Hvis jeg var den sidste på jorden

Hotel

"Hi." Siger Marianne. "Hi, something I can help with?" Spørger damen i receptionen, på hotellet. "Yes. Can we get our rooms?" Spørger Marianne. "Yes of course! Name?" Spørger damen. "Marianne Olsen." Siger Marianne. "Yes, here are the keys, all the rooms are at floor 5." Siger hun og smiler. "Thank you." Siger Marianne og tager imod nøglerne. Vi går allesammen lidt bagud, så vi ikke står i vejen for nogen. "Okay, vi har 4 værelser. Det første er til Charlotte, Poul, Markus og Mie. Det er værelse 512" Siger Marianne og giver en nøgle til Hannahs tante. "Det næste er til Bessemor og Bessefar. Det er værelse 538." Siger hun, og giver en anden nøgle til Bessemor. "Det tredje værelse er til Hannah og Julia. Det er værelse 515." Siger hun og giver en tredje nøgle til mig. "Og det sidste er til Per, Rasmus og mig. Det er værelse 509. Lad os gå op og låse op." Siger hun og smiler. Vi går allesammen over til elevatorerne, hvor vi deler os i to grupper for at kunne komme op.
•••
"WAUW!" Siger jeg da Hannah åbner døren. Hun griner lidt og løber ind foran mig. "Jeg vælger seng først!" Siger hun og går hen mod dobbelt sengene. "Næ, for jeg kommer først!" Siger jeg og løber hen til sengen ved den lille altan. "Den her er min!" Siger jeg til hende og smider mig i sengen. "Hey! Jeg er første vælger!" Siger hun og krydser armene. "Åbenbart ikke, for så havde du jo valgt først." Svarer jeg og blinker til hende. Jeg kan se et lille smil komme frem på hendes læber, hun kan snart ikke holde den sure maske længere. "Okay, fint!" Griner hun og smider sig i den anden seng. "Jeg havde alligevel valgt denne her." Griner hun. Jeg rejser mig og går hen og trækker det store røde gardin til siden, så jeg kan åbne begge altandørene. Jeg går ud på altanen og kigger ud over kanten. Det er en vildt flot udsigt! Fra altanen kan man se en stor grøn park, i midten er der noget der ligner et stort springvand, og derfra går der 8 stier ud til kanten. Rundt om parken er der en masse flotte moderne bygninger, både høje og lave. "Hannah, kom lige at se!" Siger jeg, og lidt efter står Hannah ved siden af mig og måber. "Waow." Siger hun og kigger ud over parken. Mere når hun ikke at sige, for så banker det på døren. "Jeg åbner." Siger jeg og går indenfor igen. Jeg går hen og åbner døren og siger: "Halløjsa." Da jeg tror det er en fra Hannahs familie, men så heldig er jeg selvfølgelig ikke. Det er en eller anden dreng, som jeg ikke ved hvem er. "Hi?" Siger han. Og han er englænder. "Hi." Siger jeg og smiler, som om det ikke var ham jeg sagde 'halløjsa' til. "I should tell you that there is dinner in the restaurant in half an hour." Siger han. "Okay. Thank you." Siger jeg. Han går og banker på næste dør, så jeg lukker døren igen. "Hvem var det?" Spørger Hannah. "Det ved jeg ikke. En eller anden form for budbringer. Der er aftensmad i restauranten om en halv time." Svarer jeg og går hen til min kuffert, for at pakke lidt ud. Jeg åbner kufferten og begynder at lægge indholdet ind i et skab der står ved siden af sengen, og jeg kan hører at Hannah gør det samme.
•••
"Mor siger at vi allesammen skal spise sammen i restauranten." Siger Hannah og ligger sin mobil ned i lommen. "Okay, skal vi så komme afsted?" Spørger jeg og smiler. "Ja, restauranten er lige åbnet for 5 minutter siden." Siger Hannah og begynder at tage sine sko på. Jeg gør det samme, og så går vi hen til elevatorerne, hvor vi møder Bessemor og Bessefar. "Hej, er I også på vej ned til restauranten?" Spørger Bessemor. "Ja, det skulle jeg mene." Svarer Hannah og smiler. "Jamen, så kan vi jo følges." Siger Bessefar glad, og så kommer elevatoren. Vi går ind og trykker på '1' knappen, der går ca. et minut, så er vi i restauranten, hvor vi sætter nogle borde sammen så der er plads til os allesammen. Jeg tager et menukort og skimmer retterne igennem. "Det ser lækkert ud." siger Hannah. "Ja, det gør det!" Siger Bessefar, og jeg nikker bekræftende.