{Lang tid senere}
"Mulac.." Sagde Dave. Dave havde ikke været sig selv på det sidste,han havde opført sig mærkeligt, som om han skjulte noget.
"Jaer?" Sagde jeg og kiggede over på ham. Hver aften efter koncerterne sad vi og kiggede op på stjernerne oppe på et tag."Er jeg din bedste ven?" Spurgte Dave og kiggede over på mig.
"Selvfølgelig er du det!" Sagde jeg og smilede."Kæft han er dum!" Sagde Mulac-mig inde i mit hovede.
"Mulac stop så med det der!" Sagde jeg surt inde i mit hovede."Din bedste ven er en idiot hahahaha!!" Sagde Mulac-mig, jeg ignoreret ham bare.
"Så vil jeg gerne sig noget.." Sagde Dave og kiggede ned på jorden."Du kan fortælle mig alt.." Sagde jeg og kiggede undrende på ham.
"Måske er din bedste ven vild med dig hahaha!" Mulac-mig skulle kommenterer det."Lige siden du vækkede mig til live... Så har jeg følt mig så underligt.." Sagde han trist.
"Hvad mener du??" Spurgte jeg nysgerrigt."Han er vild med dig hahaha!" Mulac blev ved med at kommenterer det.
"Altså jeg har haft de her syn.. Altså jeg.. Jeg bliver ved med at se dem, og det er som om at de er sket.. Du ved ligesom flash-backs, når man har mistet sin hukommelse," sagde han og gned sine hænder."Hvad kan du se?" Spurgte jeg nysgerrigt.
"Han kan se porno hahaha!" Sagde Mulac og grinede."Mulac tag det lige seriøst!" Tænkte jeg.
"Jeg er ikke seriøs hahahahah!" Sagde Mulac og grinede mere."Altså jeg kan se denne her planet, og jeg har boet på den, også blev jeg smidt ud, jeg ved ikke hvorfor," sagde han og kiggede over på mig.
"Hvordan så planeten ud?" Spurgte jeg og smilede."Den var blå og den skinnede (Se billede øverst)," sagde han og smilede svagt.
"Vent.. Calum vores planet er sådan!!!" Råbte Mulac begejstret."No shit Mulac.. Men hvad betyder det??" Tænkte jeg.
"Min hjem-planet ser sådan ud.. Men hvad så du mere??" Spurgte jeg mere nysgerrigt end før."Altså jeg så en ældre herre.. Han havde sort langt hår og helt grå øjne, og han havde gråt tøj på," sagde han og kiggede op på himlen igen.
"Snakker han om Swasisulatinako vores konge??" Spurgt Mulac mig om."Det tror jeg?!" Tænkte jeg.
"Jeg tror du snakker om vores konge.. Hvad skete der?" Spurgte jeg."Han sagde: Kanulatisaki palutedtufj dkei qoaå saueh wksh smejwh åbzx quaks! Og jeg ved ikke hvad det betyder!" Sagde han og rystede kort på hovede.
"Det betyder: Jeg forbyder dig at komme tilbage til denne planet indtil du har gjordt det godt igen!" Sagde jeg og kiggede undrende på ham."Blev jeg forvist?" Spurgte han og kiggede på mig.
"Er idioten blevet forvist fra vores planet?!" Spurgte Mulac forbløffet."Jeg ved det ikke.. Skete der noget andet?" Spurgte jeg nysgerrigt.
"Ja jeg så en ældre dame med aqua-blå hår og helt grønne øjne græde og hun sagde: aqysal haøjs bakshe, øagd jakoese mahaw kaiel ahsei bahei!" Sagde han og sukkede.
"Hun sagde: Lad ham være, han er min søn please jeg elsker ham!" Sagde jeg og kiggede mærkeligt på ham."Men jeg er da forældreløs?!" Sagde han og kiggede mærkeligt på mig.
"Vent lige.." Sagde jeg og tog min højre arm frem. Jeg fik min alien-mobil frem og tastede Dave's måske mors nummer ind."Mulac hvorfor ringer du så sent?" Sagde en ældre dames stemme.
