Dæmon?

Louise?

Da' jeg gik hjem fra skole var jeg sur.
MEGET sur.
Hvorfor sku' mit liv være ligepræcis sådan?Jeg ønskede inderligt at mine plejeforældre (eller som jeg kalder dem: Hr. og Fr. skrap) ville forsvinde på mystisk vis.Og da' jeg gik ind af døren og tog(uden at spørge)computeren fra køkken bordet og traskede op på mit værelse (som var oppe på loftet) gik jeg straks ind på Internettet.
Jeg fandt hurtigt klasselisten frem,og skrev hele hendes navn.
Louise Camey Laursen.
Der kom ikke noget frem omkring hende.
ØV.
Så kom jeg i tanke om Hans og Lotte (mine plejeforældre).
"Hvor er de" tænkte jeg.
"Hans?!" Råbte jeg.
"Lotte?"
Der kom ikke noget svar.
"De er væk" mumlede jeg.
Jeg burde have været glad,men der var et eller andet underligt ved det.
"Der er nogen der står uden for din dør" tanken slog ned i mig som et lyn.
Det var meget skræmmende.
Men alligevel gik jeg ned til døren og åbnede den.
Den underlige dreng stod uden for.
BANG.
Så var døren smækket i.
Jeg trak vejret meget dybt.
Nu skal du høre hvorfor:
A) min tanke eller hvad det nu var havde ret.B) Den underlige dreng står ude foran min dør.C) mine plejeforældre er væk.
Han bankede på.
Jeg åbnede døren.
Så stod jeg bare og stirrede på ham.
(Jeg så sikkert pisse dum ud!)
"Tak fordi du var så sød at smække døren i hovedet på mig" sagde han sarkastisk."Jov det var da' så lidt" svarede jeg ham surt.
Så stirrede jeg igen på ham.
"Øhm må jeg komme ind?"
"Nej mine plejeforældre vil ikke have besøgende!"
Sagde jeg skrapt.
Men han lavede bare et skævt smil.
"De er der jo ik'!Du fik dem jo til at forsvinde"
Jeg lukkede ham ind med det samme.
Hvordan kunne han vide det?.