Dæmon?

Ny i klassen

BIB BIB BIB
Jeg rakte ud efter mit vækkeur,for at slukke det.
Jeg slukkede det,og kravlede ind under dynen.
Men det fik jeg ikke lov til.
"SOPHIE!!"
"Jaer?"
"OP!"
"Jeg er stået op"
Sagde jeg halvt søvnigt.
Altså hvorfor skal man stå op kl 5 om morgenen?
"JEG VED DU IKKE ER STÅET OP,SOPHIE!"
"Ja,ja"
Hvorfor skulle jeg bo hos lige præcis dem? Hader Gud mig eller hvad?!
Hver dag skal jeg stå op kl 5 om morgenen bare for at arbejde.
Nå men jeg tog tøj på og gik neden under.
"Der var du møgunge" det sidste ord mumlede hun.
"Jeg går ud og begynder nu"
"Skynd dig!"
"Hvor er hr.Tomsen?"
"Han sover,og ud med dig NU!"
Jeg gik ud og begyndte at fodre hønsene(som ikke var stået op?).
Bagefter gik jeg ud med skraldet,og bagefter det skulle jeg støvsuge HELE huset.Det skal lige siges at huset var RET stort!Da jeg havde gjort det skulle jeg malke koen.Efter det skulle jeg hugge hovedet af den høne vi skulle spise.Man de var gammeldags.
Efter det skulle jeg en masse andre ting jeg ikke kan huske.
"SOPHIE?!"
"Jaer?"
"Du skal starte på en ny skole idag!"
"Øh hvorfor det?"
"Fordi det er ikke nær så dyrt"
hun kiggede væk.
"Hvorfor SKAL du absolut gå på privatskole?!" Snerrede hun.
"Hvor ligger skolen?"
"gå ligeud,drej til højre og så ligeud igen"
"Okay?!"
Jeg begyndte at gå.
Da jeg kom hen til skolen var klokken 7:55.
Jeg gik inden for,og fandt en ledig plads.
Jeg satte mig ned,og begyndte at læse i en bog.
Så ringede klokken 5 minutter efter.
Jeg lagde bogen væk.
Læreren kom ind.
"Hej alle sammen"
"Hej Mette"
Sagde vi alle i kor.
"Jeg vil bede jer om at tage godt imod Sophie.Hun er den nye pige vi har snakket om"
Jeg kiggede rundt i klassen.
Da' jeg endelig vente mit hovede om igen,satte Mette en MEGET stor bunke bøger på mit bord.
"Din sidemakker er Louise"
Jeg kiggede over på Louise:
Smuk,lyst hår,stramt ansigt,lækker,en drengene vil kigge efter.
"Øhm Hej" sagde jeg til hende
Hun gav mig elevatoren.
"Hej" sagde hun.
"Er du ikke det der plejebarn?"
Jeg rømmede mig.
"Jov"
"Hvorfor er du plejebarn?Har dine forældre forladt dig?Har de et arbejde de skal passe,så de ikke har tid til dig?Eller er de..DØDE?!"
Der kom et smørret smil frem i hendes ansigt.
"Det ved jeg ikke helt"
Det var det der var skræmmende,jeg vidste INTET om mig selv.
Kun mit fornavn og
Min alder.
"Er du sikker?"
Hun lavede igen det uhyggelige smil.
"Øh ja"
Jeg kiggede nok lidt underligt på hende,for hun spurgte om der var noget galt.
Jeg svarede selvfølgelig nej.Men der var noget ved hende der ikke føles rigtig.
Pludselig rakte hun hånden i vejret.
"Ja Louise"
Sagde Mette.
"Hved du godt at Sophia er plejebarn?"
"Jeg hedder Sophie" snerrede jeg
"Ja ja" grinte hun.
"Ja Louise,det hved jeg godt"
Mette kiggede på Louise med et blik der sagde: "Et ord mere om det,og du kommer på Rektors kontor!"
"Det gør ikke noget"
Sagde jeg hurtigt.
Og pludselig skød en tanke ned i mig: Hun bliver slået der hjemme.
"Jeg kom også til at snage lidt i hendes ting!Hun bliver jo slået af sine forældre."
Både Mette og Louise kiggede underligt på mig.Men Louises blik blev hurtigt til vrede.
"Hvor ved du det fra?!"
Råbte hun desperat.
Jeg trak på skuldrene,og kom pludselig i tanke om at vi var flere i klassen.
Mange i klassen fniste.Udover en'.
En lyshåret dreng der sad bagerst i lokalet.Han skrev noter ned.Han kiggede hurtigt op på mig (som om han kunne mærke at jeg kiggede på ham)Og blinkede til mig.
UNDERLIGT?!
"Sophie og Louise.Jeg syntes at i begge skal lade hinanden være...i et stykke tid"
Og pludselig satte hun mig ned FORAND den underlige dreng.