Venskab, kærlighed og håndbold.

"Jeg har et forslag"

"Godmorgen Emil" siger jeg, da jeg går ind i køkkenet efter noget morgenmad. Jeg har tit søvn problemer og i nat fik jeg ikke sovet særligt godt.

"Godmorgen ida. Jeg ville faktisk gerne lige snakke med dig om noget" siger Emil. Jeg giver ham et undrende blik. Kunne det have noget at gøre med Mathias?

"Okay.. er det noget virkeligt seriøst?" Spørger jeg imens jeg finder en tallerken frem og tager noget smør inde fra køleskabet.

"Nejj det er ikke noget alvorligt.." siger Emil.

Jeg putter noget smør på mit franskbrød og sætter mig overfor Emil.

"Jeg skrev med Mathias i går efter du var gået i seng og han spurgte om vi havde lyst til at komme hjem til ham og spise frokost. Det er først cirka klokken 14.00 hvis du har lyst" siger Emil og tager en bid af sit brød.

Jeg kigger hurtigt på Emil og smiler stort til ham.

"Altså i dag klokken 14.00?" Siger jeg og kigger på ham.

Altså den Mathias med nummer 19 på ryggen? Den Mathias som jeg ikke kan lad være med at kigge på i lidt for langtid, når jeg først får øje på ham?

"Jaaa altså hvis du har andre planer er det okay" siger Emil og kigger lidt undrende på mig.

"Nej altså ja. Jeg mener nej jeg har ikke nogen planer idag" siger jeg lidt for hurtigt. Fuck nu ved han at der er et eller andet.

"Altså ida det er okay hvis du ikke kan i dag. Så tager jeg bare selv derover" siger Emil og stiller hans tomme tallerken på køkkenbordet ved siden af vasken.

"NEj jeg kan godt, jeg lover jeg ikke har nogen planer i dag" siger jeg måske lidt for ivrigt.

Emil kigger mærkeligt på mig. "Er du sikker på du er okay?" Siger han.

"Ja Emil. Der er ikke noget galt det lover jeg dig." Siger jeg og giver ham et kram.

Emil har altid været sådan. Lige så snart der er et eller andet han ikke ved eller er usikker omkring stiller han altid for mange spørgsmål eller overtænker det.

Selvfølgelig elsker jeg at han tænker på mig og jeg ved han gør det med det bedste i tankerne. Nogengange overtænker han det for meget end hvad det egentligt er.

"Jeg vil begynde at gøre mig klar okay? Jeg glæder mig til at møde Mathias, Emil. Det bliver dejligt at møde ham som får dig i ballade, ALT for mange gange" griner jeg og går ud af køkkenet.

"HEY!!!!" Råber han ude fra køkkenet.

"Det er ikke fair det der! Det var altså ikke mig der besluttet sig for at tage Mikkels madpakke den ene gang!" Siger Emil ude fra køkkenet.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg kan ikke beslutte mig, hvad tager man på når man skal spise frokost hos en verdensmester i håndbold?! Ja okay, jeg ved selvfølgelig godt at Emil også er verdensmester men han kender mig jo!

Jeg har hørt fra Emil og deres telefonsamtaler at Mathias virker meget stille og rolig. Selvfølgelig virker han også sådan når han spiller håndbold og i hans interviews. Slet ikke fordi jeg har set alt for mange interviews med ham.

Jeg beslutter mig efter et kvarter for at tage en helt normal hvid T-shirt på og nogen jeans. Det virker som et fint nok outfit at tage på når man er inviteret til frokost.

"Ida er du snart klar?" Siger Emil inde fra stuen.

Som om at han selv er klar, han plejer minimum at tage nogen timer med hans hår.

"Jaer, om et kvarter, så burde jeg være klar" siger jeg til ham inde fra mit værelse af.

"Okay jeg skriver lige til Mathias og siger vi tager afsted om 20 minutter cirka" siger Emil.

Det skulle ikke undrer mig at vi kommer for sent.

Jeg kender Emil nok til at han endnu ikke har sat sit hår og jeg vil væde med at han skal bruge alt for langtid på det før vi tager afsted.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"Emil skynd dig nu lidt, vi kommer for sent!" Siger jeg til ham. Jeg banker på døren ud til badeværelset "Emil kom nu." Siger jeg.

Jeg er igang med at tage mine sko og jakke på da døren ud til badeværelset åbner sig.

"Så er jeg klar." Siger Emil og tager sko og jakke på.

"Det var da også på tide. Jeg tror aldrig jeg har mødt en der er så langtid om at sætte sit hår." Siger jeg og giver Emil et blik.

"Ej lad nu være, så langtid tager jeg da ikke. Plus det er faktisk ret vigtigt ida, du skulle prøve at tage mine hår tips seriøse for en gang skyld." Siger Emil.

"Du minder mig om Mathias. Lige siden vi var på Oure sammen har jeg prøvet at give ham tips til hans hår, og præcis lige som dig tager i aldrig brug af det." Siger Emil imens han låser døren.

Jeg smiler lidt da jeg hører Mathias' navn. Jeg kan ikke vente med at møde ham. Gad vide hvordan hans lejlighed ser ud? Selvfølgelig har jeg set nogen billeder som Emil har vist mig og jeg kan ikke engang beskrive hvor meget jeg glæder mig til at se det i virkeligheden.

"Hvad med de tips jeg har givet dig om din tøj stil, dem har du da heller ikke taget imod" siger jeg til Emil på vej ned af trappen.

"Jeg har et foreslag" siger jeg, da vi når enden af trappen og vender mig over mod Emil.

"Jeg tager imod dine hår tips for en uge MEN du skal også tage imod mine tøj tips." Siger jeg.

Emil åbner døren og går hen mod bilen. Jeg sætter mig over på passager sædet og tager sikkerhedssele på.

Emil starter bilen og inden han kører ud af parkeringspladsen vender han sig over mod mig.

"Okay så, men så skal du også love at du tager imod dem." Siger han med et skeptisk blik.

"Det lover jeg dig" siger jeg og rakker min hånd ud.

"Det er aftalen. I næste uge har du bare med at tage imod dem." Siger han og vi giver hånd på det.

"Javel" siger jeg og vi begynder at grine.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"Så er vi der snart" siger Emil efter 20 minutter.

Nu begynder nervøsiteten at sætte sig i min mave. Nu sker det, jeg møder den person som jeg har drømt om at møde i alt for langtid.

"Er du okay ida? Du virker anspændt" siger Emil og kigger hurtigt over på mig.

"Ja jeg har det fint, er bare lidt nervøs." Siger jeg ærligt, der er ikke nogen grund til at lyve, Emil ved alligevel når der er noget.

"Okay, du siger hvis der sker noget ik også?" Siger Emil lidt bekymret.

"Jo selvfølgelig Emil, jeg skal nok sige hvis der sker noget eller hvis jeg får det dårligt." Siger jeg og klemmer ham på skulderen.

"Okay." Siger Emil og ser mere afslappet ud.

Efter et par minutter får jeg det lidt bedre.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"Så er vi her." Siger Emil og parkere bilen.

Det er nu eller aldrig.

- 1178 ord