Venskab, kærlighed og håndbold.

"Gem det Emil."

"Det er Mathias." Siger Mathias.

"Du ved godt hvorfor jeg ringer til dig Mathias." Siger jeg og griner.

Der er stilhed i et stykke tid og jeg begynder at tro, at han har lagt på.

"Ida... det er Emil." Siger Emil forvirret.

"Emil?" Spørger jeg og bliver helt forvirret.

"Ja..." Siger Emil.

"Du lød virkelig meget som Mathias." Siger jeg og jeg får næsten hovedpine.

Jeg er så forvirret lige nu.

Det lød præcis ligesom Mathias og jeg er fuldstændig sikker på, at jeg trykkede på hans navn.

"Ida er du okay eller hvad sker der?" Spørger Emil, efter lidt tid.

"Ja, jeg var bare så sikker på at jeg hørte Mathias." Siger jeg og sætter mig ned på sengen.

"Uhyggeligt nok, men det kan være at det er fordi, at du tænkte på ham." Siger Emil.

Jeg tænker lidt over det og det giver jo, enlig god mening.

"Det kunne det enlig godt være." Siger jeg.

"Er der sket noget, siden du ringer til ham?" Spørger Emil.

"Nej, jeg skulle bare lige spørge ham om noget." Siger jeg og griner lidt.

Jeg kan høre nogen snakke i baggrunden og det lyder, som en pige og en lidt ældre dame.

"Er du sammen med nogen lige nu?" Spørger jeg.

Det lyder som om at Emil går ind i et lokale, jeg kan høre en dør der bliver åbnet og lukket igen, over telefonen.

"Nej.. hvorfor da?" Spørger Emil og griner lidt nervøst.

"Jeg kunne bare høre nogen snakke i baggrunden." Siger jeg og lægger mig op, af mine puder.

"Plus, jeg kender dig alt for godt." Siger jeg.

"Ida, jeg er ikke sammen med nogen." Siger Emil lidt strengt.

"Er du sikker?" Spørger jeg, for at drille ham lidt.

Det er åbenlyst at han har besøg eller sådan noget.

"Ja ida! Hvorfor skal du altid spørge ind til alting." Siger Emil og sukker voldsomt.

"Hold nu op Emil, du gør det jo selv hver gang jeg er sammen med nogen." Siger jeg og bliver lidt irriteret på ham.

"Hvad fanden snakker du nu om?" Spørger Emil.

"Hvad snakker du om? Hvorfor er du gået i totalt forsvar, jeg spurgte jo bare om du var sammen med nogen Emil." Siger jeg og rejser mig op fra sengen.

"Jeg har jo sagt at jeg ikke er sammen med nogen. Kan du ikke bare blande dig uden om, for en gangs skyld?!" Råber Emil.

"Siger du virkelig at jeg skal blande mig uden om? Emil alt det du laver er at blande dig i mit liv. Jeg kan ikke engang tage ned og handle før du skal give mig en helt lektion." Råber jeg tilbage til ham.