Fifteen steps

The morning after..

Fuck! Jeg vågnede op i Masons lejlighed med en dungrende hovedepine. Jeg kiggede mig omkring med sammenknebne øjne. Denne gang havde jeg sovet på sofaen. Havde han rent faktisk respekteret, at jeg havde sagt fra? Jeg rejste mig op, men satte mig hurtigt ned igen. Jeg tog mig til hovedet. Jeg havde rejst mig så hurtigt op, at jeg blev svimmel.

Duften af mad ramte min næse. Det måtte betyde, at Mason var stået op. Jeg måtte se at komme ud så hurtigt som muligt. Helst uden, at han opdagede mig. Jeg rejste mig forsigtigt op og listede så godt jeg kunne hen imod døren. Gulvet knirkede. Jeg tog nogle hurtige skridt helt hen til døren. Forsigtig tog jeg i håndtaget.

"Går du allerede??" lyden af hans stemme forskrækkede mig. Det gav et sæt i mig. Han forsøgte at holde et grin tilbage. "Jeg... Jeg bliver nødt til at gå" sagde jeg, men duften af mad afholdte mig fra at tage de endelige skridt ud af døren. Min mave rumlede. Jeg tog mig til maven samtidig med, at jeg blev helt rød i kinderne. Han kunne ikke lade være med at grine, hvilket bare gjorde mig endnu mere forlegen. "Jeg har ellers lavet morgenmad" sagde han. Jeg gav slip på dørhåndtaget. Han gik ud i køkkenet og helt automatisk fulgte jeg med. Han havde dækket bordet og maden stod klar. "Jeg forstår det ikke.." sagde jeg. Han kiggede afventende på mig. "Dine regler er tvistede.." forsatte jeg. "Alle der spiller det spil, som vi gør ved, at man aldrig må gå efter den samme person to gange..." Han kiggede på mig. "Du er anderledes... Du er noget specielt" sagde han. Jeg kunne ikke lade være at grine. "Sikke et billigt trick." lo jeg. Han kiggede alvorligt op på mig. Mit brede smil blev mindre. "Glem ikke, at jeg spiller omtrent det samme spil som dig" sagde jeg og var stadig voldsomt usikker på ham. "Jeg har mine egne regler... og lige nu har jeg lagt de regler på hylden." sagde han. "I guess I'm tired of playing.."

Han forvirrede mig, men det måtte, jeg hverken vise eller sige til ham. Jeg vil ikke virke svagere, end jeg allerede havde givet indtryk af, da jeg gang på gang bukkede under for ham.