De to verdener

Ny ven eller..

Jeg vågner klokken 07.40 om morgnen! Jeg våger fordi, det ringer på døren. Jeg skynder mig at trække min store hættetrøje over mit nattøj, som bare er et par trusser og en tanktop med det engelske flag på. Da jeg åbner døren står der er stor mand. En mand med frugt. "Hej, I må være de nye, som lige er flyttet ind. Jeg hedder Andreas" "Øøhm, ja, min onkel og jeg flyttede ind i går. Jeg hedder Sarah," siger jeg til Andreas. "Jeg har noget frugt til jer. Jeg kommer en gang om ugen" siger han og går igen. Jeg er lidt forvirret, for jeg læste han tanker. Han tænke på, hvad han skulle gøre med alt det frugt? Jeg tager frugten og stiller det på køkkenbordet. "Hvem var det?" Det er min onkel, han giver mig et chok! "Det var Andreas, han kommer med frugt en gang om ugen" siger jeg og går ovenpå igen. Jeg tager min hvid-stribet t-shirt og mine cowboy short på. Går ned i køkkenet og tager et æble som morgenmad. "Jeg går en tur over i parken" siger jeg til min onkel. "Okay" siger han, da jeg var halvt ude af døren. Der ligger en park 5 minutter væk. Henne i parken er der en helt masse mennesker. Der står en vildt lækker fyr. Han har fregner og OMG! Han er vildt lækker, han står sammen med nogle andre fyrer. Jeg kan høre ,hvad de snakker om. Det er også en af mine 'evner', som jeg kalder det. De snakker om, at ham den lækre havde fået ny nabo. "Ved du hvem, det er, Rasmus?" spørger en af hans venner. "Nej, men jeg vil gå over og sige hej senere i dag," siger ham, som hedder Rasmus. Jeg går hjem igen, Rasmus skulle også til at hjem, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle, når han gik.

På vej hjem hører jeg en stemme i mit hovedet, der råber "Hjælp, hallo? Er der nogle, som kan høre mig?!" Det kommer inde fra en busk, jeg går derhen. Det er en lille hundehvalp, som sidder fast. Jeg spørger hunden "Skal jeg hjælpe dig fri?" Hundens stemme kommer frem i mit hoved   " Ja" jeg hjælper hunden fri fra busken. "Er du okay?"spørger jeg. Stemmen kommer i mit hoved, "Ja, tak fordi du hjalp mig." Hunden  er en Cavalier King Charles Spaniel, den er brun og hvid. "Må jeg komme med dig hjem? Min familie et blevet væk, det er derfor jeg gemte mig i busken, men så sad jeg fast" kom det inde i mit hoved. "Øøhm, det ved jeg ikke rigtigt, men jeg kan lige ringe til min onkel og spørge," så jeg ringer til min onkel og spørger. "Du må gerne komme med hjem og bo hos mig" siger jeg til den lille hundehvalp. På vej hjem går vi i tavshed, så jeg besluttede at spørge om noget "Hvad hedder du enligt?" stemmen kom ind i mit hovede "Jeg hedder Felix, hvad hedder du?" "Jeg hedder Sarah og min onkel, som jeg bor med, hedder Morten" fortalte jeg Felix. Da vi kommer hjem ligger der en seddel på køkkenbordet 'Hej Sarah, jeg er taget ud for at se på et arbejde. Vi ses i aften. Onkel Morten.'  Jeg skal lige til at sige noget til Felix, da det ringer på døren. Jeg går hen og åbner. Da jeg åbner står Rasmus der! "Hej" er det eneste jeg kan få frem. "Hej, jeg hedder Rasmus og bor lige der ovre. Jeg tænkte, at jeg lige ville sige hej til mine nye naboer" siger han. Han er så sød! Men hvad siger man lige, når man kan lide en fyr og læse hans tanker?! Jeg kan ikke gøre for det, men jeg læser altså hans tanker. Han synes, jeg er sød! "Vil du ikke indenfor?" spørger jeg ham efter, vi havde stået og kiggede lidt. "Jo tak." Vi går op på mit værelse. Jeg fortæller ham lidt om, hvor jeg boet før og om mine forældre. "Det er jeg ked af at høre, det må være svært ikke at have nogle forældre" siger han. Det er enligt ikke svært, for jeg har aldrig hørt sandheden om dem. "Nå, jeg må vist heller se at komme hjem igen, men vi ses vel i skolen?" Jeg følger han ned til døren. "Vi ses, det var rigtig hyggeligt" siger jeg. Han tænker på mig! OG hvor sød han synes, jeg var!!

-------------------

Heej!

Her er det andet kapitel, jeg håber I kan lide det.

Jeg vil meget gerne vide, hvad I synes :)