From Another Planet {C.H}

The human

"Dam dam damm!!" Råbte en stemme i det der tv, som jeg aldrig rigtig har lært at slukke. Michael havde tændt den, men han gik efter kort tid, fordi han skulle et eller andet. "Michael er en af mine bandmedlemmer, man skulle nogle gange tro at Michael kom fra min hjem-planet, men jeg har op til flere gange prøvet at snakke gakkelaktisk til ham, men han forstår det ikke. Han siger bare, at jeg skal stoppe med at snakke spansk. Jeg tror ikke engang, at spansk lyder sådan. Jeg har også to andre bandmedlemmer. Den ene hedder Ashton. Han elsker at spille på sine trommer, også hænger han mest ud sammen Luke. Ashton er den ældste af os, men han er ikke den ansvarlige. Nå men nu kommer jeg så til Luke. Han er den mest ansvarlige af os. Han er totalt vild med sin guitar. Engang så jeg, ham kysse den, det var mærkeligt! Nå men Luke er den yngste af os, og som jeg har sagt, er han den ansvarlige!" Pludselig blev jeg afbrudt af en person, som åbenbart snakkede til mig.

"Høre du efter Calum?" Spurgte Luke og rodede i sin kuffert.
"Undskyld jeg var i mine tanker.. Hvad sagde du??" Spurgte jeg og kiggede nøje på Luke.

"Jeg spurgte, om du havde set mit plekter," Sagde Luke og næsten vendte vrangen ud på sin kuffert.
"Nårr dit plekter.. Det havde Michael taget, mens du sov," sagde jeg og smilede.

"Åh den!! Hvis du ser ham, så sig at han er død!" Sagde Luke og stormede ud af tourbussen.
"Nå alene igen.." Tænkte jeg og kiggede over på tv'et.

"Jeg forstår ikke helt menneske-tv. Altså hvem gider se på folk, der bor ude i en jungle? Okay hvis man vil se det, så tag dog til Afrika! Jeg forstår det ikke.. Okay jeg kan godt lide deres animeret (staves) ting. Det er god underholdning! Hvis man nu kan sige det.." Tænkte jeg, mens jeg nærmest stirrede på tv'et.
"Calum!" Råbte Michael, da han stormede ind i tourbussen.

"Jaer?" Sagde jeg og kiggede over på ham.
"Luke er efter mig!!" Råbte Michael bange.

"Så giv ham dog hans plekter tilbage, så er han ikke efter dig mere!" Sagde jeg og grinede som et menneske.
"Men jeg vil ikke! Det er mit nu! Det man finder må man beholde!!" Råbte Michael.

"Det man finder må man beholde? Hhmm.." Tænkte jeg og smilede.
"Så giv ham dit!" Sagde jeg klogt.

"Aldrig!!" Sagde han og hoppede nærmest ned i sofaen.
"Så er jeg bange for, at du bliver slået ihjel af Luke! Du må skjule dig for ham!" Sagde jeg og rejste mig fra sofaen.

"God idé!" Sagde Michael og fløj op af sofaen.
"Michael, hvor skal du gemme dig?" Spurgte jeg.

"Du? Det er vi!" Sagde Michael og gik hen mod mig.
"Jeg har ikke gjort noget! Hvorfor skal jeg så gemme mig?!" Spurgte jeg og kiggede underligt over på Michael.

"Fordi du plejer altid, at sladre til Luke! Så kom!" Sagde Michael og tog fat i min arm. Han begyndte at gå ud af bussen, og jeg blev vist nød til at følge med ham. Han trak hele tiden i min arm.
"Hvis han bliver ved med det, river han altså min arm af!" Tænkte jeg og prøvede at rive lidt i min arm.

"Michael!" Råbte en sur Luke bag os.
"Shiit.. Løb!" Sagde Michael og begyndte at løbe. Jeg løb så hurtigt, jeg kunne, eller jeg blev nød til at løbe så hurtigt, jeg kunne, fordi Michael stadig holdte fast i min arm.

"Michael og Calum nu kommer i her!" Råbte Luke virkeligt surt bag os.
"Michael.. Jeg ville ikke dø!" Råbte jeg til Michael.

"Så løb!" Råbte Michael tilbage til mig. Michael og jeg løb hurtigt ind på arenaen (staves), som vi skulle spille på i aften. Vi løb ned af en stor gang, og vi drejede hurtigt til venstre, og lidt efter drejede vi til højre.
"Er han væk?" Spurgte Michael og stoppede med at løbe. Jeg havde ikke set det, så løb jeg direkte ind i ham.

"Smask!" Lød det, også lå vi på gulvet.
"Er i okay?" Kom det fra en lidt længere væk fra os. Jeg rejste mig hurtigt op og kiggede over mod stemmen. Der så jeg, Ashton stå og grine af os.

"Michael rejs dig!" Hviskede jeg til Michael.
"Jaja," sagde Michael og rejste sig.

"Bib bib lib bib kib lib dib mib," Kunne jeg høre i mit menneskeøre.
"Øh drenge jeg må lige gå!" Sagde jeg og begyndte at gå væk fra Ashton og Michael.

"Hvad skal du?" Råbte Ashton efter mig.
"Jeg skal pisse, vil du med?!" Råbte jeg og grinede.

"Øh nej!" Råbte Ashton og grinede. Jeg begyndte at små løbe hen til det nærmeste toilet. Jeg skyndte mig at åbne døren og gå ind.

"Bib bib lib bib kib lib dib mib," blev det ved i mit øre.
"Jaja!" Mumlede jeg og låste døren. Jeg tog min menneskearm frem og trykkede på min underarm, og frem kom der en lille skærm, hvor jeg kunne se Oberst Limbumla.

"Hvad vil du?!" Sagde jeg lidt surt. Jeg havde det jo lige så sjovt med drengene.
"Jeg vil høre, hvor langt du var nået med vores lille mission!" Sagde Oberst Limbumla.

"Jeg kan ikke skaffe information, fordi du hele tiden afbryder mig!" Sagde jeg og satte mig ned på toiletkummen.
"Hør godt efter Mulac! Vores planet virker snart ikke mere! Og vi SKAL bruge en anden! Så få nogle information om jorden! Eller kommer vi og henter dig! Forstået?!" Sagde Oberst Limbumla meget meget, som menneskerne nu siger det surt.

"Forstået!" Sagde jeg og lagde på. Jeg lænede mit hovedet op af væggen og sukkede.
"Hvordan skaffer jeg nogle information om menneskerne? Det eneste jeg ved er, at de er selviske, og de er lette at manipulere med. De elsker også krig og kaos. Der er heller ikke mange af dem der kan spille på instrumenter, på min hjem-planet kan alle det! De kan også synge! Det er naturligt for os! Men for menneskerne er det ikke naturligt. Jeg har hørt et menneske synge, og jeg havde lyst til at tage mine små trommer ud af ørene og kaste dem langt, langt væk! Det lød så dårligt! Men jeg skal skaffe de information om menneskerne nu! Ellers er jeg færdig her på jorden!" Tænkte jeg og rejste mig fra toilettet. Jeg gik over til spejlet og kiggede på mig selv.

"Jeg er et menneske!" Sagde jeg og prøvede at smile.
"Jeg er et menneske!" Gentog jeg og smilede falsk.

"Lad missionen begynde!" Sagde jeg og gik over til døren.