyet nu..." Fortsætter han og går tilbage til de andre. Jeg lægger bladet fra mig, og følger efter. "Har du nogensinde prøvet at flyve?" Spørger Hannahs bedstefar. "Nej, det er her er første gang." Svarer jeg spændt og smiler. "Hvis du får ondt i ørene på vej op og ned, kan du altid låne et stykke tyggegummi af Markus." Siger han. "Hvad mener du?" Spørger jeg forvirret. "Han køber altid for meget tyggegummi." Svarer han og smiler, og jeg smiler tilbage.