"Undskyld qulital (frue) men har de ikke tre sønner?" Spurgte jeg hurtigt."Mulac.." Sagde hun og stoppede.
"Jeg har to sønner," hun færdiggjorde sin sætning."Men havde de ikke tre enegang?" Spurgte jeg.
"Mulac.." Hun begyndte at græde."Dave.." Sagde hun og begyndte fuldstændig at græde, Dave kiggede over på mig med tårer i sine øjne.
"Han er en af os?!!" Skreg Mulac."Min elskede Dave.." Sagde hun og græd.
"Mor!" Sagde Dave og rykkede sig hurtigt over til mig."Dave!!" Sagde hun glad og græd.
"Mor!" Sagde Dave og græd."Qulital (Frue) de må ikke fortælle det til nogen okay.." Sagde jeg til hende.
"Jeg lover at jeg ikke siger noget... Jeg vil bare have ham hjem!" Sagde hun lykkeligt."Qulital (Frue) jeg ved ikke om jeg kan det.. Men hvad skete der endeligt med Dave? Hvorfor forbød Swasisulatinako (Kongen) ham at komme tilbage til planeten?" Spurgte jeg nysgerrigt.
"Dave og prinsessen var forelsket og kongen gad ikke.. Have.. De.. Stak af.. Kongen.. Vred.. Han stolede.. Dave.. Kongen.. Forbød... Dave.. Komme tilbage.. Før han har fået Kongens tillid tilbage.. Men.. Dave.. Kan ikke.. Når han ikke er her på planeten!" Der var svag forbindelse mellem min alien-mobil og hendes.
"Prinsesse elsker ham stadig, men kongen vil ikke have det.." Sagde hun trist."Hvorfor kan Dave så ikke huske noget?" Spurgte jeg og kiggede forvirret over på Dave, som bare sad overraskede og lyttede.
"Kongen fjernede hans hukommelse og han fjernede alt data på hans alien-mobil.. Så han aldrig kan finde hjem," sagde hun og græd lidt."Men nu kan han finde hjem!" Sagde jeg,
"For jeg har en plan!" Sagde jeg stolt."Hvis der er noget jeg kan gøre så.. Så vil jeg gerne hjælpe!" Sagde hun glad.
"Kan du fortælle prinsesse at jeg har fundet ham.. Men undgå at fortælle kongen det!" Sagde jeg og smilede til Dave.
"Jeg skal prøve!" Sagde hun glad."Mor vi har gæster!" Sagde James (Dave's bror) bag hende.
"Okay skat to minutter!" Sagde hun glad."Hvem snakker du med mor?" Spurgte James nysgerrigt.
"Ikke nogen skat.." Sagde hun."Jeg må gå, vi snakkes ved en anden dag," sagde hun glad.
"Farvel mor!" Sagde Dave mens en tåre trillede ned af hans kind."Farvel min elskede skat!" Sagde hun lykkelig.
"Farvel Mulac.. Pas nu godt på ham," sagde hun."Jeg skal nok passe godt på ham.. Farvel qulital (frue)!" Sagde jeg og lagde på.
"Den lille idiot er en af os!!" Sagde Mulac surt."Rolig nu, det er da godt at han er en af os!" Tænkte jeg og smilede.
"Jeg.. Jeg har en familie!!" Sagde Dave glad."Ja du har!" Sagde jeg glad.
"Tak!" Sagde han og krammede mig."Tak for at finde min familie!" Sagde han og krammede mig hårdere.
Undskyld at jeg ikke har opdateret i så langtid jeg er vildt ked af det.. Har bare ikke haft tid :-)
YOU ARE READING
From Another Planet {C.H}
FanfictionI denne historie følger man Calum Hood, eller som han hedder på hans hjemplanet Kums Mulac, som er fra planeten Gakkelak langt, langt væk fra jorden. Han er blevet sendt til jorden for at samle information om menneskerne, som lever der, så gakkelakk...