Fifteen steps

Comeback

Jeg var så inderligt bange for, at jeg havde mistet Ashleys tillid og hendes respekt. Jeg havde arbejdet hårdt for at fortjene hendes respekt.

Jeg havde sovet hele dagen igår væk. Det eneste jeg havde lyst til nu, var at feste og at finde et offer, så jeg kunne bevise overfor Ashley og mig selv, at jeg stadig kunne og at jeg var den iskolde hjerteknuser, hun havde gjort mig til. Hendes respekt skulle fortjenes igen. Jeg fik taget mig sammen og kom op. Fik spist noget mad og gjorde mig derefter klar. Jeg sendte et skævt smil til mig selv i spejlet. Jeg var klar.

Da jeg ankom spillede musikken allerede pokkers højt, men jeg kunne lide det. Jeg banede vej igennem dansegulvet og fandt toilettet . Jeg lagde min pung på bordet og kiggede mig i spejlet. Mit hår var blevet lidt uglet af turen herhen. Så jeg fiksede det hurtigt og skyndte mig med vilje ud, da jeg kunne høre, at der var nogen igang i en en af båsene.

Bassen fra musikken dunkede og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Jeg gik flirtende op til bartenderen, hvilket resulterede i en gratis drink. I win.
Jeg bundede min drink og skyndte mig ud på dansegulvet. Jeg bevægede mig i takt til musikken. Jeg følte mig fri igen. Jeg glemte alt om den mystiske fyr og følte mig bare fri på dansegulvet.

Pludselig føltes det som om, jeg ikke kunne få luft. Jeg så ham. Den mystiske fyr... Jeg måtte ud. Jeg måtte have luft. Da jeg endelig kom ud, tog jeg en dyb vejrtrækning. Jeg støttede mig til muren. Kiggede mig omkring. Pludselig mærkede jeg en hånd på min skulder, hvilket igen fik mig  til at gispe efter vejret. Jeg kunne allerede genkende duften.
"Jeg tror aldrig, jeg fik fat i dit navn." sagde den dejligste stemme, tilhørende den mystiske fyr. Jeg blev stående med ryggen til. "Du har heller ikke brug for at vide mit navn." sagde jeg. "Mason." sagde han og tøvede lidt. "Jeg hedder Mason." I det samme han havde sagt det, vendte jeg mig rundt og kiggede på ham, hvilket fik et selvtilfreds smil frem på hans læber. "Det ikke særlig mange piger, jeg rent faktisk fortæller mit navn." Det selvtilfredse smil forblev på hans læber. "Jeg burde måske at være beæret!?" Sagde jeg og fnøs. "Jaa, det havde nok været på sin plads" sagde han og grinte lidt over hans eget svar. "Idiot" sagde jeg. "Ups sagde jeg det højt?" Sagde jeg sarkastisk og gik indenfor i håb om at slippe af med ham. Jeg styrtede direkte mod baren, hvor jeg sammen med 2 lidt for fulde tøser fik taget et par shots. Jeg kunne mærke alkoholen i blodet og vidste, at nu skulle jeg ikke drikke mere. Mine øjne søgte straks efter et nyt offer. Jeg ville bevise overfor både mig selv og Ashley, at jeg ikke var svag.